Rituximab bruges til behandling af visse lunge- og bindevævssygdomme.
Forbered dig til behandlingen
Inden du kan starte på behandlingen, skal du have taget blodprøver og røntgen af dine lunger.
Undersøgelserne er blandt andet til for at udelukke, at du har eller har haft skjulte infektioner som tuberkulose eller kronisk leverbetændelse, da der under behandling med biologisk medicin er risiko for, at disse sygdomme kan forværres eller blusse op igen.
Før behandlingen med rituximab får du bl.a. antihistamin for at modvirke allergi mod medicinen.
Antihistamin kan virke sløvende, hvorfor der tilrådes forsigtighed ved kørsel. Det kan derfor være nødvendigt, at en pårørende kører med dig i forbindelse med behandlingen.
Du skal have taget blodprøver før hver behandling
Om behandlingen
Behandlingen gives oftest 2 gange med 14 dages mellemrum. Behandlingen kan gentages efter 6-12 mdr. ved fornyet sygdomsaktivitet.
Rituximab gives som indsprøjtning i en blodåre på din hånd eller arm
Du får målt blodtryk, puls, respirationsfrekvens og temperatur før behandlingen startes og herefter hver 30. minut før hastigheden på din infusion eventuelt sættes op.
Sidst måling af blodtryk og puls er 30 minutter efter infusionens afslutning.
30 minutter inden behandlingen får du binyrebarkhormon, antihistamin og paracetamol.
Binyrebarkhormon og antihistamin gives som indsprøjtning i blodåren og gives for at nedsætte risikoen for at reagere allergisk på rituximab.
Paracetamol gives som tabletter for at nedsætte risikoen for at få let feber under behandlingen.
Behandlingen påvirker dit immunsystem. Din behandling vil derfor blive udskudt, hvis du får en infektion med feber over 38 C eller føler dig alment dårlig, og ikke er i stand til at lave det du plejer.
Hvis du har en almindelig forkølelse eller en overfladisk infektion i huden er det ikke nødvendigt at udskyde behandlingen.
Kontakt os, hvis du får tegn på infektion.
Sådan virker medicinen
Rituximab virker ved at binde sig til overfladen på en bestemt gruppe af hvide blodlegemer (B-cellerne), som spiller en central rolle for sygdomsudviklingen. Cellerne tilintetgøres og sygdomsudviklingen bremses.
Afhængig af hvilken lunge- eller bindevævssygdom som behandles, viser virkningen sig ved at hæmme kroppens betændelsesreaktion (inflammation) og bedre symptomer fra lunger, led, hud, kar og andre organer.
Behandlingen helbreder ikke din sygdom, men kan holde sygdommen i ro ved at bremse betændelsesreaktionen i lunge og/eller bindevæv, og kan dermed forsinke eller helt forhindre yderligere ødelæggelse af lunge- og bindevæv.
Virkningen af Rituximab indtræder varierende fra få uger til 4-6 måneder efter behandlingen. Rituximab virker hos mere end halvdelen. Hvis sygdommen blusser op på ny, kan behandlingen gentages efter 6-12 måneder.
Risici og bivirkninger
De fleste tåler behandlingen, men der kan komme bivirkninger, mens du får behandlingen og andre bivirkninger kan komme derhjemme.
Under infusionen kan der opstå:
En overfølsomhedsreaktion, som typisk ses ved hudirritation, hudkløe, kløe/hævelse i munden, kulderystelser eller feber. I sjældne tilfælde kan det udvikle sig.
Andre bivirkninger:
Infektioner, fx luftvejsinfektioner, blærebetændelse eller hudinfektioner.
I sjældne tilfælde kan ses påvirkning af bloddannelsen i knoglemarven.
I meget sjældne tilfælde (få på verdensplan) er der set alvorlig hjerneinfektion, kaldet (PML)
Vær opmærksom på
Både kvinder og mænd, der er i behandling med Rituximab skal anvende prævention.
Behandling med Rituximab skal ophøre mindst 12 mdr. før planlagt graviditet.
Amning bør undgås under behandling med Rituximab og mindst 12 måneder efter.
Du skal informere lægen, hvis du skal opereres, så behandlingen kan tilrettelægges herefter.
Operationer bør planlægges så de ligger så langt væk fra rituximab behandlingerne så muligt.
Rituximab kan nedsætte effekten af vacciner. Det anbefales derfor, at man så vidt muligt vaccineres inden opstart af behandlingen.
Følgende vacciner kan overvejes:
Influenza (gentages årligt)
Stivkrampe (gentages hvert 10. år)
Pneumokokker (lungebetændelse)
Hepatitis B (leverbetændelse)
Rejsevaccinationer
Du bør undgå ”levende” vacciner, såsom vaccine mod gul feber, tuberkulose, mæslinger og skoldkopper.
Når du kommer hjem
Kontakt din praktiserende læge, ved feber >38°c, tiltagende åndenød, hoste eller andre tegn på infektion
Du skal kontakte Lungesygdomme, hvis du får:
Mistanke om overfølsomhed efter en behandling, fx hududslæt, hudkløe, hævelse i ansigtet eller munden.
Infektion op til en planlagt behandling, da behandlingen så skal udskydes.
Du kan booke en tid til blodprøve i appen MineAftaler eller på www.booking.rm.dk. Log ind med MitID.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.