Fedt får du især fra:

• smør,
• olie,
• fede mælkeprodukter,
• kød og fisk med højt fedtindhold samt fra
• nødder og mandler

Normalt opdeler man fedt i mættede og umættede fedtsyrer og skelner mellem sunde og usunde fedtstoffer.

Det gør man ikke, når der er behov for vægttab. Her er det alle former for fedt, der med fordel kan reduceres.

Derfor anbefaler vi dig at spise en kost med et højt indhold af protein og moderat indhold af kulhydrat. Frugt og grøntsager undtaget avocado, nødder og mandler indeholder ikke fedt.

Hvor meget fedt, den enkelte fødevare indeholder aflæses på varedeklarationen eller oplyses fx hos bageren eller slagteren.

Protein er kroppens byggesten og er med l at opbygge muskler, slimhinder og organer.

Samtidig har kroppen ikke et lager af protein at tære på. Derfor er det vigtigt, at du hver dag får dækket dit behov for protein.

Kroppen nedbryder og opbygger protein i musklerne hele døgnet. Risikoen for at miste muskelmasse under vægttab mindskes, hvis der er tilstrækkeligt med protein i maden. Det sker bedst ved ca. 25 g protein til de tre hovedmåltider og ca. 10 g protein til mellemmåltiderne.

Generelt er proteinindholdet højt i kød, fisk, fjerkræ, æg og magre mælkeprodukter. Mange fødevarer med et højt indhold af protein kan også
indeholde fedt. Det gælder fx kød, ost og mælkeprodukter. Her kan man vælge de magre udgaver af varen.

Behovet for protein er omtrent 1 gram per kilo legemsvægt per dag. Indholdet af protein i kosten vil som regel stige i takt med, at fedtindholdet reduceres.

Indholdet af protein i forskellige fødevarer

Kulhydrat er vores primære kilde til energi.

Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra sukkerholdige fødevarer.

Rugbrød, havregryn, gro% hvedebrød, fuldkornspasta, brune ris og en del grøntsager og frugt har et højt indhold af kostfibre, som kan give øget mæthed.

Der er ingen tegn på, at alkohol i små mængder skader leverens funktion.

Det er helt almindelig mad, du skal spise, men hvor indholdet af energi (kilojoule/kalorier) er reduceret i forhold til, hvad du plejer.

Som regel er det indholdet af fedt og sukker, der skal reduceres, men
det kan også være andre ting i din kost, der skal ændres fx indholdet af frugtsukker og protein.

Det er ikke farligt at bryde diæten, men vægabet tager længere tid.

Der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise og ingen fødevarer, der er sunde eller usunde i sig selv. Det afgørende er, hvor meget man spiser af dem og hvor ofte.

Den totale mængde energi i din kost bør være ca. 1200 kcal/5000 kJ. Den
almindelige danske kost indeholder ofte op imod 9000 kJ.

• Spar på alt synligt fedtstof, fx smør, margarine, olie, mayonnaise
• Spar på alle slags fedtstoffer, også de såkaldt sunde fedtstoffer som nødder og olier
• Spis grønt og frugt
• Spis gerne mere fisk, skaldyr og fjerkræ
• Spis magert kød (max 3-7% fedt) og skær alle fedtkanter væk
• Brug magre mælkeprodukter, fx skummetmælk, hytteost og skyr
• Spis mindre sukker
• Undgå juice, most, saft og sodavand med sukker
• Undgå panering og brug fedtbesparende tilberedningsmetoder til madlavning
• Læs varedeklarationer, når du handler, så du ved, hvor meget energi og fedt maden indeholder

Betragt sukker som et krydderi og skær ned på de søde sager og især drikke både i hverdagen og på fridage.

De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Undgå sukkersødet sodavand, juice, most, energidrik og smoothie. Drik evt. light sodavand. Drik i stedet vand, dansk vand, kaffe og te samt evt. magre mælkeprodukter.

Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du nemt over evne til at spise for meget af dem. Spis i
stedet frisk frugt og grøntsager. Spiser du slik og kage, så spis minimale portioner.

Sund mad behøver hverken tage lang tid at lave eller være besværligt.

Du kan sagtens bruge fryseren og køkkenskabene til at springe over, hvor gærdet er lavest. Du behøver ikke tilberede sund mad helt fra bunden.

Frosne grøntsager er nemme og hurtige at tilberede, og når det er nemt og hurtigt, bruger du flere af dem oftere, end hvis du indkøber et bundt råvarer i ny og næ.

En varedeklaration eller næringsdeklaration oplyser, hvad varen indeholder, dvs. hvilke ingredienser, der er i varen.

Dernæst giver den oplysninger om, hvor meget energi (kalorier/kilojoule), kulhydrat, protein og kosfibre, der er i varen.

I skemaet kan du se forslag til, hvor meget fedt og sukker de enkelte fødevarer maksimalt bør indeholde.

Nogle fødevarer indeholder fortsat meget fedtstof, selvom de er ”light”. Det gælder fx dressinger og sovse.

Ofte er et vægab på mellem 5-10 % tilstrækkeligt til at bedre fedtlever.

Det vil sige, at hvis du normalt vejer fx 90 kg, er det tilstrækkeligt med et vægttab svarende til 5-10 kg.

Fysisk aktivitet gør det nemmere at tabe i vægt, bevarer muskelmassen og efterfølgende at bevare vægttabet.

Motion har også en selvstændig positiv betydning for behandling af NAFLD og NASH.

Find en motionsform, du kan lide.

