Diagnosen kan stilles af en læge, når mistanke om behandlingskrævende mavetarmsygdom er udelukket. Diagnose stilles normalt ud fra en samtale, undersøgelse, blodprøve og en afføringsprøve.

I enkelte tilfælde kan yderligere undersøgelse, fx kikkertundersøgelse af tarmen, være nødvendig. Det er især nødvendigt ved blod i afføringen og ved nyopstået afføringsforstyrrelse hos personer over 40 år.

Hvis problemet overvejende er luft, oppustethed og tynd afføring har en fiberrig
kost mindre betydning og kan endda forværre problemet.

Her kan man forsøge at reducere mængden af luftudviklende madvarer såsom løg, hvidløg, blomkål, tørrede bælgfrugter samt rugbrød. Sorbitol, xylitol og mannitol (sukkererstatninger) kan øge luftudviklingen i tarmen. Fruktose – sukker fra frugt – kan også give anledning til øget luftudvikling.

En fiberrig kost fx tilskud af hvedeklid kan give mere luft og uro i maven. Her kan man prøve at reducere mængden af groft brød, frugt og grønsager. En regelmæssig måltidsfordeling er som regel en god ide. Tilskud af loppefrøskaller (”HUSK”) kan også hjælpe.

Spis frugt og grønt – 6 om dagen

Frugt og grøntsager har et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler - spis derfor ca. 300 g frugt og 300 g grønsager dagligt.

Grove grønsager har det højeste fiberindhold.

De grove grønsager er:

• Gulerødder
• Selleri
• Pastinak
• Rødbeder
• Persillerod
• Kål
• Løg
• Porre

Spis forskellige slags grønsager og frugt. Grønsager kan være rå, kogte, tilberedt i ovn eller i suppe.

Forskellige typer af frugt bør serveres hver dag, også til mellemmåltiderne. Server også frugt som frugtgrød.

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag

Groft brød indeholder mange fibre. Rugbrød og groft knækbrød fx af rug har det højeste fiberindhold. Lysere brød indeholder også fibre.

Mængden af fibre i brød kan variere, men ser man efter det nye  ”fuldkornslogo” er der en passende fibermængde i produktet.

Det anbefales, at man dagligt spiser minimum 75 g fuldkorn.

Kartofler, ris og pasta indeholder også fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris (brune ris) har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Prøv også bulgur, perlebyg og perlerug som variation for pasta og kartofler.

Dagskost med 25-35 g fibre

Eksempel med i alt 32 g fibre:

• 3 halve skiver rugbrød (75 g) - 7 g fibre
• 1 stk. groft knækbrød (rug) (15 g) - 2 g fibre
• 1 skive franskbrød, groft (20 g) - 1 g fibre
• 2 dl havregryn (60 g) - 6 g fibre
• 3 mellemstore kartofler (180 g) - 3 g fibre
• 350 g grønt (fx 1 stor gulerod, 1 tomat, 1 portion broccoli og ærter) - 7 g fibre
• 2-3 stk. frugt (250 g æble, pære eller appelsin) 6 g fibre

Om forstoppelse pga. af lav fiberindtagelse

Ved forstoppelse pga. af lav fiberindtagelse kan det hjælpe at øge mængden
af fibre i maden. Fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, tarmbevægelserne stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre og fuldkorn øger også mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen og beskytter mod tarmkræft.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen 25-35 gram pr dag fra korn, grønt og frugt samt 75 g fuldkorn. Hvor lidt eller hvor meget, der skal til for at regulere tarmen er individuelt. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, frugt og nødder.

Fibre får vi også fra tilskud som loppefrøskaller samt i hørfrø, der normalt har en positiv effekt på symptomer ved IBS. Hvedeklid kan forværre symptomerne ved IBS.

En fiberrig kost kan også øge tendens til luft og oppustethed. Her kan det anbefales at følge Low FODMAP diet.

