Undersøgelse med henblik på lungetransplantation finder enten sted ved:

• Center for Sjældne Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital
• Hjertemedicinsk klinik, Rigshospitalet
• eller på Lungemedicinsk afdeling Odense Universitetshospital. 

Undersøgelserne er omfattende og foregår af to omgange af 3-4 dages varighed. Undersøgelserne foregår ofte ambulant, men hvis der er behov for det kan du indlægges i vores sengeafsnit. Der undersøges, om lungesygdommen er så svær, at det er rimeligt at overveje lungetransplantation og om der er andre sygdomme, som gør det alt for risikabelt at overveje lungetransplantation.

Undersøgelserne omfatter bl.a. røntgenundersøgelse af lungerne, røntgenundersøgelse af rygsøjlen mhp. afkalkning (osteoporose) og brud i ryggen, lungefunktionsundersøgelse, måling af blodets iltindhold under anstrengelse, vurdering af hjertets pumpeforhold ved ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi) og vurdering af lungerne ved hjælp af CT-scanning og lungeperfusionsskintigrafi. Sidstnævnte er en røntgenundersøgelse, hvor man måler blodets gennemstrømning i de forskellige lungeafsnit.

Under næste del af udredningen foretages ultralydsundersøgelse af lever/nyrer, røntgenundersøgelse af bihuler og tænder, tandlægetilsyn, gynækologisk undersøgelse/mammografi for kvinder, radioaktiv måling af nyrernes funktion (nyreclearance måling) og hjerte undersøgelser i form af om der er forsnævringer i kranspulsåren (koronararteriografi) og trykmåling i hjertet (højresidig kateterisation) samt diverse blod- og urinprøver.

Såfremt undersøgelsesprogrammet viser, at man er tilstrækkelig syg til lungetransplantation, og der ikke er påvist nogen anden alvorlig sygdom, der umuliggør transplantation, henvises du til Rigshospitalet. På Rigshospitalet skal du tale med en lungekirurg og en lungetransplantationslæge, hvorefter det ved en efterfølgende transplantationskonference afgøres, om du skal indstilles til lungetransplantation.

Du skal være ophørt med tobaksrygning i mindst 6 måneder før forundersøgelse til lungetransplantation påbegyndes.

Alvorlig knogleskørhed med sammenfald i ryggen er en af de mest almindelige årsager til, at lungetransplantation ikke kan udføres, men enhver anden sygdom eller tilstand som gør, at du ikke kan tåle behandlingen med immundæmpende medicin efter lungetransplantation kan være årsag til at lungetransplantation ikke kan udføres.

Ventelisten er ikke en liste, hvor man bliver transplanteret i en bestemt rækkefølge. Da vi ikke ved, hvornår der bliver meldt organer, der passer netop til dig, er det umuligt at vide, hvor lang ventetiden bliver. Når der meldes et donororgan, skal der først og fremmest tages hensyn til blodtype og modtagerens størrelse. Derefter tager vi hensyn til, at de mest syge skal transplanteres først - altså de, der har størst behov. Ventetiden kan blive dage, uger, måneder eller år. Men du skal være klar fra det øjeblik, du er kommet på ventelisten.

Den gennemsnitlige ventetid når man er på aktiv venteliste til lungetransplantation er 12 måneder, men ventetiden kan ikke forudsiges for den enkelte patient.

I ventetiden på en lungetransplantation kontrolleres du cirka hver 3. måned ved Center for Sjældne Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Den gennemsnitlige indlæggelse efter lungetransplantation er 4-6 uger.

De første 12 måneder varetages kontrollen af Rigshospitalet, og herefter fortsætter kontrollerne i samarbejde mellem Rigshospitalet og Center for Sjældne Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital.

De væsentligste komplikationer er akut afstødning af lungen og infektion. Ethvert sygdomstegn hos en lungetransplanteret patient kræver hurtig lægekontakt.

Man skal resten af livet tage flere slags immundæmpende medicin samt andre medikamenter. De vigtigste bivirkninger til medicinen er nedsat nyrefunktion og udvikling af højt blodtryk, som kan kræve behandling.

Resultaterne er generelt gode. De fleste opnår bedring og kan varetage almindelige dagligsdagsopgaver, arbejde mm. 

Cirka 90 % vil overleve det første år og cirka 40 % vil være i live efter 10 år.
Den vigtigste langtidskomplikation efter lungetransplantation er udvikling af kroniske afstødning, som består i en langsomt fremadskridende forsnævring i de mindste luftrør. Dette vil medføre nedsat lungekapacitet og åndenød ved fysisk anstrengelse. Efter 5 år vil cirka halvdelen af patienter have kronisk afstødning, de fleste dog kun i let grad.

Efter transplantation skal man gå til livslang kontrol, i starten hyppigt, men efterhånden kun hver 3.-4. måned. Ved de ambulante kontroller måles lungefunktionen og der tages blodprøver samt røntgen af lungerne for at sikre, der ikke er tegn til afstødning, infektion eller bivirkninger af den immundæmpende medicin.

Hvis du ønsker mere information om lungetransplantation, Rigshospitalet