Protein er kroppens byggemateriale og er vigtigt for at give kræfter og øge din vægt.
Protein findes i:
- Kød
- Æg
- Mælk og syrnede mælkeprodukter
- Ost
- Fisk/fiskepålæg og skaldyr
- Fjerkræ
Der findes protein i kornprodukter og bælgfrugter, men det er ikke egnede kilder ved stomi.
Behovet for protein er øget til 1,5-2,0 gram per kilo legemsvægt per dag.
Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke
med højt indhold af protein.
Proteinindhold i forskellige fødevarer:
Mælk, alle typer
Protein pr. 100 g: 3,5 g
Portionsstørrelse: 2 dl (1 glas)
Gram protein pr. portion: 7,0 g
Drik sødmælk i stedet for magre mælketyper. Drik gerne kakaomælk, kold eller varm med fløde eller flødeskum.
Spis gerne retter med mælk fx budding, fromage, grød fx risengrød og kog
havregrød med sødmælk og smør i stedet for vand.
Ymer
Protein pr. 100 g: 6,3 g
Portionsstørrelse: 2 dl (1 lille skål)
Gram protein pr. portion: 12,6 g
Yoghurt, tykmælk, A-38 m.fl.
Protein pr. 100 g: 3,3 g
Portionsstørrelse: 2 dl (1 lille skål)
Gram protein pr. portion: 6,6 g
Spis gerne fuldfede mælkeprodukter som cremefraiche 18, 38 % eller græsk yoghurt med højt fedtindhold.
Brug altid syrnede mælkeprodukter minimum lavet på sødmælk og
undgå produkter med lavt indhold af fedt.
Skyr
Protein pr. 100 g: 11 g
Portionsstørrelse: 2 dl (1 lille skål)
Gram protein pr. portion: 22 g
Ost
Protein pr. 100 g: 28 g
Portionsstørrelse: 1 skive (15 g)
Gram protein pr. portion: 4,2 g
Spis ost på brød, kiks, knækbrød, i toast eller sandwich.
Brug ost på kartofler, i æggeretter eller supper og brug gerne ost i sovse fx til
pasta.
Kød, fisk, fjerkræ
Protein pr. 100 g: 20 g
Portionsstørrelse: 125 g
Gram protein pr. portion: 23 g
Spis alle former for tun, laks, makrel på brød eller i sandwich eller til middag. Spis kød til middag men også til frokost eller morgenmad fx som pålæg. Spis gerne farsretter som frikadelle, bøf, gryderetter eller retter som pølser, pizza, lasagne og burger.
Æg (helt)
Protein pr. 100 g: 12 g
Portionsstørrelse: 1 æg (60 g)
Gram protein pr. portion: 7,2 g
Prøv kogte æg, spejlæg, røræg med bacon, omelet eller æggekage med skinke, ost og bacon.
Tilskudsdrikke
Protein pr. 100 g: 4-14 g
Portionsstørrelse: 1,25-2 dl
Gram protein pr. portion: 8-20 g