Promixin er et bakteriedræbende middel, der bruges til forebyggelse og behandling af lungeinfektioner med bakterien Pseudomonas Aeroginosa.
Behandlingen kan tages hjemme, efter du er instrueret i at tage medicinen. Du vil altid få den første dosis under observation af en sygeplejerske i afdelingen eller hjemme.
Forbered dig til behandlingen
Lægen har lavet recepter, så du kan hente medicinen på apoteket.
Behandlingen er dyr, og derfor har lægen søgt om enkelttilskud til behandlingen hos Lægemiddelstyrelsen.
Gem de første kvitteringer, så du kan få nogle af udgifterne refunderet, når ansøgningen er behandlet. Der går som regel en lille måned.
Lægen eller sygeplejersken vil fortælle dig, hvor du kan hente din forstøvermaskine, forstøversæt og filtre til Promixin.
Når du har behov for nyt, skal du henvende dig direkte til dem, der har udleveret det til dig.
Filter skal udskiftes efter hver inhalation
Du får udleveret 100 stk. af gangen.
Kontakt afdelingen en uge før, du løber tør for remedierne.
Skal medicinen blandes af en hjemmesygeplejerske, vil du også få udleveret kanyler og spritswaps.
Anvend PEP eller CPAP før behandlingen, hvis det er en del af din behandling
Har lægen ordineret luftvejsudvidende inhalationsmedicin, skal du tage det, før du tager Promixin
Om behandlingen
Du kan følge instrukstionsvejledningen i indlægssedlen, der følger med medicinen, eller finde den ved at klikke på dette link:
Du skal bruge et glas Promixin, sterilt vand og en 5 mL sprøjte
Fjern plasttop og metalforsegling på medicinglasset
Fjern gummiproppen og hold den ren ved kun at holde på den udvendige kant af proppen og lægge den med bunden i vejret på en ren flade
Knæk proppen af beholderen med sterilt vand
Træk 3 mL sterilt vand op ved hjælp af sprøjten og sprøjt det i medicinglasset
Sæt gummiproppen på medicinglasset med Promixin
Vend glasset 2 gange og rul evt. glasset mellem dine hænder
Vent 10 minutter til medicinen er opløst
Da det sterile vand skal anvendes med det samme, anbefales at blande medicin til resten af dagen
For at undgå at personale kommer i kontakt med antibiotika, anbefales at anvende følgende procedure ved blanding af medicin:
Anvend handsker
Vip låget af hætteglasset og afsprit gummimembranen
Knæk proppen af det sterile vand
Træk 3 mL sterilt vand op i sprøjten med kanyle
Sprøjt det sterile vand i hætteglasset gennem gummimembranen
Lad kanyle og sprøjte sidde i hætteglasset
Vend glasset 2 gange og rul det evt. mellem hænderne
Vent 10 minutter
Træk blandingen op i sprøjten igen
Tag kanylen af og sprøjt blandingen ned i forstøverkammeret
Den sterile vand skal anvendes med det samme efter anbrud, hvorfor det anbefales at blande medicin til resten af dagen. Den blandede medicin er holdbar i et døgn.
Hæld forsigtigt medicinblandingen i forstøverkammeret
Læg nyt filter i filterholderen
Saml delene i denne rækkefølge
Tænd maskinen og inhaler i ca. 10 minutter eller til der ikke er mere væske i kammeret
Risici og bivirkninger
De hyppigste bivirkninger er halsirritation, hæshed, åndenød og hoste
Vær opmærksom på
Tag ikke dobbeltdosis, hvis du har glemt en dosis
Efter hver inhalation:
Filteret kasseres, det er kun til engangsbrug
Forstøversættet tages af slangen og skilles ad (slangen skal ikke rengøres)
Delene vaskes i varmt sæbevand, skylles i rent vand og stilles til tørre
Delene opbevares rent efter tørring
Ugentlig:
Forstøversættet tages af slangen og skilles ad (slangen skal ikke rengøres)
Kog delene (bortset fra "slangen") i vand med 2-3 dråber opvaskemiddel i 10 minutter
Skyl alle dele i rent vand i mindst 2 minutter
Ryst vandet af, og lad delene lufttørre
Delene opbevares rent efter tørring
Det anbefales at forstøversættes udskiftes x 1 årligt.
Tomme medicinglas kasseres i glascontainer
Hvis der anvendes kanyler til blanding af din medicin, kan du købe nye kanylebokse på apoteket.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.