Ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen eller efter operation vil mange opleve perioder med nedsat appetit og tab af kræfter. Mange oplever, at selvom de spiser, øges vægten kun langsomt eller slet ikke. Det er af stor betydning for hele kroppen, at man spiser og drikker tit og tilstrækkeligt. Vægttab kan medføre tab af væv fra livsvigtige organer og muskler og medfører øget træthed og nedsat modstandskraft.

Energi (brændstof) får vi fra den mad, vi spiser og det, vi drikker. Energi kommer fra protein, fedt, kulhydrat og alkohol. Behovet for energi er øget ved sygdom i bugspytkirtlen. Hvis man i en periode har nedsat appetit og vægttab, kan behovet for energi og protein være svært at få dækket. Det betyder, at man får svært ved at tage på eller holde sin vægt. 

Bugspytkirtlen er et centralt organ i fordøjelsen af den mad vi spiser. Bugspytkirtlen danner og udskiller de enzymer, der fordøjer næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat. Bugspytkirtlen neutraliserer også mavesækkens saltsyre. Ved betændelse eller andre sygdomme i bugspytkirtlen er dannelsen af enzymer i bugspytkirtlen nedsat, og fordøjelsen er tilsvarende forringet. Diarre kan være et tegn på, at madens næringsstoffer ikke er blevet ordentligt fordøjet, og der tabes derved især fedtstoffer med afføringen, uden at kroppen får glæde af dem. Når kroppen mangler enzymer til fordøjelsen af føden, kan et tilskud af enzymer, som er næsten helt identiske med menneskers, afhjælpe diarre og tab af næringsstoffer. Derved forbedres fordøjelsen og vægten øges.

Protein er kroppens byggemateriale. Det findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg og indmad. Ved sygdom, vægttab og efter operation er behovet for protein næsten dobbelt så stort som hos raske. Indtagelsen af protein bør være 1,0-1,5 g protein pr. kg. legemsvægt pr. dag (Meier, R. et al. "ESPEN Guidelines on Enternal Nutrition: Pancreas". I: Clinical Nutrition, Vol. 25, 2006, s. 275-284). 

Det er muligt at spise sig til tilstrækkeligt med protein fra almindelig mad, men ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med tilskudsdrikke (protein- og energiholdige drikke). Tabellen nedenfor viser indholdet af protein i en række fødevarer.

Fedt får vi fra smør, olie, mælkeprodukter, kød og fisk med højt fedtindhold samt fra nødder og mandler. Fedt er en god energikilde, hvis man har nedsat appetit. Hvis bugspytkirtlens funktion er meget nedsat, kan det påvirke fordøjelsen af det fedt man spiser og bevirke diarre og eventuelt smerter. Det er derfor en god idé at spise flere og hyppige måltider, for at opnå en tilstrækkelig energiindtagelse (Meier, R. et al. "ESPEN Guidelines on Enternal Nutrition: Pancreas". I: Clinical Nutrition, Vol. 25, 2006, s. 275-284). Tilførsel af enzymer til måltider med fedt medvirker til bedre optagelse/fordøjelse af fedtstof i maden.

Energien til forbrænding i kroppen kommer hovedsagelig fra kulhydrat. Kulhydrat får vi fra brød, kartofler, pasta, ris mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra sukkerholdige fødevarer. Bugspytkirtlen medvirker til fordøjelsen af kulhydrater. Hvis man har nedsat appetit og vægttab, vil en meget fiberrig kost vanskeliggøre vægtøgning, fordi maven fyldes op, og mæthedsfornemmelsen stææer hurtigt ind. Fibre forhindrer endvidere enzymerne i at virke (Meier, R. et al. "ESPEN Guidelines on Enternal Nutrition: Pancreas". I: Clinical Nutrition, Vol. 25, 2006, s. 275-284). Derfor er det en god idé at spise færre fiberrige madvarer som rugbrød, frugt og grøntsager.

Alkohol kan hæmme optagelsen af næringsstoffer og medvirker til nedsat funktion af bugspytkirtlen (Hessov, I. et al. Klinisk Ernæring, Munksgaard, 5. udgave 2011, kap. 29). Alkohol frarådes derfor ved sygdom i bugspytkirtlen. Ved ophør med alkohol, er det en god idé at spise og drikke mere til måltiderne, da alkohol normalt bidrager med en stor energimængde, og den skal erstattes for at undgå vægttab.