Morgenmad (200 kcal/840 kJ)

• 1 dl havregryn
• 1,5 dl minimælk
• 50 g jordbær eller anden frugt fx banan eller blåbær

eller

• 2 skiver knækbrød
• 2 skiver skæreost, 30+/18% fedt

Mellemmåltid (ca. 60 kcal/250kJ)

• 100 g grønt (fx rød peberfrugt, agurk eller guldrod)
• 35 g hytteost (kan erstattes af skyr rørt med krydderurter)

Frokost (300 kcal/1250 kJ)

• 200 g blandet salat (fx salat, bønnespirer, tomat, gulerod, rød og gul peberfrugt, courgetter)
• 1 hel dåse tun i vand, 140 g eller 100 g laks eller 125 g magert kød fx skinke, 30 g feta i tern eller 2 tsk. olie/eddike dressing

Mellemmåltid (300 kcal/1250 kJ)

• 2,5 dl yoghurt (højest 1,0 g fedt per 100 g)
• 2 spsk. havregryn
• 1 stk. frugt, ca 100 g fx banan eller appelsin

Aftensmad (500 kcal/2100 kJ)

• 100 g fed fisk eller 150 g Cerkræ/kød max 3-6 % fedt eller 200 g mager fisk
• 2 kogte kartofler (120 g) eller 80 g kogt fuldkornsris (30 g rå) eller 80 g kogt fuldkornspasta (30 g rå)
• 200 g blandet grønt (fx gulerod, broccoli, grønne ærter eller tomat)
  1 tsk. olie til stegning (kan erstaes af andet fedtstof)
• ½ dl mager dressing/sovs fx yoghurt naturel med citronsa% og hakket dild/persille

Mellemmåltid (100 kcal/420 kJ)

• 10 g nødder fx mandel eller hasselnød. 10 g svarer til ca. 10 mandler
• 75 g frugt fx en lille klase vindruer

eller

• 1 skive knækbrød, gerne groft
• 1 skive ost, 30+/18 % fedt eller 2 tsk. syltetøj

Drikkevarer i løbet af dagen

Frit indtag af vand, danskvand, kaffe og te (uden mælk og sukker), sukkerfri sodavand/saftevand (men prøv at holde det til max. ½ liter pr. dag).

Ingen juice grundet højt indhold af energi.

Det er meget forskelligt om man har behov for mellemmåltider.

Hvis du er vant til kage eller slik imellem hovedmåltiderne, kan det være en fordel, at du fordeler maden på 5-6 måltider, så vil du samtidig føle dig mere mæt og bedre tilpas i løbet af dagen.

Andre kan klare sig med tre hovedmåltider og det kan samtidig være en fordel, da det medvirker til at frigøre fedtdepoter.

Hvis du har brug for mellemmåltider kan du prøve:

• 1½ dl syrnet mælkeprodukt (højst 1,0 g fedt per 100 g), 1 stk. knækbrød og eventuelt 1 lille æble
• ½ halv skive rugbrød med 1 skive skæreost (højst 17 g fedt pr. 100 g), hertil lidt rosiner
• Rugbrød med kyllingepålæg og hyeost
• Skyr med frugt
• 1 lille brik kakaoskummetmælk, 1 stk. knækbrød
• Grøntsags stænger med dip: 1 gulerod, 1 stk. agurk, 1 blomkålsbuket og 2 spsk. dip lavet af 2 dele syrnet mælkeprodukt (højst 1,0 g fedt per 100 g) og 1 del syrnet fløde 9 %.
• 1 stykke gro% franskbrød med 1 spsk. smøreost (højst 18 g fedt pr. 100 g), pyntes med peberfrugt eller radiser
• 2 gulerødder og 1 skive knækbrød
• ½ skive rugbrød med 1-2 spsk. hyeost. Pynt med tomatskiver eller pickles
• 1 skive gro% franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke, pyntes med tomat og peberfrugt.
• 1 stk. frugt, fx pære eller æble, og 1 stk. knækbrød og fem mandler

Generelt anbefaler vi, at du varierer din måde at tilberede den varme mad på. Vælg max én dag om ugen, hvor du pandesteger maden.

• Ovnstegning er et godt alternativ. Du kan også tørstege på en pande eller grillstege.
• Undgå panering.
• For at undgå, at stegefedtet trænger yderligere ind i maden, er det vigtigt, at du fjerner maden fra panden, lige så snart den er stegt færdig.
• Vælg så magre fødevarer som muligt.
• Fjern skind på kylling og kalkun.
• Brug krydderurter og krydderier til at give mere smag til maden.
• Brug gerne græsk yoghurt eller andre magre syrnede mælkeprodukter som dressing eller sovs

Non-alkoholisk fedtleversygdom omfatter to forskellige tilstande/sygdomme

• Simpel steatose (fedtlever), hvor der kun er fedtophobning i leveren
• Steatohepatitis eller fedtleverbetændelse, hvor der udover steatose ses ændring af levercellerne med inflammtion (betændelsestilstand) med risiko for udvikling af arvævsdannelse, skrumpelever (cirrose) og kræft i leveren (hepatocellulært carcinom)
• Non-alkoholisk fedtleversygdom kaldes også for non-alcoholic fatty liver disease (NAFLD), og for non-alcoholic steatohepatitis (NASH), når der er inflammation og arvævsdannelse

Generelt om behandlingen

Livsstilsændring/interventionon med henblik på vægttab (energireduceret diæt) og øget fysisk aktivitet.

Et vægttab på 5-10 % anbefales til alle patienter med NAFLD og NASH.

Denne behandling mindsker fedtindholdet i leveren og reducerer  inflammationen/betændelsestilstanden i leveren ligesom mængden af arvæv reduceres ved vægttab >10%.

På hjemmesiden www.levermavetarm.auh.dk kan du finde mere om afdelingen.

På hjemmesiden www.leverforeningen.dk kan du finde mere om patientforeningen Leverforeningen.