Vægttab ses som et tab af legemsvægt fra depoter af fedt, men særligt tab af protein fra muskler.

Det medfører, at du taber kræfter og det nedsætter din evne til at bevæge dig og udføre hverdagens opgaver.

Hvis du taber dig uhensigtsmæssigt, øger det risikoen for komplikationer ved sygdom eller eventuel operation.

Dit generelle velbefindende og din livskvalitet påvirkes også af vægttab.

Nogle mennesker oplever at tabe sig allerede inden kræftsygdommen opdages. Andre oplever spiseproblemer og vægttab undervejs i sygdoms- og behandlingsforløbet.

En operation kan også være starten på et forløb med vægttab og nedsat appeetit. Desuden kan bekymringer og angst for fremtiden påvirke lysten til at spise.

Energi, målt i kalorier eller kilojoule, fås fra den mad, du spiser og drikker.

Energi kommer fra protein, fedt og kulhydrat.

Der er særligt meget energi i fødevarer med et højt indhold af fedt.

Behovet for energi er ofte øget i forbindelse med vægttab, og hvis du i en periode har nedsat appetit, kan dit behov for energi, og
specielt protein, være svært at få dækket.

Behovet for energi er afhængig af vægt,vkøn, alder og fysisk aktivitet.

Der er forskel på behovet afhængig af dit fysiske aktivitet. Det vil sige, om du er sengeliggende eller oppe-gående og eventuelt går til træning.

Dit behov for energi er ca. 125 kJ / 30 kcal pr. kg legemsvægt pr.
dag. Ved en kropsvægt på 60 kg giver det et energibehov på omkring 7.500 kJ /1785 kcal pr. dag. Det kan dog variere, og påvirkes for eksempel af din
kropstemperatur, da feber øger behovet.

Maden skal være ekstra lækker, så du får lyst til at spise.

Udover 3 hovedmåltider, er det vigtigt med mellemmåltider fx formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. 

Forslag til små nemme måltider

• Syrnet mælkeprodukt med frugtsa% eller blendet frugt
• Smoothies – blendet frosne eller friske bær, syrnet mælkeprodukt, sukker, evt. vanilleis
• Havregrød kogt på mælk, lidt smør og sukker
• Frugtgrød med mælk/fløde
• Risengrød med smør og kanel
• Kærnemælkskoldskål med kammerjunker
• Kiks med smør og ost
• Fromage eller is
• Henkogt frugt med flødeskum eller vanillecreme
• Brød med ost/pålæg/marmelade
• Avocado med rejer og dressing

Det er vigtigt at få væske nok – ca. 1 ½ liter dagligt.

Det er nemmere at få dækket sit energi -og proteinbehov, hvis der vælges drikkevarer, der indeholder energi og protein.

• Drik mælk – fx letmælk, kakaomælk, koldskål og drikkecultura til
  måltiderne
• Drik sukkerholdig saft, sodavand og juice eller æblemost i stedet for vand
• Drik ernæringsdrikke (proteinrige drikke) – de kan eventuelt erstatte et
  måltid ved nedsat appetit

Protein er kroppens byggemateriale. For at undgå mangel er det en god ide med protein til alle måltider. 

Protein findes i kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr, mælk, syrnede mælkeprodukter og ost.

Der findes også protein i brød, mel og gryn samt i bælgfrugter.

Dit behov for protein pr. dag

Behovet for protein hos en rask person er knap 1 g protein pr. kilo legemsvægt pr. dag.

Ved vægttab og nedsat appetti bør indtagelsen af protein øges til 1,2 -1,5 g protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Det daglige behov for protein ved en vægt på 60 kilo er ca. 72 g.

Hvis du lige er blevet opereret, vil dit proteinbehov typisk ligge på 1,5 g pr. kilo legemsvægt pr. dag. Behovet for protein kan, efter en stor operation, være
højt i flere måneder

Proteinindhold i forskellige fødevarer:

Mælk, alle typer

Protein pr. 100 g: 3,5 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 5 g 

Ymer/ylette

Protein pr. 100 g: 6,3 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 9 g 

Yoghurt, tykmælk, A-38

Protein pr. 100 g: 3,3 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 5 g

Skyr

Protein pr. 100 g: 11 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 16 g

Ost

Protein pr. 100 g: 25 g

Portionsstørrelse: 1 skive (20 g)

Gram protein pr. portion: 5 g

Kød, fisk, fjerkræ

Protein pr. 100 g: 20 g

Portionsstørrelse: 125 g

Gram protein pr. portion: 23 g 

Kødpålæg

Protein pr. 100 g: 20 g

Portionsstørrelse: 125 g

Gram protein pr. portion: 3 g 

Æg

Protein pr. 100 g: 7,2 g

Portionsstørrelse: 1 æg 

Gram protein pr. portion: 6 g 

Ernæringsdrikke

Protein pr. 100 g: 4-10 g

Portionsstørrelse: 1,25-2 dl

Gram protein pr. portion: 8-20 g

Ernæringsdrikke er velegnede som et supplement til din almindelige mad, og
nogle typer af drikke kan bruges som eneste ernæring i en kortere eller
længere periode.

