Du har idag fået foretaget en provokationstest i allergicenteret. Du er informeret om den er positiv eller negativ, samt om der er behov for yderligere test, enten hjemme eller i klinikken. Se videre forløb herunder.
Efter undersøgelsen
Der har været en allergisk reaktion indenfor de første timer i afdelingen. Vi konkluderer derfor, at du har den akutte type allergi og IKKE kan tåle præparatet. Dette vil blive anført i din journal.
Du skal følge de anvisninger som personalet har givet for efterbehandling. Du vil desuden blive tilbudt en lægesamtale enten samme dag eller hurtigst muligt efter testen.
Hvis der opstår yderligere hududslæt eller lignende når du kommer hjem, bedes du tilsende billeder af hududslættet på mail med en beskrivelse af placering og størrelse af udslættet. Se hvordan du sender mail under ’kontakt’. Udslættet er IKKE farligt. Se yderlige under ’udslæt’.
Der har ikke været nogen allergisk reaktion i de første timer efter testen.
Hvis der opstår hududslæt eller ligende, bedes du sende os billeder af hududslættet på mail med en beskrivelse af placering, størrelse og info om hvornår det opstod. Se hvordan du sender mail under "kontakt".
Udslættet er IKKE farligt.
Der har ikke været nogen allergisk reaktion i de første timer efter testen. Vi kan derfor udelukke den akutte type allergi.
Hvis der opstår hududslæt eller ligende bedes du sende os billeder af hududslættet på mail med en beskrivelse af placering, størrelse og info om hvornår det opstod. Se hvordan du sender mail under "kontakt".
Udslættet er IKKE farligt.
Du er informeret om videre forløb og har modtaget indkaldelse i e-boks.
Der har ikke været nogen allergisk reaktion i de første timer efter testen. Vi kan derfor udelukke den akutte type allergi.
Vi vil efterfølgende gerne teste dig for, om du udvikler hududslæt eller ligende i forbindelse med en medicinkur i hjemmet. Her undersøges du for en langsommere form for allergi og er derfor ikke farlig.
Du skal afhente medicinen på et apotek. Recepten vil være klar på receptserveren efter kl 15 på testdagen.
Se videre forløb angående hjemmetest under punktet "Når du kommer hjem".
Når du kommer hjem
Er du generet af dit udslæt, f.eks rødme eller kløe, kan du tage antihistaminer. Disse fås i håndkøb på apoteket. Du må tage op til 4 stk dagligt.
Hvis antihistamin ikke har tilstrækkelig effekt, kan du kontakte Allergicenteret alle hverdage indtil kl. 14.
Efter kl. 14 og i weekenderne kan vagthavende læge på Lungesygdomme Sengeafsnit kontaktes via omstillingen på AUH.
Læs kun dette, hvis du er informeret om at opstarte hjemmetest i forbindelse med dit besøg i allergiklinikken.
Start med hjemmetest hurtigst muligt, gerne samme dag eller dagen efter.
Hvis der opstår kløe i forbindelse med hjemmetesten, skal du fortsætte. Hvis der opstår en form for hududslæt, skal du straks stoppe testen.
Vi vil gerne have tilsendt billeder af udslættet på mail med en beskrivelse af placering, størrelse og hvornår i hjemmetesten det opstod.
Hvis der ikke kommer en reaktion i forbindelse med hjemmetesten, er det også meget vigtigt at du kontakter os enten på mail eller telefon når du er færdig.
Se hvordan du sender mail eller ringer under kontakt.
For endelig at kunne konkludere, om du kan tåle præperatet eller ej, kan det være nødvendigt at tage en blodprøve efterfølgende. Du vil være informeret om dette efter provokationstest i klinikken.
Blodprøven skal tidligst tages 3 uger efter endt hjemmetest og senest 4 uger efter.
Blodprøven er bestilt og kan tages på alle sygehuse i regionen.
Du skal selv booke tid til blodprøvetagning. Det kan gøres her: www.booking.rm.dk
Videre forløb
Den endelige konklusion på testen sendes til din læge når vi har svar på eventuel hjemmetest og eventuelle blodprøver. Du kan læse svaret i den elektroniske patientjournal på www.sundhed.dk.
Kontakt
Kontakt Allergicenter AUH
Har du brug for at kontakte afdelingen, er dette muligt alle hverdage.
Vælg "Allergicenter AUH" --> derefter vælg "kontakt" ude i højre hjørne.
Tryk herefter på "sikker mail"
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1456504
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.