Hvis du lider af tab af galdesyre kan opleve forskellige former for afføringsforstyrrelser. Her kan du læse om, hvordan du kan afhjælpe generne.
Gå direkte til
Fedtreduceret diæt ved tab af galdesyre
I denne vejledning kan du læse om ernæring og fedtreduceret diæt i forbindelse med tab af galdesyre.
Når du lider af tab af galdesyre fra tarmen, vil du ofte opleve diarre/løs afføring. Fedtreduceret kost kan hjælpe med at regulere dit afføringsmønster.
Den fedtreducerede diæt vil være et supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Der vil dog være enkelte, der kan nøjes med at regulere kosten.
Hvis du har fået fjernet dele af din tynd- og tyktarm, fået kemoterapi eller strålebehandling på din tarm eller bækken, kan tab af galdesyre give anledning til afføringsforstyrrelser som f.eks.:
Mavesmerter
Luftudvikling
Tynd afføring/diarre
Der er også nogle patienter, hvor der ikke findes en forklaring på, at de har tab af galdesyre.
Symptomerne kan forstærkes yderligere af en kost med et moderat til højt indhold af fedt.
Galden er et sekret, som leveren udskiller til tarmen, og som har til formål at emulgere fedt (gøre fedt vandopløseligt), så det kan optages i kroppen. Når galden har emulgeret fedtet, skal galden tilbage (returnere) til leveren. Hvis man er behandlet i visse dele af tynd-/tyktarm kan galden ikke returnere til leveren, men vil i stedet bevirke diarre/tynd afføring.
Behandlingen er medicin, der binder galden og en reduktion af indhold af fedt i din kost.
Sådan gør du
Du skal spise helt almindelig mad men med reduceret indhold af fedt i forhold til, hvad du plejer.
Normalt skelner man mellem mættede og umættede fedtsyrer og skelner mellem sunde og usunde fedtstoffer. Det gør man ikke, nåer der er tab af galdesyrer. Her er det alle former for fedt, der med fordel kan reduceres.
Frugt og grøntsager undtaget avocado, indeholder ikke fedt
Hvor meget fedt den enkelte fødevare indeholder aflæses af varedeklarationen eller oplyses f.eks. hos bageren eller slagteren.
Det kan også være, at du slet ikke spiser en kost med et højt indhold af fedt, m en at der er andre ting i din kost, der skal justeres f.eks. indholdet af fibre.
Det er ikke farligt at bryde diæten, og der er ingen fødevarer, du aldrig må spise, men det kan medføre diarre.
Sådan spiser du fedtfattigt:
Spar på alt synligt fedtstof, feks. smør, margarine, olie, mayonnaise, remoulade og pesto
Spar på alle slags fedtstoffer, også de såkaldt sunde fedtstoffer som nødder, kerner og olier
Spis gerne mere brød, kartofler, ris og pasta, og gerne de lyse typer dvs ikke fuldkorn
Spis grønt og frugt, men ikke mere end du plejer, da du derved øger fibermængden.
Spis gerne mere fisk, skaldyr og fjerkræ.
Spis magert kød (max. 3-7 % fedt og skær alle fedtkanter væk)
Brug magre mælkeprodukter, f.eks. skummetmælk, hytteost og skyr
Undgå panering og brug fedtbesparende tilberedningsmetoder til madlavning
Spis flere og mindre måltider f.eks. 3 hovedmåltider og tre mellemmåltider
Læs varedeklarationer, når du handler, så du undgår at købe for mange fødevarer med et højt indhold af fedt
Det kan være en god idé at fordele kostens indhold af fedt på flere måltider f.eks. 3 hovedmåltider og tre mellemmåltider.
Den totale mængde fedt i din kost bør være ca. 40 g pr. dag svarende til en fedtenergiprocent på ca. 20%.
Den almindelige danske kost indeholder ofte op imod 96 g fedt pr. dag svarende til en fedtenergiprocent på 36.
De officielle danske kostvaner målrettet alle voksne uden problemer med diarré er 50-60 g fedt pr. dag svarende til en fedtenergiprocent på 25-35.
Fedt får du især fra smør, olie, fede mælkeprodukter, kød og fisk med højt fedtindhold samt fra nødder og mandler, men også fra chips, chokolade, kage, is og mayonnaise.
Generelt ved vi, at det ikke er sundt at spise for meget fed mad, men vi skal sikre os, at du får tilstrækkeligt af andre næringsstoffer, så du ikke utilsigtet taber i vægt. Derfor anbefaler vi dig at spise en kost med et højt indhold af protein og kulhydrat.
Mere information
Protein er kroppens byggesten og er med til at opbygge muskler og organer.
Kroppen ikke et lager af protein at tære på. Derfor er det vigtigt, at du hver dag får dækket dit behov for protein. Det kan lade sig gøre gennem en varieret kost.
Generelt er proteinindholdet højt i kød, fisk, fjerkræ, æg og magre mælkeprodukter. Her kan man med fordel vælge de magre udgaver af varen.
Behovet for protein er omtrnt 1 gram per kilo legemsvægt per dag - lidt højere jo ældre du er og højere ved kronisk eller akut sygdom.
Indholdet af protein i kosten vil som regel stige i takt med at fedtindholdet reduceres.
