Binyrebarkhormon (Prednisolon) (Lever-, Mave- og Tarmsygdomme)

Binyrebarkhormon tages som tabletter.

Tablet Prednisolon gives kun i kure og kan ikke bruges forebyggende. 

Doseringen er altid tilrettelagt ud fra din tilstand og dine tidligere erfaringer med Prednisolon, og justeringer skal derfor foregå i samråd med din læge. 

Ofte behandler man med en højdosis i 1-2 uger. Herefter begynder en langsom nedtrapning med typisk 5mg/uge i daglig dosis.

Der findes flere forskellige præparater, som indeholder binyrebarkhormon (Entocort, Cortiment og Prednisolon samt indhældninger og stikpiller).

• Entocort kapsler på 3 mg er en lokalbehandling, der bruges hvis sygdommen sidder længere oppe i tarmen, nemlig i den nederste del af tyndtarmen og den øverste del af tyktarmen.Entocort kapsler bliver nedbrudt for 90% vedkommende via leveren, før det kommer over i resten af kroppen. Det betyder, at der er langt færre bivirkninger under Entocortbehandling sammenlignet med Tablet Prednisolon.
• Cortiment depottabletter (Budesonid) på 9 mg har sin virkning i hele tyktarmens længde.
  
  
• Tablet Prednisolon på 5 mg eller 25 mg bruges, hvor de andre behandlingsformer ikke er tilstrækkelige.
  
  
• Indhældninger og stikpiller i endetarmen er en lokal behandling, der bruges, hvis sygdommen sidder i den nederste del af tyktarmen og endetarmen. Indhældningen/stikpillen tages før sengetid.

Prednisolon virker ved at dæmpe den betændelse/inflammation, der er i din tarm, når du har Crohn's sygdom eller colitis ulcerosa med opblussen.

Bivirkninger ses hyppigst ved langvarig behandling med høj dosis.
Kortvarig behandling er således forbundet med ingen eller kun få bivirkninger. 

Ved større doser gennem længere tid kan der komme følgende bivirkninger:

• Vægtstigning
• Ophobning af væske i kroppen
• Forhøjet blodtryk
• Måneansigt
• Øgning af fedtvæv i nakken (tyrenakke), tøndeformet krop, tynde arme og ben.
• Tynd og skør hud, tendens til blå mærker
• Knogleskørhed
• Sukkersyge
• Opstemthed, rastløshed og søvnløshed
• Træthed og depression
• Menstruationsforstyrrelser 
• Grå stær og forhøjet tryk i øjet (efter lang tids behandling)

Tal med lægen hvis du har mistanke om bivirkninger.

Du må ikke stoppe med binyrebarkhormon på én gang.

Binyrebarkhormon dannes normalt i binyrerne, men når det tilføres 'kunstigt' i form af tabletter, påvirker det kroppens normale produktion. Det er derfor nødvendigt at trappe langsomt ud af medicinen, da dine egne binyrer skal kunne følge med til at 'skrue op' for sin egen produktion igen. 

Følg den plan for nedtrapning af medicinen, som er aftalt med lægen. 

Du bør ikke tage medicin, som indeholder salicylsyre, f.eks Kodimagnyl, Treo og Ibuprofen samtidig med binyrebarkhormon, da det øger risikoen for at udvikle mavesår.

Hvis du ikke kan undgå at tage medicin med salicylsyre, er det vigtigt, at du samtidig får medicin forebyggende mod mavesår. Tal med lægen om dette. 

Du må gerne tage:

• Smertestillende i form af paracetamol, fx Pamol, Pinex og Panodil.

Vi anbefaler, at du tager et dagligt tilskud af kalk med D-vitamin, når du får binyrebarkhormon for at styrke dine knogler og forebygge knogleskørhed. 

Hvis du får binyrebarkhormon i længere tid, skal dine knogler scannes (DEXA-scanning) pga. risikoen for at udvikle knogleskørhed som følge af behandlingen. 

Ved en knogleskanning - også kaldet DEXA-skanning - måles indholdet af kalk i knoglerne, og vi kan dermed se, om du er i risiko for at udvikle eller har knogleskørhed. 

Hvis du har diabetes, kan dit blodsukker stige under behandlingen med binyrebarkhormon. 

Du skal derfor kontrollere dit blodsukker regelmæssigt, og din behandling for diabetes skal måske justeres. 

Hvis du har grøn stær, kan det forværres ved behandling med binyrebarkhormon. 

Du skal derfor kontakte din øjenlægen mhp. om du skal kontrolleres hyppigere, mens du er i behandling med binyrebarkhormon. 

Du skal kontakte din praktiserende læge, hvis du får:

• Feber over 38° eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie når du tisser.

Hvis du har en infektion, skal du også kontakte klinikken, da det kan være nødvendigt at ændre på binyrebarkhormonbehandlingen. 

Du skal kontakte os, hvis din egen læge har konstateret, at du har en infektion, da det kan være nødvendigt at ændre på binyrebarkhormon behandlingen. 

Vi aftaler hvor hyppigt, du skal have taget blodprøver. Dette kan foregå ved egen læge eller på på hospitalet.

Sådan får du taget blodprøver

Du kan få taget blodprøver på et af vores blodprøvesteder i Region Midtjylland.

Blodprøver, som er bestilt af hospitalet, kan ikke tages hos din praktiserende læge, med undtagelse af udvalgte lægepraksis i regionen. Dette gælder kun, hvis du bor i Region Midtjylland.

På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland og læse mere om dine muligheder.

Du kan bestille tid til blodprøvetagning på:

• booking.rm.dk

Personalet i klinikken ser dine blodprøvesvar og kontakter dig, hvis der er behov for det.

Du kan selv se dine blodprøvesvar på www.sundhed.dk efter få dage. Enkelte blodprøver kan dog tage længere tid at analysere.

Du kan læse mere om din medicin på min.medicin.dk