Om Low FODMAP diet

Ny forskning på har gennem kontrollerede studier vist, at 3 ud af 4 patienter
med IBS får færre symptomer ved at følge en diæt kaldet Low FODMAP
diet.

Low FODMAP diet reducerer symptomer som luft, oppustethed, mavesmerter
og tynde afføringer, men kan også hjælpe IBS med forstoppelse.

Diæten er en eliminationsdiæt, det vil sige en udelukkelsesdiæt, hvor man udelukker fødevarer med bestemte kulhydrater i 4-6 uger.

Low FODMAP diet er uden bivirkninger, men der kan opstå forstoppelse, hvis man ikke sikrer en tilstrækkelig indtagelse af fibre.

Når de 4-6 uger er gået, afprøves om nogle af fødevarerne igen kan indgå i
kosten.

Low FODMAP er baseret på helt almindelige og sunde fødevarer, er hverken glutenfri eller med et lavt indhold af kulhydrater. Derfor kan de officielle 10 kostråd følges selvom mængden af visse kulhydrater er begrænset.

Hvad står Low FODMAP diet for?

Low FODMAP diet er en kost med et lavt indhold af (Fermenterbare) Oligo,- Di, - Monosakkarider og (And) Polyoler).

FODMAP er en gruppe af kortkædede kulhydrater, som tyndtarmen har vanskeligt ved at nedbryde og optage og derfor sender videre til tyktarmen. Her nedbrydes (Fermenteres) de hurtigt af bakterier (ofte med gas/luft-dannelse) og trækker vand til sig. Ved IBS giver dette anledning til symptomer med luft, oppustethed og tynde afføringer. Hos raske påvirkes mavetarmkanalen ikke, når der indtages FODMAPs.

Oligosakkarider

Oligosakkarider (fruktaner/galaktaner) findes for eksempel i løg, hvidløg,porre, byg, almindelig hvede, cikorie, inulin, rug, samt i tørrede bælgfrugter.

I stedet kan man spise moderate mængder havre samt spelt, hirse, boghvede og mel af quinoa, majs og rismel. Spelt kan med fordel anvendes i brød bagt med en surdej.

Eksempler på FODMAPs:

• Byg
• Cikorie
• Hvede
• Hvidløg
• Inulin
• Kikærter
• Linser
• Løg
• Pistacienødder
• Porre
• Rug

Disakkarider

Disakkarider består af to (di=to) monosakkarider. Laktose er et disakkarid, som findes i mælk. I diæten udelades derfor mælk, syrnede mælkeprodukter, fløde og is og erstattes med laktosefri fødevarer.

Ost og smør kan indgå i diæten.

Eksempler på FODMAPs:

• Fløde
• Fløde- og mælkeis
• Kakaomælk
• Myseost
• Mælk (alle typer, både fra ko, ged og får)
• Mælkechokolade
• Syrnede mælkeprodukter

Monosakkaridet fruktose

Monosakkaridet fruktose er en sukkerart. De fleste tåler moderate mængder, og der opstår kun symptomer ved indtagelse af fødevarer med højt indhold af fruktose eller hvis man indtager flere eller mange fruktoseholdige fødevarer på én gang.

Fruktose findes i frugt og i visse grøntsager for eksempel i artiskok, asparges, æble, vandmelon, pære, mango og honning.

Eksempler på FODMAPs:

• Artiskok
• Asparges
• Honning
• Juice
• Pære
• Sukkerærter
• Tørret frugt – fx rosiner, svesker og abrikos
• Vandmelon
• Æble

Polyoler

Polyoler eller sukkeralkoholer finder man i stenfrugter (eksempelvis avocado,
blommer og kirsebær), æbler, pærer, sukkerfri tyggegummi og pastiller.

Svampe og blomkål har har også et højt indhold af polyoler.