Indholdet af protein i forskellige fødevarer:
Mælk (mini-, skummet-, kærne-)
Gram protein pr. 100 g: 3,5
Portionsstørrelse: 1½ dl
Gram protein pr. portion: 5
Ylette
Gram protein pr. 100 g: 6,3
Portionsstørrelse: 1½ dl
Gram protein pr. portion: 9
Yoghurt, A-38 (max. 0,1%)
Gram protein pr. 100 g: 3,3 Portionsstørrelse: 1½ dl Gram protein pr. portion: 5
Ost 11%/20+
Gram protein pr. 100 g: 25 Portionsstørrelse: 1skive (20 g) Gram protein pr. portion: 5
Skyr, syrnet mælkeprodukt
Gram protein pr. 100 g: 11 Portionsstørrelse: 1½ dl Gram protein pr. portion: 16
Æg
Gram protein pr. 100 g: 7,2 Portionsstørrelse: 1stk. Gram protein pr. portion: 6
Kød, fisk og fjerkræ
Gram protein pr. 100 g: 20 Portionsstørrelse: 125 g Gram protein pr. portion: 23
Kødpålæg med max. 2-7 g fedt
Gram protein pr. 100 g: 20 Portionsstørrelse: 1 skive (15 g) Gram protein pr. portion: 3
Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrat findes i:
brød
kartofler
pasta
ris
mel
gryn
frugt
grøntsager
sukkerholdige madvarer.
Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta, brune ris, grøntsager og frugt har et højt indhold af kostfibre som muligvis kan forværre diarré.
Kostfibre
Kostfibre findes i fuldkornsprodukter, men også i frugt, grøntsager, kerner og nødder.
De passerer uændret gennem tyndtarmen til tyktarmen, hvor de nedbrydes (fermenteres) af bakterier, og der dannes fedtsyrer og gasarter. Fibre kan hos nogle virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring.
Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre.
Drøft det med diætisten.
En varedeklaration eller næringsdeklaration oplyser, hvad varen indhoelder dvs. hvilke ingredienser der er i varen.
Den giver også oplysinger om, hvor meget energi (kalorier/kilojoule), kuhydrat, protein og kostfibre, der er i varen.
Du behøver kun læse indholdet af fedt i varen. Vær opmærksom på, at nogle fødevarer stadig indeholder meget fedtstof, selv om de er "light".
Forslag til, hvor meget fedt de enkelte fødevarer maksimalt bør indehold:
Morgenmadsprodukter
Fedt højst, gram: 8,0
Kan fås med gram fedt: 1-6,5
Kakaodrikke
Fedt højst, gram: 0,7
Kan fås med gram fedt: 0,5
Mælk
Fedt højst, gram: 0,5
Kan fås med gram fedt: 0,1
Syrnede mælkeprodukter
Fedt højst, gram: 1,0
Kan fås med gram fedt: 0,1
Ost, fast
Fedt højst, gram: 11 (%/20+)
Kan fås med gram fedt: 6 (%/10+)
Ost, smelteost
Fedt højst, gram: 12,4 (%/20+)
Kan fås med gram fedt:
Kød og fjerkræ
Fedt højst, gram: 10
Kan fås med gram fedt: 2-7
Pålæg, pålægspølser, pålægssalater og lign.
Fedt højst, gram: 10
Kan fås med gram fedt: 2-4
Mayonnaise, remoulade
Fedt højst, gram: 10
Kan fås med gram fedt: 9
Dressinger
Fedt højst, gram: 5
Kan fås med gram fedt: 0
Sovse
Fedt højst, gram: 5
Kan fås med gram fedt:
Kartoffelretter, kartoffelprodukter
Fedt højst, gram: 5
Kan fås med gram fedt:
Færdigretter
Fedt højst, gram: 5
Kan fås med gram fedt:
Generelt anbefaler vi, at du varierer din måde at tilberede den varme mad på.
Ovnstegning er et godt alternativ. Du kan også grillstege
Undgå panering.
Fjern maden fra panden så snart, den er stegt færdig, så undgår du at stegefedtet trænger yderligere ind i maden
Steg generelt ved lave temperaturer. Steg til gengæld i lidt længere tid til kødet, fjerkræet eller fisken er helt gennemstegt
Vælg så magre fødevarer som muligt og fjern skind på kylling og kalkun
Brug krydderurter og krydderier til at give mere smag til maden
Brug gerne magre syrnede mælkeprodukter som fx græsk yoghurt som sressing eller sovs
Man kan se manglende optagelse af vitaminet B-12 ved tab af galdesyre og nogle vil have behov for tillskud.
Der kan også forekomme tab eller manglende optagelse af andre vitaminer og mineraler på grund af den medicin, der ”binder” galdesyren”. Det er især de fedtopløselige vitaminer som fx D-vitamin.
Tal med lægen om du skal have tilskud.
Alkohol er ikke farligt, men alkohol i større mængder kan tage pladsen op fra andre fødevarer og i større mængder i sig selv give diarré.
Alkohol i små mængder er helt ok.
Kontakt
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Klinik
Telefon
7845 3800
Telefontid
Sekretær: Mandag – fredag kl. 8.30 – 12.00.
Telefonsamtale ved sygeplejerske:
Ved forværring i din sygdom eller udebleven effekt af din behandling kan du booke en opringning fra en sygeplejerske på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Du vil blive ringet op inden for 2 hverdage. Bookingkode: AUH-LMT-AKUT01
Fornyelse af recept:
Du kan forny din recept på www.booking.rm.dk eller gennem appen "MineAftaler". Bookingkode: AUH-LMT-R02
Adresse
Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Aarhus Universitetshospital Indgang C, Plan 2, krydspunkt C217 Palle Juul-Jensens Boulevard 35 8200 Aarhus N
Med sikker mail sender du via e-boks, og dine oplysninger er dermed beskyttede.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/1384246
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.