Symptomer på astma er hoste (især natlig hoste), åndenød, trykken i brystet og piben og hvæsen

I lette tilfælde optræder symptomerne kun en gang i mellem, fx. ved svær fysisk anstrengelse eller udsættelse for noget, man ikke tåler.

I svære tilfælde er symptomerne konstant til stede og kan forværres med svære anfald af åndenød.

Du kan læse mere om høfeber i denne vejledning:

Høfeber (Allergisk rhinitis)

Når kroppen udsættes for et stof, den er allergisk over for, aktiveres kroppens immunforsvar. Herved frigøres en række kemiske stoffer, fx. histamin.

Histamin får musklerne i luftrørene (bronkierne) til at trække sig sammen. Slimhinden hæver, og der kommer øget slimdannelse.

Dette forsnævrer luftvejene og lungefunktionen nedsættes.

Her kan opstå hoste, slimdannelse og forsnævring af luftvejene, som nedsætter lungefunktionen og giver åndenød.

Dette bevirker at luftvejene reagerer meget kraftigt over for irritanter som for eksempel tobaksrøg og fysisk anstrengelse.

Det er vigtigt at vide, hvornår og hvor du har symptomer, og hvad der kan fremkalde eller forværre symptomerne.

Du vil få målt din lungefunktion vha. spirometri.

Er din lungefunktion nedsat, vil du få noget bronkieudvidende inhalationsmedicin. Efter ca. 15 minutter skal du lave endnu en spirometri for at vurdere, hvordan medicinen påvirker din lungefunktion.

Testen kan også laves med binyrebarkhormon (steroid præparater), som du skal tage som enten inhalationsmedicin eller tabletter i en længere periode for at undersøge, om lungefunktionen stiger.

Astmadiagnosen kan også stilles vha. en metacholin- eller mannitoltest, hvor man måler, hvor følsomme luftvejene er over for irritation.

I nogle tilfælde, vil vi bede dig lave Peakflowmålinger hjemme.

Du kan bedømme sværhedsgraden ud fra følgende:

1. Symptomer: Sygemelding pga. astma og natlig opvågning med astmasymptomer er tegn på, at sygdommen ikke er velkontrolleret.
2. Brug og virkning af bronkieudvidende medicin: Hyppig brug af inhalator og kort varighed af virkningen er tegn på, at sygdommen ikke er velbehandlet og at anden behandling er nødvendig.
3. Måling af Peakflow: Hvis Peakflow falder og varierer mere end normalt.

I nogle tilfælde vil du selv kunne justere din astmabehandling efter aftale med lægen. Du kan aftale dette med lægen, når du er til samtale i Klinik for Lungesygdomme.

Da rygning både nedsætter din lungefunktion og kan fremkalde astmaanfald, er det meget vigtigt, du ikke ryger. Der er stor risiko for at udvikle KOL i en ung alder, hvis du ryger og har astma.

Rygning kan også gøre at din astmamedicin ikke virker.

Spørg din egen læge eller i Klinik for Lungesygdomme, hvis du har brug for hjælp til at stoppe med at ryge.

Medicinen virker ved at udvide bronkierne og dermed skabe bedre passage for luft.

Du kan tage anfaldsmedicin før fysisk anstrengelse og ved astmaanfald.

Stiger dit behov for anfaldsmedicin, vil der ofte være behov for at ændre i din faste behandling.

Inhaleret binyrebarkhormon dæmper betændelsen i luftvejene, forebygger anfald og virker stabiliserende på lungefunktionen.

Biologisk behandling er en specialistbehandling, som kan gives i Allergicenter, AUH.

Her kan du læse mere om Biologisk behandling

Det er vigtigt, du følger din behandling og tager din forebyggende medicin - også i perioder, hvor du har det godt.

• Sundhed.dk
• Astma-Allergi Danmark

Her kan du læse mere om Peakflowmåling

Her kan du finde vejledningen om Mannitoltest

Her kan du finde vejledningen om Metacholintest

Her kan du finde vejledningen om Anstrengelsestest