Allergi
Allergi er en sygdom, som skyldes, at kroppens immunforsvar overreagerer. Kroppen danner ved en fejl antistoffer (IgE) mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige for kroppen.
Når antistoffer reagerer med det stof, som man ikke kan tåle (et allergen), frigøres stoffet histamin, der giver anledning til kløe, rødme, nysen, astma m.m.
Man har størst risiko for at blive allergisk over for allergifremkaldende stoffer, man dagligt er i kontakt med. Det kan være pollen, husstøvmider og husdyr. Man kan også blive allergisk over for fødevarer og medicin.
Gennem de sidste 30-40 år er der sket en voldsom stigning i forekomsten af allergi i Danmark. Undersøgelser har vist, at 25% har allergisk høfeber med symptomer fra næse og/eller øjne og 6% har allergisk astma.
Kontakt
Kontakt Lungesygdomme Klinik, Aarhus Universitetshospital
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Find kontaktoplysninger under de enkelte klinikker og sengeafsnit
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.