Laktoseintolerans betyder manglende evne til at fordøje laktose og kan inddeles i en primær og sekundær form.
Primær laktoseintolerans, som er en arvelig betinget enzymdefekt
Sekundær laktoseintolerans, som er en forbigående reduktion i laktaseaktivitet (fx efter en svær diarré som skyldes infektion].
Den primære form er en normal tilstand for 75% af jordens befolkning og giver kun symptomer, når der indtages fødevarer eller retter med laktose.
Laktoseintolerans kaldes også mælkeintolerans, laktasemangel og laktosemalabsorption.
Symptomer
Laktoseintolerans giver problemer med fordøjelsen i form af diarré, oppustethed og mavekneb.
Selvom symptomerne er uskadelige kan de være meget generende. Derfor holder mange med laktoseintolerans helt op med at drikke mælk.
Mælk og ost indeholder vigtige næringsstoffer som for eksempel kalk og protein, og derfor er der en risiko for ikke at få dækket sit behov for kalk og protein, hvis man ophører med at indtage mælk og ost.
Undersøgelser viser, at de fleste med laktoseintolerans kan tåle små mængder laktose ad gangen. Nogle tåler mere og andre mindre. Det kan kun den enkelte mærke.
Blandt personer med primær laktoseintolerans vil tærsklen for, hvor meget mælk/mælkeprodukter man kan indtage, variere fra person til person.
Som regel tåler man lidt mælk, f.eks. en yoghurt daglig. Overskrides tærsklen, fører dette til ufarlige, men alligevel ret ubehagelige symptomer som hyppig og tynd afføring, smerter i maven og luft i maven.
Primær laktoseintolerans opstår meget sjældent før 2-3 års alderen og bliver i praksis mistænkt for ofte blandt de mindste børn.
Efter infektioner i tarmen forekommer laktoseintolerans ganske hyppigt som et forbigående fænomen. Men tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). Hvis man har vedvarende diarré, bør man derfor overveje andre årsager.
I forbindelse med kroniske tarmlidelser som eksempelvis ubehandlet cøliaki (intolerans overfor gluten) får man ofte sekundær laktoseintolerans.
Symptomerne hos disse personer aftager, når man har overholdt en glutenfri diæt i nogle måneder.
Om behandlingen
Du kan dog selv gøre nogle tiltag for at minimere dine symptomer, bl.a.:
Helt undgå fødevarer eller retter, der indeholder laktose.
Nedsætte indholdet af laktose i det man spiser og drikker ved at vælge produkter med lavt indhold af laktose eller laktosefri produkter
Anvende laktase, der kan købes som kapsler, dråber og som tabletter.
Gode råd
Laktose er mælkens kulhydrat og kaldes også mælkesukker.
Laktosebestår af to mindre sukkerstoffer (molekyler), glukose og galaktose. Selve molekylet laktose kan man ikke optage fra tarmen, før det er ”fordøjet”, det vil sige opløst til to molekyler. Det sker i den første del af tyndtarmen ved hjælp af et enzym, der kaldes laktase.
Glukose og galaktose optager man derefter direkte og omsætter det til energi i kroppen.
Alle pattedyrunger inklusiv alle spædbørn kan fordøje laktose.
Laktose finder man naturligt i mælk, idet alle landpattedyrs mælk indeholder laktose.
Ko- og gedemælk indeholder omkring 4,5 g laktose pr. 100 ml.
Laktose findes i alle former for mælk, det vil sige sød-, let-, mini-, skummet-, kærne-, og kakaomælk. Laktose findes også i fødevarer, hvor man anvender mælk i forarbejdningen til andre fødevarer, for eksempel fløde, friske oste, syrnede mælkeprodukter og is.
Mælk anvender man eller tilsætter ofte enten i eget hjem eller i fødevareindustrien til fødevarer eller retter for eksempel til kartoffelmospulver, chokolade og myslibarer, farsretter for eksempel til frikadeller eller gryderet og pålæg for eksempel leverpostej.
Er man laktoseintolerant, er det som regel i orden, at man spiser en enkelt skive rugbrød med leverpostej, selvom leverpostejen indeholder mælk.
