Tapning af blod kaldes venesectio. Det er en procedure, hvor man kontrolleret tapper blod fra en blodåre (en vene).
Formålet med tapningen er at nedbringe mængden af ophobet jern i kroppen. Dette gøres ved at fjerne ca. 500 ml blod ad gangen og dermed tvinge kroppen til at bruge af jerndepoterne for at danne nyt blod.
Venesectio - Tapning af blod
På undersøgelsesdagen
Videre forløb
Book tid til blodtapning (venesectio)
Du skal selv booke tider til tapning på vores hjemmeside www.booking.rm.dk.
Du skal bruge bookingkoden AUH-LMT-TAP01, hvorefter du får tilbudt ledige tider til tapning.
Dit tappeinterval bestemmes af personalet på Klinik for Lever-, Mave- og
Tarmsygdomme. Hvis du er i tvivl om, hvor hyppigt du skal tappes, bedes du kontakte klinikken.
Book gerne flere tider ad gangen
Du kan med fordel booke flere tider ad gangen. Hvis du tappes i nedtapningsfasen, bør du ikke booke tider til mere end 3 måneder ad gangen. I nedtapningsfasen tager vi stilling til intervallet mellem dine tapninger ca. hver 3. måned.
Hvis du tappes i vedligeholdelsesfasen, må du gerne booke tider 1 år frem.
Tapningsfaser
Nedtapningsfasen
Du er i nedtapningsfasen, når dit jerntal (ferritin) er for højt, og vi med hyppige tapninger forsøger at få tallet til at falde.
Som regel stiler vi mod at få tallet ned under 100 ug/l. Dette kræver tapninger med få ugers mellemrum, typisk hver 2 uge. Hvis man får bivirkninger til de hyppige tapninger, kan man forlænge intervallet.
Vedligeholdelsesfasen
Du er i vedligeholdelsesfasen, når dit jerntal ligger i det normale niveau, og vi med løbende tapninger sørger for, at tallet ikke stiger for meget igen. Det er meget individuelt hvor ofte man skal tappes. Nogle har brug for at blive tappet hver 2 måned, andre kan nøjes med 1 tapning om året.
I nogle tilfælde kan man gå flere år, uden at tallene stiger, og her kan vi nøjes med blodprøvekontroller.
Hvis du er donoregnet, er det muligt at blive tappet i Blodbanken. Det kræver, at du opfylder donorkriterierne, og at du kan nøjes med at blive tappet hver 3. måned eller sjældnere.
Kontakt
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Klinik
Telefon
7845 3800
Telefontid
Sekretær: Mandag – fredag kl. 8.30 – 12.00.
Telefonsamtale ved sygeplejerske:
Ved forværring i din sygdom eller udebleven effekt af din behandling kan du booke en opringning fra en sygeplejerske på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Du vil blive ringet op inden for 2 hverdage.
Bookingkode: AUH-LMT-AKUT01
Fornyelse af recept:
Du kan forny din recept på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler".
Bookingkode: AUH-LMT-R02
Adresse
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Aarhus Universitetshospital
Indgang C, Plan 2, krydspunkt C217
Palle Juul-Jensens Boulevard 35
8200 Aarhus N
Du kan med fordel benytte Aarhus Universitetshospitals app til at finde vej på Aarhus Universitetshospital.
Hent appen "AUH Find vej app", der viser vej til indgangen:
Sikker mail (Kræver MitID)
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.