Filgotinib (Jyseleca)

Inden du kan starte på behandlingen, skal du have taget blodprøver og røntgen af dine lunger.

Undersøgelserne er blandt andet til for at udelukke, at du har eller har haft skjulte infektioner som tuberkulose eller kronisk leverbetændelse, da der under behandling med biologisk medicin er risiko for, at disse sygdomme kan forværres eller blusse op igen.

Normalt tages medicinen én gang dagligt.

Tag din tablet på samme tid hver dag. Tabletten kan tages både med og uden mad.

Tabletterne indeholder laktose. Tal med din tarmlæge, hvis du er ikke tåler laktose.

Det er vigtigt, du tager den dosis, du har fået angivet af din læge. 

Tabletterne skal synkes hele

Tabletterne skal synkes hele og må dermed ikke knuses, deles, tygges eller knækkes.

Behandlingen påvirker dit immunsystem. Du skal derfor holde pause med medicinen, hvis du får en infektion med feber over 38º C eller føler dig alment dårlig, og ikke er i stand til at lave det du plejer.

Du kan genoptage behandlingen, når du ikke har feber og føler dig rask.

Hvis du har en almindelig forkølelse eller en overfladisk infektion i huden skal du ikke holde pause med medicinen.

Kontakt klinikken, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal holde pause med din medicin. 

Ved tarmsygdomme er der en fejl i kroppens immunsystem, så det angriber kroppens egne celler og danner betændelse. Immunsystemet bliver på en måde overaktivt.

Medicinen hæmmer et af de signalstoffer i immunsystemet, som medvirker til at danne betændelse i fx tarmen. Derved bliver betændelsen dæmpet. 

Medicinen helbreder ikke din tarmsygdom, men behandlingen kan holde sygdommen i ro ved at bremse betændelsesreaktionen i tarmen, og kan dermed begrænse udvikling i sygdommen. 

De fleste tåler behandlingen godt.

De hyppigste bivirkninger er:

• Infektioner, fx infektioner i luftvejene (halsbetændelse, bihulebetændelse, lungebetændelse), blærebetændelse, forkølelsessår og helvedsild. 
• Kvalme
• Svimmelhed
• Forhøjet kolesteroltal
• Lave hvide blodlegemer
• Påvirkning af levertal

Alvorlige bivirkninger er sjældne men kan vise sig ved:

• symptomer på infektion som f.eks. feber (over 38), vedvarende hoste, vægttab eller udtalt træthed
• smertende udslæt/blærer på huden - dette kan være helvedsild (herpes zoster)
• pludselig åndenød/vejrtrækningsbesvær, brystsmerter eller smerter i øvre del af ryggen - og/eller hævelse i ben og arme, smerter eller ømhed i benene eller rødme /misfarvning af ben eller arme - dette kan være tegn på en blodprop i lungerne eller blodprop i blodkarrene (venener) 
• Brystsmerter med udstråling til hals og/eller arme - dette kan være tegn på blodprop i hjertet.

Du skal straks kontakte personalet i klinikken eller vagtlæge, hvis du oplever ovenstående bivirkninger.

Risikoen for eventuelle langtidsbivirkninger er endnu ikke endeligt afklaret.

Det er stadig uvist, om Filgotinib påvirker risikoen for udvikling af kræft. 

Medicinen kan muligvis fremme en eksisterende kræftsygdom, herunder hudkræft og lymfekræft. 

Der er dog ikke noget, der tyder på, at behandlingen i sig selv øger risikoen for udvikling af kræft. 

Filgotinib tåles normalt godt sammen med andre lægemidler.  

Følgende lægemidler kan påvirke virkningen af Filgotinib :

• Ketokonazol og fluconazol (mod svamp) samt tacrolimius og ciclosporin (immundæmpende midler) kan øge virkningen af Filgotinib .  
• Rifampicin (mod tuberkulose) kan nedsætte virkningen af Filgotinib . 

Følgende smertestillende medicin kan bruges sammen med Filgotinib :

• Medicin, der indeholder Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol).

Vi anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza hvert efterår, når du får medicin, som påvirker dit immunsystem.

Vaccinen er gratis, og du kan fx få den hos din praktiserende læge eller på nogle apoteker.

Hvis du vil vide mere om influenzavaccinen, kan du læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Hvis du har problemer med gentagne lungebetændelser, kan du også få en vaccination mod pneumokokker, som er de bakterier, der ofte fører til lungebetændelse.

Tal med personalet eller din praktiserende læge, hvis det er et problem for dig.

Det kan være nødvendigt at holde pause med medicinen ved en større operation.

Tal derfor med lægen eller sygeplejersken i klinikken, hvis du skal opereres, så vi kan planlægge behandlingen og eventuel pause i perioden omkring din operation.  

Du kan genoptage behandlingen, når eventuelle sting er fjernet, og såret er helet og uden tegn på infektion.

Hvis du skal have lavet en rodbehandling eller have trukket en tand ud, skal du følge din tandlæges anbefalinger mht. forebyggende antibiotika mod infektion. Det kan nogle gange være nødvendigt, når du får immunregulerende behandling. 

Hvis du skal rejse til et område, som kræver vaccinationer, bør du planlægge det i god tid. Vil du vide mere om rejsevaccinationer, kan du læse mere på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Vær opmærksom på, at nogle vacciner ikke må gives, når du får medicin, som påvirker immunsystemet. Det handler om de levende vacciner, fx mod gul feber, tuberkulose, mæslinger og skoldkopper.

Tal derfor med personalet, hvis det bliver aktuelt for dig.

Du kan medbringe din medicin på rejser med fly, men vi anbefaler, at du kontakter flyselskabet inden afrejse og informerer om, at du medbringer medicinen.

Du bør medbringe et rejsebrev og et stemplet medicinskema, som du kan få af sygeplejerskerne, hvis du medbringer medicinen på køl.

Det er altid en god idé at have en samlet liste over sin medicin med på rejser til udlandet. 

Kvinder skal bruge prævention under behandlingen.

Kvinder skal stoppe med behandlingen 4 uger før planlagt graviditet og må ikke tage medicinen under amning. 

Mænd i behandling med filgotinib kan fortsætte behandlingen. 

Tal med din læge, hvis du planlægger graviditet. 

Du skal holde pause med din medicin, hvis du får en behandlings- eller indlæggelseskrævende infektion herunder herpes eller herpes zoster infektion.

Kontakt klinikken, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal holde pause med din medicin.

Du skal kontakte os, hvis du får:

• Mistanke om overfølsomhed, fx hududslæt, hudkløe, hævelse i ansigtet eller munden, synkebesvær, ømhed eller muskelsmerter.

Du skal kontakte din praktiserende læge, hvis du får feber over 38° eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie når du tisser.

Du skal have taget blodprøver regelmæssigt, det vil ofte være i forbindelse med din lægekontrol. Det aftaler vi med dig. 

Du skal have taget blodprøver, fordi de bivirkninger, du ikke selv kan mærke, kan måles i dit blod.

Sådan får du taget blodprøver

På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland.

Du kan bestille tid til blodprøvetagning på:

• booking.rm.dk

Personalet i klinikken ser dine blodprøvesvar og kontakter dig, hvis der er behov for det.

Du kan selv se dine blodprøvesvar på www.sundhed.dk efter få dage. Enkelte blodprøver kan dog tage længere tid at analysere.

Du kan læse mere om din medicin på min.medicin.dk