Lungeemfysem er en sygdom, der ofte er en del af sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Lungeemfysem medfører, at lungerne er mindre elastiske og bliver store og "slappe", således at de ikke kan tømme sig under udåndingen.
Fordi lungerne bliver større og brystkassen bliver udspændt, kommer brystkassens muskler og mellemgulvets muskler til at stå helt udstrakte, så de dårligt kan bevæge sig under vejrtrækningen. Det giver en oplevelse af ikke at kunne få vejret ordentlig, særligt i forbindelse med fysisk anstrengelse.
Lungevolumenreduktion med ventiler er en behandling, hvor der via et bronkoskop placeres ventiler i en lungelap. Den lungevolumenreducerende behandling med ventiler kan være velegnet til dig, der har svær lungeemfysem og som lider af åndenød. Ikke alle med emfysem vil have glæde af ventilbehandling, men en række undersøgelser kan afklare, om det vil gavne dig.
Om forløbet
Undersøgelse med henblik på indlæggelse af ventiler finder sted ved:
KOL Klinikken, Aarhus Universitetshospital
Undersøgelserne er omfattende og foregår ofte ambulant. Undersøgelserne omfatter blandt andet:
røntgenundersøgelse af lungerne
blodprøver
lungefunktionsundersøgelse
en 6 minutters gangtest med måling af blodets iltindhold under anstrengelse
Ekkokardiografi - vurdering af hjertets pumpeforhold ved ultralydsundersøgelse
Vurdering af lungerne ved hjælp af HRCT-scanning og lungeperfusionsskintigrafi. Sidstnævnte er en røntgenundersøgelse, hvor man måler blodets gennemstrømning i de forskellige lungeafsnit
Du kan komme i betragtning til indsættelse af ventiler, hvis du har emfysem i svær grad og de dårlige områder i lungerne findes lokaliseret til bestemte områder.
For at komme i betragtning er det en forudsætning, at du:
er ophørt med tobaksrygning mindst 6 måneder inden undersøgelser for Lungevolumenreduktion med ventiler sættes i gang
at du er stærk nok til at kunne tåle en kirurgisk procedure
Før henvisning til indsættelse af ventiler, er det vigtigt, at du har gennemført rehabilitering og fortsat yder en indsats for at holde dig fysisk aktiv.
Rigshospitalet, København
Odense Universitetshospital
Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Du skal efter anlæggelse af ventilerne komme til kontrol efter 1, 3 og 12 måneder samt efter 2 år, så effekten af ventilbehandlingen kan vurderes.
Ved kontrolbesøgene laves røntgen af brystkassen, lungefunktionsundersøgelse og gangtest.
Ventilbehandling er ikke en erstatning for din vanlige behandling og det er derfor fortsat vigtigt, at du tager din medicin og holder dig fysisk aktiv.
Ved den første kontrol vil du komme til kontrol på den afdeling, hvor du fik foretaget anlæggelsen af ventiler og i KOL klinikken.
Herefter vil du komme til kontrol i KOL klinikken.
Om behandlingen
Ventiler indsættes ved hjælp af et bronkoskop, en tynd bøjelig kikkertslange.
Indsættelse af ventiler foregår i fuld bedøvelse.
Se mere i patientvejledningen: Kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse med anlæggelse af ventiler
Kun en mindre gruppe af patienter med lav lungefunktion på grund emfysem vil have gavn af behandling med ventiler, i det der er en række årsager til, at behandlingen ikke kan udføres.
Fem hyppige årsager skal nævnes:
Tobaksrygning indenfor de sidste 6 måneder
Den totale lungekapacitet ikke er forøget i tilstrækkelig grad.
Samtidig hjertesygdom, som medfører for stor risiko ved behandling med ventiler.
For lav lungefunktion, for svage muskler eller for dårlig almen tilstand, således at man ikke kan klare belastningen ved anlæggelse af ventiler.
Svær under- eller overvægt.
Lungevolumenreduktion med ventiler har til formål, at mindske størrelsen af den forstørrede lunge, så man derved får mindre åndenød ved aktivitet.
Lungerne er opdelt i 3 lapper på højre side og 2 lapper på venstre side. Ventilerne placeres i den eller de lungelapper, som er forstørrede og ødelagte. På den måde gives der plads til, at de nærliggende raskere lapper kan udvide sig.
Samtidig kan musklerne i brystkassen og mellemgulvet igen arbejde på en mere normal måde. Herefter kan du bedre trække vejret og føler ikke så stærk åndenød.
Det forventes, at omkring 66% der har fået indsat ventiler i lungen, vil opleve mindsket åndenød og at kunne gå længere.
Der kan forekomme ubehag og komplikationer i forbindelse med indsættelse af ventiler.
De mest almindelige komplikationer er:
Sammenklappet lunge
Infektion
Blødning
Manglende effekt af behandlingen
Problemer med at få lungerne tætte efter indsættelse af ventiler
Du kan under et hosteanfald komme til at hoste en ventil op. Det kan forekomme, men er ikke farligt.
Hvis du får nogle af nedenstående symptomer efter udskrivelse, skal du kontakte os:
Pludselig opstået åndenød
Brystsmerter
Hoster blod op og/eller tiltagende slim.
Kontakt også Lungesygdomme, hvis du under et hosteanfald er kommet til at hoste en ventil op. Det kan forekomme - og det er ikke farligt.
Gode råd
Det er altafgørende, at du ikke begynder at ryge, efter ventilanlæggelse, da det vil mindske effekten.
Rygning øger også slimdannelsen i lungerne med efterfølgende risiko for infektion.
Mere information
Behandling med ventiler er livslang og du kan have dem så længe, som de gør nytte.
Ønsker du ventilerne fjernet, kan de fjernes på samme måde som de blev lagt ind.
Kontakt
Klinik for KOL og lungeinfektioner
Telefon
7846 2089
Telefontid
Mandag - Fredag:
kl. 8:30-10:30 og kl 13:00-14:00
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/814184
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.