Rygning kan fremskynde udviklingen af sygdommen i bugspytkirtlen og være medvirkende til at øge risikoen for kræft i bugspytkirtlen (Yadav, D. et al. "Alcohol Consumption, Cigarette Smoking, and the Risk of Recurrent Acute and Chronis Pancreatitit". I: Arch Intern Med, Vol 169, NO. 11, Juni 8, 2009, s. 1035-1045). Ryger man meget kan det være svært at tage på i vægt.

Maden skal være ekstra lækker, så man får lyst til at spise. Foruden tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider, f.eks. formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. Hyppige måltider er vigtige for at opnå en tilstrækkelig stor indtagelse af energi og protein (Hessov, I. et al. Klinisk Ernæring. Munksgaard, 5. Udgave, 2011, kap. 17, side 169). Ensymer bør anvendes til alle måltider, også til mellemmåltider.

Nedenfor er der forslag til små nemme måltider.

• Syrnet mælkeprodukt med frugtsaft eller frugtstykker
• Smoothies - blendet frosne eller friske bær, syrnet mælkeprodukt, sukker evt. vanillieis
• Havregrød kogt på mælk, lidt smør og rosiner
• Frugtgrød med mælk/fløde
• Risengrød med smør og kanel
• Kærnemælkskoldskål med frugtstykker og kammerjunkere
• Kiks med smør og ost
• Fromage eller is
• Frugtsalat af friske frugter/henkogte frugter med flødeskum eller vanilliecreme
• Brød med ost/pålæg/marmelade
• Avocado med rejer og dressing
• Caffé latte (varm mælk med nescafé)

Det er vigtigt at få væske nok - ca. 1½ liter dagligt. Det er nemmere at få dækket sit energi- og proteinbehov, hvis man vælger drikkevarer, der indeholder energi og protein.

Drik mælk - f.eks. letmælk, kakaomælk, koldskål og drikkecultura til måltiderne.

Drik sukkerholdig saft, sodavand og juice eller æblemost i stedet for vand.

Drik tilskudsdrikke - de kan eventuelt erstatte et måltid ved nedsat appetit.

Der er ikke behov for enzymtilskud, når man drikker sukkerholdig saft, sodavand og juice eller æblemost.

Hvis man drikker proteinrige drikke, koldskål og lignende som et mellemmåltid, bør der suppleres med enzymer.

Vitaminer og mineraler får man fra maden og nogle af vitaminerne og mineralerne optages sammen med madens fedtstoffer. man kan derfor få mangel på fedtopløselige vitaminer, hvis man har problemer med bugspytkirtlen. De fedtopløselige vitaminer, man kan mangle er A, E, E og K.

De mineraler man kan mangle er zink, kalk og magnesium. Det er som regel en god idé at supplere med en almindelig vitaminmineraltablet. Andre tilskud bør man drøfte med lægen eller en klinisk diætist.

Når man mangler fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen, kan lægen ordinere Creon.

Dosis angives i lipaseenheder, og de forskellige Creonstyrker indeholder forskellige mængder lipase. Lægen vil justere dosis, så den passer til dig. Tag altid Creon efter lægens anvisning.

Hvis din afføring forbliver fedtet eller andre mave-tarm symptomer er uændrede, skal du kontakte din læge for mulig dosisjustering.

Du skal tage dine Creon kapsler, hver gang du spiser eller drikker noget der indeholder fedt eller protein. Der er nemlig vigtigt, at enzymerne er til stede i tarmen sammen med maden, for at behandlingen kan virke bedst muligt. 

Tag dine kapsler sammen med den første mundfuld mad og drik gerne lidt væske til. Væsken behøver ikke være vand, men kan udmærket være appelsin- eller æblejuice. På den måde sikrer du, at de små enzymkorn blandes godt og grundigt med maden i maven.

Hvis du skal tage flere kapsler til et måltid, kan det være en fordel at tage den første kapsel i begyndelsen af måltidet og den næste kapsel senere i måltidet, så enzymerne bliver fordelt bedst muligt.

Kapslerne skal synkes hele. De må ikke tygges.

Hvis du har sværet ved at synke kapslerne, kan de åbnes og indholdes blandes med syrlig mad eller drikke, f.eks. yoghurt, æble- eller appelsinjuice.

Du skal tage Creon til alle måltider, mellemmåltider og snacks som f.eks. is, kiks, nødder, chips eller kage. Husk, at meget af det du drikker, f.eks. mælk, koldskål og ernæringsdrikke også kræver, at du tager enzymer!. Kun når dit måltid udelukkende indeholder sukkerstoffer (kulhydrater), kan du undlade at tage Creon, f.eks. hvis du spiser et stykke frugt eller en sodavandsis.