Tuberkulose er en infektionssygdom, der skyldes infektion med tuberkulosebakterier. Ofte er infektionen i lungerne, og der er tale om lungetuberkulose. Sygdommen kan også være andre steder i kroppen.
Du kan blive helt rask, hvis sygdommen opdages og behandles i tide.
Du kan få tuberkulose flere gange i dit liv.
Der er ca. 300 nye tilfælde om året i Danmark.
De klassiske symptomer på aktiv lungetuberkulose er:
Længerevarende hoste (mere end 3 uger)
Feber og/eller nattesved
Vægttab
Træthed
Tuberkulose andre steder i kroppen vil give andre symptomer.
Latent tuberkulose (positiv tuberkuloseblodprøve/IGRA) giver ikke symptomer, da man ikke er syg.
Om behandlingen
Du kan blive helt rask af behandlingen, men det er afgørende, du tager din medicin hver dag. Ellers er der risiko for, at der udvikles resistente bakterier, der kan gøre behandlingen kompliceret og langvarig.
Fortæl sygeplejersken, hvis du har brug for hjælp eller gode råd til, hvordan du husker at tage din medicin.
Behandlingen består af flere slags antibiotika, der skal tages sammen med vitaminer.
Noget medicin optages bedst på tom mave. Kan du ikke tage alle piller på én gang om morgenen, kan du prioritere at tage Rifampicin på tom mave og de andre piller senere på dagen.
Har du glemt at tage dine piller om morgenen, skal du straks tage dem, når du kommer i tanker om det. Du kan fortsætte din behandling næste morgen.
Medicinen er gratis og udleveres i Afdeling for Lungesygdomme
Risici og bivirkninger
Bliver bivirkningerne meget generende for dig, kan du kontakte klinikken. Vi kan da vurdere, om vi skal ændre behandlingen eller give dig medicin for bivirkningerne.
Din urin farves rød af Rifampicin. Det er helt ufarligt.
Dine kontaktlinser kan også misfarves, hvorfor vi fraråder brug af flerdagslinser under behandlingen.
I sjældne tilfælde kan farven også udskilles i din sved, så helt lyst tøj kan misfarves.
Vi anbefaler derfor, at du højst drikker 7 genstande om ugen.
I meget sjældne tilfælde kan Etambutol ændre dit farvesyn, så farven grøn ikke ses.
Oplever du forandringer med dit syn, er det vigtigt, du kontakter os straks, så vi kan ændre din behandling.
Rifampicin kan hæmme virkningen af p-piller og hormonspiral. Du skal derfor anvende anden prævention under behandlingen.
Vær opmærksom på
Smitte kan ske, når en person med aktiv lungetuberkulose taler, hoster eller nyser, og man er inden for en meters afstand til personen. Som tommelfingerregel skal man have været i tættere kontakt (under 1 meters afstand) i sammenlagt 8 timer, før der er risiko for at være smittet.
Efter to ugers behandling smitter man ikke længere.
Vi har brug for din hjælp til at få oplysninger på de personer, du har været sammen med og hvilke steder, du opholder dig jævnligt.
Vi har tavshedspligt og fortæller ikke din omgangskreds, at det er dig, der har tuberkulose.
Vi laver smitteopsporing for at finde ud af, hvem der kan have smittet dig, og om du kan have nået at smitte andre.
Ud fra dine prøveresultater vurderer vi, om du har været smittefarlig. Det har betydning for, hvor mange i din omgangskreds, vi skal undersøge.
Du bør bruge anden prævention, da p-piller og hormonspiral ikke virker under behandlingen.
Er du allerede gravid bør du tale med lægen om, hvordan du skal forholde dig.
Din tuberkulose blodprøve (IGRA) vil altid være positiv, da den viser, immunforsvaret er aktiveret af tuberkulosebakterien.
Der vil altid være en lille risiko for at få tuberkulose senere i livet. Derfor er det en god idé at fortælle din læge, hvis du har positiv blodprøve.
Videre forløb
Vi kan følge din sygdom med vejning, blodprøver, røntgenbilleder af lungerne og prøver af dit ophost.
Vi spørger til dit helbred og evt. bivirkninger til behandlingen.
Vi følger op på, hvordan det går med at følge din behandling.
De fleste kan afsluttes 3 mdr. efter behandlingen er ophørt.
Du kan booke en tid til blodprøve i appen MineAftaler eller på www.booking.rm.dk. Log ind med MitID.
Sekretær kl. 9:00-10:30 og Sygeplejerske kl. 13:00-14:00
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/780234
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.