Nogle drikke bidrager med alle madens næringsstoffer, energi (protein, fedt og kulhydrat), samt vitaminer og mineraler.

Ved at bruge mere fedtstof i maden øges mængden af kalorier/kilojoule i den
enkelte ret.

Diarre er et hyppigt symptom hos mange patienter specielt med tumor i tyndtarmen. Patienter, der er i behandling med en somatostatin analog
(Sandostatin LAR eller Ipstyl Autogel)) kan have hæmmet udskillelse af enzymer fra bugspytkirtlen, og derved problemer med at nedbryde og optage madens indhold af fedt.

Det kan give diarre som bivirkning og en fedtrig kost kan forværre det.

Derfor kan det være en god ide for patienter med diarre at reducere
indholdet af fedt i maden. Oftest vil vi tilbyde behandling med enzymer, der erstatter kroppens egne (Creon).

Det er derfor vigtigt at spise ekstra af andre fødevarer for at undgå vægttab.

Fedt findes i smør, olie, piskefløde og mayonnaise samt i nødder, mandler og avocado.

Fedtmængden i kosten må ikke reduceres så meget, at det giver anledning til yderligere vægttab.

Kulhydrat er den primære kilde til energi.

Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra fødevarer med et højt indhold af sukker.

Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, pasta, ris, frugt og grøntsager har
desuden et højt indhold af fibre.

Ved nedsat appetit vil mad med et højt indhold af fibre give stor mæthed og kan tage pladsen op for andre vigtige fødevarer.

Ved nedsat appetit og vægttab skal du derfor spise mindre groft brød, færre
grøntsager og mindre frugt.

Ved diarre og tynde afføringer kan grønsager, salater og frugt være problematiske, selvom de bidrager med vitaminer og mineraler.

Reducer derfor mængden af grøntsager og frugt ved diarre.

Sukker er et kulhydrat, som ikke i sig selv giver kræft eller forværrer sygdommen.

Det er helt i orden at spise sukker som en del af en energi- og proteinkost.

Sukker kan erstattes med rørsukker, honning eller sirup.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du maksimalt drikker 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande på samme dag. Anbefalingen gælder for både kvinder og mænd.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Udmeldinger om alkohol - Sundhedsstyrelsen

Nogle patienter kan få flushing-tilfælde efter at have drukket alkohol.

Du øger indholdet af energi (kalorier/kilojoule) i maden ved at tilsætte fløde, creme fraiche, olie og smør.

I stedet for at energiberige med fedt, kan mad og især drikkevarer tilsættes et pulver bestående af kulhydrat, kaldet maltodextrin.

Maltodextrin er et kulhydrat, der ikke smager sødt. Det kan tilsættes både mælke- og saftrikke, vand, kaffe og te, samt kartoffel- og grøntsagsmos, grød, suppe og sauce. Maltodextrin er fremstillet af majsstivelse og har den fordel, at det kan opløses i klare væsker.

Maltodextrin kan bestillles på apoteket eller direkte hos grossister eller firmaer og betegnes også Energi-plus eller Fantomalt.

Der findes også andre former for pulver indeholdende både protein og energi.

Skummetmælkspulver indeholder protein og kan tilsættes alle retter og drikke,
der indeholder mælk og mælkeprodukter.

Skummetmælkspulver kan købes i supermarkeder.

Der findes også andre former for pulver, som kan anvendes til proteinberigelse. For eksempel valleprotein.

Nogle berigelsesprodukter er desuden egnet til klare væsker, som betyder, at de kan opløses i blandt andet juice og saft.

Der er stor forskel på kvaliteten af de mange proteintilskud som kan købes, så det kan være en god idé at spørge lægen eller en klinisk diætist.

Skummetmælkspulver - blandingsforhold

Tilsæt 1 spsk. pr. 2 dl væske.
1 spsk. giver 120 kJ og 3 g protein.
Tilsættes mælkedrikke, mælkeretter, mos, grød, suppe og sauce.

Diarre er et symptom som forekommer hyppigt ved flere typer af neuroendokrine tumorer.

Langvarig diarre er en af årsagerne til vægttab, fordi det kan føre til nedsat optagelse af næringsstoffer.

Undgå følgende madvarer, hvis du har diarre:

• Svesker, figner, tørret frugt
• Kaffe og alkohol i større mængder
• Sukkeralkoholer fx sorbitol, mannitol, xylitol – findes fx i sukkerfri pastiller og sukkerfrit tyggegummi
• Fødevarer med et højt fedtindhold

Enkelte madvarer kan udløse reaktioner og give flushing.

Reaktionerne er ofte dosisafhængige og kan variere fra person til person.

Vasoaktive aminer er en fællesbetegnelse på stoffer som findes i forskellige madvarer. Aminerne kan påvirke tumorerne til at udskille stoffer, som giver symptomer som flushing (rødme) eller diarre.

De fødevarer der oftest medfører flushing er alkohol og kaffe, men kan også ses ved andre fødevarer. Er du i tvivl skal du snakke med din læge på afdelingen eller få en samtale med en diætist.