Allergisk spiserørsbetændelse, eller på latin eosinofil esophagitis (forkortet EoE) er en sygdom i spiserøret af blandet allergisk og autoimmun type, hvor kroppen reagerer mod sig selv og skaber betændelse i spiserøret.
Hyppigheden af sygdommen stiger, så der i Danmark nu er ca. 2400 patienter med allergisk spiserørsbetændelse.
Sygdommen kan give nedsat livskvalitet men er godartet, dvs. ikke livstruende eller livsforkortende.
Sygdommen giver ikke kræft og smitter ikke.