Energi (brændstof, målt i kalorier) får vi fra den mad vi spiser og det, vi
drikker.

Energi kommer fra protein, fedt og kulhydrat (sukker og stivelse). Der
er særlig meget energi i mad med højt fedtindhold.

Behovet for energi er øget ved sygdom i leveren. Hvis man i en periode har nedsat appetit og vægttab kan behovet for energi, specielt i form af protein, være svært at få dækket.

Protein findes i:

• mælk
• syrnede mælkeprodukter for eksempel ymer og skyr,
• ost,
• kød
• fisk
• skaldyr
• djerkræ
• æg
• indmad

Ved leversygdom er behovet for protein næsten det dobbelte af, hvad det er for raske.

Indtagelsen af protein bør være 1,2 og 1,5 g pr kg legemsvægt pr. dag.

Det er muligt at spise sig til tilstrækkeligt med protein fra almindelig mad, men ved nedsat appetit, kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt protein- og energiindhold. 

Proteinindhold i nogle madvarer

Fedt får vi fra:

• smør,
• olie,
• mælkeprodukter,
• kød og
• fisk med højt fedtindhold
• samt fra nødder og mandler.

Fedt er en god energikilde, hvis du har nedsat appetit.

Brug derfor madvarer med et højt indhold af energi, f.eks. smør, olie, fløde, is, kage, mayonnaise, remoulade, oste, avocado, nødder og mandler.

Energien til forbrænding i kroppen kommer hovedsagelig fra kulhydrat.

Kulhydrat får vi fra:

• sukker- og stivelsesholdige madvarer,
• brød,
• kartofler,
• pasta,
• ris,
• mel,
• gryn,
• frugt og grønsager.

Der er ikke energi i fibre, men de mætter. Derfor skal man ikke spise mad med et højt indhold af fibre som groft brød, frugt og grønsager.

Kosttilskud skal altid være mærket 'Kosttilskud' og naturlægemidler skal
være mærket 'Naturlægemiddel'. Fra lægelig side anbefaler man
hverken kosttilskud eller naturlægemidler til leverpatienter og det kan
påvirke effekten af den behandling man får på sygehuset. Det er dog
individuelt om man alligevel ønsker at tage naturlægemidler eller
kosttilskud.

Spørgsmål?

Du kan stille dine spørgsmål til lægen, sygeplejersken eller diætisten til samtale
eller undersøgelse. På internettet og i butikker kan du få råd om
kosttilskud og naturlægemidler som ofte ikke er gavnlige for
leverpatienter.

Nogle oplever det mere end andre, og det ses i flere grader. Det kan
være udløst af fx forstoppelse, mangel på mad, feber, væskemangel
eller en infektion.

Det er vigtigt at få fjernet årsagen.

Forstoppelse afhjælpes med laktulose, der er et afføringsmiddel.

I enkelte tilfælde af bevidsthedsforstyrrelse kan man behandle med et proteinpulver, Bramino, der er specielt udviklet til leverpatienter med svækket
hjernefunktion. Det medvirker både til at bedre din ernæringstilstand og til at bedre hjernefunktionen. Mængden skal udregnes og spises efter
din kropsvægt, og det skal tages efter aftale med læge.

Bramino købes på apoteket. Lægen på sygehuset kan udstede en ernæringsrecept, så 60 % af prisen dækkes.

Dette kan det være et led i leversygdommen og kræver ikke speciel
diæt/kolesterolsænkende kost.

Foruden tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider fx
formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid.

Hyppige måltider forbedrer udnyttelsen af madens næringsstoffer.

Måltidet om aftenen før sengetid er særligt vigtigt for leverens udnyttelse af næringsstoffer mens du sover.

Det er normalt at opleve perioder med nedsat appetit og tab af
kræfter, når man har en leversygdom.

Vægttab giver tab af væv fra livsvigtige organer og muskler og
øget træthed og nedsat modstandskraft.

Nogle leverpatienter oplever, at vægten stiger på grund af væskeophobning, selvom appetitten falder. Det er derfor vigtigt at holde øje med, hvad du spiser. Det er også vigtigt at holde øje med sin vægt, selvom den ikke nødvendigvis viser, om man får mad nok.

Alkohol kan hæmme appetitten og optagelsen af næringsstoffer.

Alle drikkevarer med alkohol frarådes ved sygdom i leveren da alkohols
omsætning sker i leveren, som kan tage yderligere skade.

Mange patienter med leversygdom har i perioder brug for tilskud af vitaminer og mineraler.

En blodprøve kan vise om du mangler noget. Hvis du gør det, anviser lægen eller diætisten, hvad du skal tage ekstra.

Ved nedsat appetit er det en god ide at vælge drikkevarer med højt
indhold af protein og energi, som fx sødmælk, kakaomælk og koldskål.

Drik også sukkerholdig saft, sodavand og juice i stedet for vand.

På afdelingen kan du få udleveret opskrifter på hjemmelavede drikke, eller du
kan købe protein- og energirige drikke (tilskudsdrikke/ernæringsdrikke).

Lægen eller sygehuset kan udstede en ernæringsrecept, så du får
dækket 60 % af prisen. Drikkene kan købes på apoteket.

Lægen eller den kliniske diætist kan vejlede om typen af drik.

Drikkene findes i forskellige smagsvarianter og minder om milkshake eller saft.

Flere af drikkene kan erstatte et mindre måltid og er gode som mellemmåltider.

Væske i brughulen (Ascites) kommer tit ved skrumpelever og kan
være meget generende.

De fleste kan begrænse mængden af ascites ved hjælp af vanddrivende medicin. Du bør også undgå særlig salt mad og undgå at drysse salt på maden.

Salt binder væske i kroppen og modvirker den vanddrivende behandling.

Madvarer med et højt saltindhold er hamburgerryg, skinke, medister, saltkød, oliven, feta, chips og lakrids.

Du må gerne bruge andre krydderier.

Nogle patienter med ascites vil blive rådet til at begrænse væskeindtagelsen til
2 liter dagligt