Laktose kan f.eks. findes i betegnelser eller som del af ingredienser i mælkepulver, skummetmælkspulver, tørmælk, myseost (norsk gedeost), mælkebestanddele, vallepulver, mælkesukker.
Smør, skimmel- og skæreost indeholder kun spor af, det vil sige meget lidt, laktose, og derfor kan man spise det uden problemer.
Hytteost indeholder laktose og kan spises i små mængder for eksempel 25 g pr. måltid.
Almindelig mælk det vil sige sød-, let-, mini-, kakao-, og skummetmælk indeholder laktose svarende til 4,8 g pr 100 ml.
Kærnemælk indeholder lidt mindre laktose svarende til 3,5 g laktose per 100 ml.
Syrnede mælkeprodukter for eksempel yoghurt og tykmælk indeholder laktose svarende til 3,7 g laktose pr 100 ml.
Flødeis indeholder laktose, men mængden er ukendt. Der er ikke oplysninger på alle fødevarer, idet det ikke er oplyst fra producenten.
I flere supermarkeder kan man købe mælk, piskefløde og syrnede mælkeprodukter for eksempel yoghurt samt creme fraiche helt uden laktose. Her har mejeriet ”opløst” det vil sige behandlet laktosen med enzym på mejeriet og indholdet af laktose er dermed fjernet.
Derved kan personer med laktoseintolerans indtage og tåle mælk, fløde og lignende. Indholdet af protein og kalk er bevaret.
”Mælk” lavet ud af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden laktose og kan eventuelt drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Indholdet af kalk og protein er dog lavere end i almindelig mælk.
Kvaliteten af protein i havre-, mandel-, og risdrik er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik.
Laktase er et enzym, der opløser laktose. Laktase kan man enten tilsætte til mælk og retter med mælk for eksempel til risengrød eller indtage til et måltid med laktose.
Laktase kan man købe på apoteket eller på internettet, og det købes som kapsler, dråber og som tabletter.
Kapslerne kan man åbne og tilsætte indholdet til mælk eller retter med mælk.
Dråberne kan man tilsætte til mælk eller retter med mælk.
Tabletterne kan man indtage lige før et måltid med laktose.
Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, førend man tilsætter enzymet.
Der er ingen risiko for overdosering.
Enzymtilskuddet kan man købe i håndkøb, og man kan normalt ikke søge tilskud.
Laktosefri mælkeprodukter indeholder lige så meget kalk som almindelig mælk og mælkeprodukter. Andre fødevarer indeholder også naturligt kalk, men ikke alle fødevarer har ”tilgængeligt” kalk det vil sige, at kalken i fødevaren ikke optages eller udnyttes godt i kroppen.
Af grøntsager, som gode kilder til kalk, kan man nævne broccoli og grønkål, der indeholder henholdsvis 44 og 200 milligram per 100 gram.
Spinat indeholder også kalk, men man optager/udnytter ikke kalken heri særlig godt på grund af indholdet af oxalat i spinat.
Andre kilder til kalk, som man udnytter godt i kroppen er små fisk, hvor man spiser fiskens skelet. Et eksempel herpå er sardiner.
Andre fødevarer kan være tilsat eller beriget med kalk for eksempel sojadrik, men det vides ikke, om man optager kalken heri.
Hvis man slet ikke indtager mælk og mælkeprodukter, bør man som en tommelfingerregel sørge for et tilskud af kalk tilsat vitamin D.
Hvis man eventuelt har en sygdom, der gør, at man har svært ved at optage kalk eller allerede har knogleskørhed eller får medicin, der forhindrer, at man genopbygger sine knogler, bør man drøfte typen af kalktilskud med sin læge.
Indhold af laktose i mælk, mælkeprodukter og andre fødevarer tilsat mælk. Værdier er oplyst per 100 g.
Ved forværring i din sygdom eller udebleven effekt af din behandling kan du booke en opringning fra en sygeplejerske på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Du vil blive ringet op inden for 2 hverdage. Bookingkode: AUH-LMT-AKUT01
Fornyelse af recept:
Du kan forny dine recepter fra os på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Bookingkode: AUH-LMT-R02
Adresse
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Aarhus Universitetshospital Indgang C, Plan 2, krydspunkt C217 Palle Juul-Jensens Boulevard 35 8200 Aarhus N
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1354225
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.