Fæcestransplantation med kikkertundersøgelse af tyktarmen
Gå direkte til
Fæcestransplantation med kikkertundersøgelse af tyktarmen
Tarmbakterien clostridium difficile er en hårdfør bakterie, der forårsager diarre og mavesmerter, især efter behandling med antibiotika eller ved almen svækkelse, hvor den normale tarmflora kan være påvirket.
Ved første tilfælde af clostridieinfektion er behandlingen en særlig type antibiotika, som vanligvis er effektiv. Nogle patienter oplever imidlertid, at tarminfektionen kommer tilbage, og i disse tilfælde kan en fæcestransplantation være gavnlig, idet overførsel af tarmens mikroflora fra en anden person er effektiv til at forebygge, at infektionen kommer igen.
Ved denne behandling føres donormaterialet ind i tarmen ved en kikkertundersøgelse via endetarmen (koloskopi) igennem en kanal i skopet/kikkerten.
Vær opmærksom på
Du må ikke køre bil efter behandlingen, fordi du får beroligende medicin under behandlingen
Forbered dig til behandlingen
I 4-10 dage op til behandlingen skal du have antibiotika
3 dage før behandlingen skal du stoppe med at indtage hørfrø, andre kerner og jerntabletter
Din tarm skal være fri for tarmindhold for, at man kan lave kikkertundersøgelsen. Du må derfor kun spise morgenmad dagen før undersøgelsen, hvorefter du alene må indtage flydende kost (du skal dog undgå mælkeprodukter).
Udrensning
Til udrensning bruges et tarmudrensende middel (pulver), der skal opløses i vand og drikkes.
Sådan blander du pulveret
Tag et glas med 1,5 deciliter koldt vand.
Hæld pulveret fra et brev i vandet.
Rør blandingen i 2 - 3 minutter. Når det ikke længere bruser, er blandingen færdig.
Blandingen vil være uklar/råhvid. Drik blandingen, helst indenfor 15 minutter.
Drik et stort glas (ca. 250 ml) klar væske hver timer i 4-6 timer efter hvert brev.
Klare væsker er for eksempel vand, energidrikke, æblejuice, bouillon, te eller kaffe. Drik ikke væsker, du ikke kan se igennem. Mælkeprodukter skal undgås (også i te eller kaffe).
Sådan tager du pulveret
kl. 14.00:
Tag det første brev og drik 1½ liter klare væsker i løbet af de næste 3-4 timer.
Kl. 20.00:
Tag det andet brev og drik mindst 1½ liter klare væsker i løbet af de næste 3 timer.
Medicinen begynder at virke efter 1-3 timer - sørg derfor for at være i nærheden af et toilet.
Opmærksomhedspunkt i indlægssedlen
Vi er opmærksomme på, at der i indlægssedlen i æsken står, at pulveret ikke må bruges, hvis du har tarmsygdom.
Når indtagelsen sker som led i udrensning forud for en kikkertundersøgelse, er der ingen problemer med at bruge det.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.
Om behandlingen
Behandlingen foregår ved hjælp af en lang bøjelig kikkert, der føres ind i tyktarmen igennem endetarmen. Derved kan man se og vurdere slimhinden i hele tyktarmen.
Tyktarmen med endetarmen er omtrent en meter lang. Under selve behandlingen gives der beroligende og smertestillende medicin via en tynd plastikkanyle i en blodåre på håndryggen.
Selve behandlingen varer 30-45 minutter. For bedre at kunne undersøge tarmen, pustes der lidt luft op i tarmen igennem kikkerten. Dette kan give ubehag.
Du kan få tilbudt et glas vand eller en proteindrik efter behandlingen.
Det er raske og grundigt testede donorer, der giver afføring til brug ved fæcestransplantation. Alle fæcesdonorer er samtidig bloddonorer. De gennemgår et særligt screeningsprogram. Al fæces, der er doneret til behandling, bliver undersøgt efter at det er doneret, så det sikres bedst muligt, at det er fri for smitterisiko.
Donorafføring opbevares i særlige frysere i en fæcesbank på hospitalet - enten som kapsler eller i flydende form.
Når du kommer hjem
Desuden kan du få ondt i maven og ændring i afføringsmønsteret. Disse symptomer er som regel tegn på, at fæcestransplantationen har en effekt.
En trejdedel af de, som modtager denne behandling, oplever samme dag eller dagen efter nogle timers ubehag.
Hos langt de fleste forsvinder symptomerne inden for et døgn.
Vi inviterer alle, som modtager fæcestransplantation, til at indgå i en database, hvor vi overvåger helbredstilstanden og eventuelle langtidsfølger.
Dette fordi at antibiotika vil nedbryde de gode bakterier fra behandlingen og du vil derfor ikke opnå den ønskede effekt af transplantationen.
Videre forløb
Du aftaler opfølgning med personalet i klinikken
Kontakt
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Klinik
Telefon
7845 3800
Telefontid
Sekretær: Mandag – fredag kl. 8.30 – 12.00.
Telefonsamtale ved sygeplejerske:
Ved forværring i din sygdom eller udebleven effekt af din behandling kan du booke en opringning fra en sygeplejerske på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Du vil blive ringet op inden for 2 hverdage. Bookingkode: AUH-LMT-AKUT01
Fornyelse af recept:
Du kan forny dine recepter fra os på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Bookingkode: AUH-LMT-R02
Adresse
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Aarhus Universitetshospital Indgang C, Plan 2, krydspunkt C217 Palle Juul-Jensens Boulevard 35 8200 Aarhus N
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/880358
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.