Symptomerne kan vise sig på to måder.

Hvis man enkelte gange er kraftigt udsat for indånding af støv, eksempelvis en landmand, som rengør en kornsilo, får man nogle timer senere influenzasymptomer med feber, hoste, åndenød, træthed, hovedpine, muskelsmerter og ledsmerter. Symptomerne bedres efter nogle timer til dage og forsvinder efter nogle uger. Symptomerne kan genopstå ved udsættelse for samme støv selv flere år efter den første inhalation.

Hvis man dagligt er udsat for en mindre mængde støv, eksempelvis fra en stuefugl, udvikles symptomerne snigende med hoste og åndenød ved fysisk anstrengelse, som langsomt forværres. Det kan medføre arvævsdannelse og kronisk lungeskade.

De allergiske betændelsesreaktioner i lungernes små luftblærer er forårsaget af indånding af organisk støv, det vil sige støv som indeholder bestanddele fra eksempelvis dyr eller svampe. Vedvarende udsættelse for det støv, som man ikke tåler, kan føre til betændelse (granulomer) og også dannelse af arvæv i lungerne.

Det drejer sig oftest om støv i hjemmet eller på arbejdet, eksempelvis fra fugleekskrementer eller fjer. Skimmelsvampe optræder ved mugvækst eksempelvis i hø og halm og i fugtige boliger med tydelige mugpletter. De kan også forekomme i luftkonditioneringsanlæg.

Fugleholder lunger kan optræde, hvis man har fugle i boligen eller i dueslag. Der er mange årsager, hvorfor lægen vil stille mange spørgsmål om hjemmet, arbejdet eller fritidsinteresser. Årsagen kan ikke findes hos op til 40 %.

Kun en mindre del af de mennesker, der inhalerer støv bliver syge. Man ved ikke, hvorfor nogle og ikke andre bliver syge.

Sygehistorien

Det er vigtigt at klarlægge boligforhold, arbejdsforhold og fritidsinteresser med mulig udsættelse for skimmelsvampe, fugle eller andet. Det er dog ikke altid muligt at påvise, hvad der har udløst sygdommen.

Blodprøver

Påvisning af præcipiterende (IgG) antistoffer i blodet viser, at man har været udsat for det pågældende støv men ikke nødvendigvis, at man er syg. Det er ikke altid muligt at påvise disse antistoffer.

Røntgenundersøgelse

Røntgenbilledet kan være normalt, men som regel ses småplettede forandringer i begge lunger, hvis man indenfor de sidste uger har været udsat for det støv, som man ikke tåler. Ved længere varende påvirkning kan ses arvævsdannelse i lungerne. Forandringerne ses mere tydeligt på en såkaldt HR-CT skanning af lungerne.

Bronkoskopi

Ved kikkertundersøgelse foretages en skyldning af lungerne og nogle gange også små vævsprøver af lungerne. Ved allergisk alveolitis finder der typisk betændelsesceller. Dette foretages på klinik for kikkertundersøgelse.

Lungebiopsi

I de fleste tilfælde kan diagnosen stilles ved de ovennævnte undersøgelser. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at tage en egentlig vævsprøve fra lungen. Dette foretages på klinik for kikkertundersøgelse.

Ved enkeltstående tilfælde med kortvarig udsættelse for det, som man ikke kan tåle, heler sygdommen som regel op uden mén.

Hvis man i lang tid har været udsat, kan der komme en varig nedsættelse af lungefunktionen og af funktionsniveauet med åndenød ved fysisk anstrengelse. Hos enkelte kan der udvikles emfysem efter sygdommen er hørt op.

Man vil løbende blive kontrolleret hos Center for Sjældne Lungesygdomme, også i nogen tid efter, at sygdommen er gået i ro.

Det vigtigste i behandlingen af allergisk alveolitis er, at man undgår det, som man ikke kan tåle. Det vil sige fjernelse af fugle, nyt arbejde eller brug af maske. Fortsat udsættelse for eksempelvis fugle øger risikoen for udvikling af kronisk lungeskade.

Ved den betændelsesagtige form for allergisk alveolitis vil det ofte være nødvendigt at give binyrebarkhormon som tabletter (Prednisolon) og nogle gange også anden immundæmpende behandling med eksempelvis imurel eller myfenax.