Colitis ulcerosa er en kronisk tarmsygdom i endetarm og tyktarmen.

De hyppigste symptomer er diarre og blod i afføringen. Ved akut svær opblussen har du både mange blodige afføringer og en påvirkning af hele din krop. Det vurderer vi ud fra din temperatur, blodtryk, puls og blodprøver.

Den medicinske behandling kan svække symptomerne fra sygdommen. Derfor er det vigtigt, at du altid giver os besked, hvis dine symptomer ændrer sig (mavesmerter, kvalme, feberfornemmelse, ændringer af din psyke m.v.).

I forbindelse med indlæggelsen vil du få lavet forskellige undersøgelser for at
bekræfte diagnosen. Desuden vil vi undersøge, om der kan være andre årsager til din tilstand.

Undersøgelserne vil som regel være:

• Afføringsprøver for sygdomsvoldende tarmbakterier
• Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi)
• CT-skanning af tyktarmen
• Blodprøver.

Det er meget vigtigt, at det registreres, hvor hyppigt du har afføring, og om der er blod i. Lægen skal bruge det til vurdering af din sygdomstilstand. Derfor beder vi dig medvirke til, at registreringen bliver så nøjagtigt som muligt.

Appetitten kan ofte være nedsat på grund af sygdommen. Nogle har tabt i vægt inden indlæggelsen. Der er mulighed for at tilpasse kosten individuelt, så det er vigtigt, at vi løbende taler sammen om kosten.

Vi anbefaler proteinrig og fiberfattig kost i forbindelse med indlæggelsen.

Binyrebarkhormon

Vi vil begynde med at behandle dig med binyrebarkhormon som indsprøjtning i en blodåre to gange i døgnet. Binyrebarkhormonet, som du
får, kaldes også methylprednisolon eller Solu-Medrol.

Binyrebarkhormon virker generelt dæmpende på betændelsescellerne.

Anden samtidig behandling

Som støttende behandling vil du en gang i døgnet få en forebyggende indsprøjtning af lavmolekylært heparin (Fragmin) i underhuden
for at undgå at danne blodpropper.

I nogle tilfælde vil du også få antibiotika mod bakterier. Det kan være tabletter eller indsprøjtninger.

Infliximab

Hvis behandlingen med binyrebarkhormon ikke giver den ønskede fremgang, så kan det komme på tale at give supplerende behandling med infliximab.

Infliximab kaldes også Zessly.

Infliximab virker præcist mod et af de signalstoffer, som betændelsescellerne sender mellem hinanden. Behandlingen med infliximab vil foregå ved, at du får væske direkte ind i blodåren over 2 timer efter 3-4 dages binyrebarkhormonbehandling.

Hvis den medicinske behandling ikke hjælper nok, kan operation med fjernelse af tyktarmen være nødvendig. Dette sker som regel efter fire til otte dages medicinsk behandling, men det kan komme på tale tidligere i forløbet.

Oftest vil operationen kunne foretages som en kikkertoperation gennem tre til fem små huller i maveskindet. I nogle tilfælde er det nødvendigt med ”åben” operation gennem en større åbning i huden.

Stomi

I forbindelse med operationen laves der en stomi i maveskindet, hvor tyndtarmen udmunder. Tyndtarmens indhold kommer så ud i en pose, som skal tømmes flere gange i døgnet.

Hos mange kan tyndtarmen ved en ny operation efter tre til seks måneder sys direkte på endetarmsåbningen. Så er stomien ikke længere nødvendig.