Eksempler på FODMAPs:

• Abrikos
• Avocado
• Blomme
• Blomkål
• Brombær
• Kirsebær
• Sukkerfrit tyggegummi
• Svampe
• Svesker
• Vandmelon

Tilskud af vandopløselige fibre i form af psylliumfrøskaller har vist sig at have effekt på symptomer ved irritabel tyktarm.

Du kan købe loppefrøskaller fx som ”HUSK”, der fås som naturlægemiddel,
kosttilskud tilsat smag, og som kapsler.

Dagsdosis bør ikke overskrides. Indeholder ikke gluten og laktose.

Anvendelse og anbefalet daglig dosis

Pulver

Pulveret røres ud i et glas vand og drikkes straks. Herefter drikkes yderligere et glas vand.

Voksne og børn over 12 år

• 2 teskefulde (6 gram)
• 1-2 gange dagligt

Børn fra 6-12 år

• 1 teskefuld (3 gram)
• 1-2 gange dagligt

Kapsler

Hvis du har svært ved at indtage pulveret, kan du bruge kapsler i stedet.

Voksne og børn over 12 år

• 6-10 kapsler
• 1 gang dagligt

Børn fra 6-12 år

• 3-5 kapsler
• 1 gang daglig

Hørfrø har vist at have effekt på forstoppelse. Hele hørfrø er mere effektive end
knuste.

Det anbefales dagligt at supplere med 2 spsk. hele hørfrø, gerne udblødte
i lidt vand.

Hele hørfrø kan bruges i brødbagning og øger indholdet af fibre i dejen. Hørfrø indeholder cadmium og blåsyre, der frigives ved at knuse hørfrøene, undgå derfor at knuse og spise større mængder knuste hørfrø.

Pebermynteolie kan i milde tilfælde af irritabel tyktarm afhjælpe mavesmerter.

Teorien er, at tarmens muskler afslappes ved brug af olie fra pebermynte.

Pebermynteolie indeholder menthol, menton, cineol og andre olier, der får den glatte muskulatur i fordøjelseskanalen til at slappe af.

Pebermynteolie findes som dråber eller kapsler, hvor det aktive stof først frigives i tyndtarmen. Det er en fordel, da bivirkning ved pebermynteolie kan være refluks og sure opstød.

Dosering er som regel 2-3 dråber olie 1-2 gange dagligt i et glas vand.

Der findes forskellige mærker både som dråber og som kapsler. Det er vigtigt at sikre sig, at den valgte olie må indtages som en fødevare til særlig medicinsk formål.

Der findes også æteriske pebermynteolier, der ikke er egnet til drikke og spise.

Kroppen har brug for væske i alt 1,5 – 2 liter hver dag.

Flere fibre kræver ekstra væske, fordi fibrene binder væske i tarmen. Spiser man mange fibre uden at drikke nok, kan man få forstoppelse.

Gode drikkevarer er vand, mineralvand, magre mælkeprodukter. Te og kaffe tæller med i den daglige mængde væske. Mere end 3 kopper kaffe kan hos nogle medvirke til at give øget rumlen, luft og tynd afføring.

Motion har betydning for vægt og velvære men også for tarmens normale funktion.

Vi anbefaler regelmæssige dvs. daglige gå-, cykel- eller løbeture.

Indøv regelmæssige afføringsvaner fx bestemt toilettid. Der skal ofres tid til toiletbesøg, således at tarmen bliver tilstrækkelig tømt hver gang.

Hvis du ønsker at vide mere om Low FODMAP diet kan du evt. købe eller
låne kogebogen:

”Irritabel tarm, Low FODMAP diet, giver ro i maven”

Bogen er udgivet på forlaget Muusman.

I bogen finder du en oversigt over tilladte og ikke-tilladte fødevarer. Der findes en tilhørende app med indkøbsguide.

DSGH står for Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. De har udarbejdet en kort og en lang pjece omkring irritabel tyktarm, som du kan læse her: 

• Den korte: https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/06/Irritabel_Tyktarm_kortgodtA5_tryk.pdf
  
  
• Den lange: https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/06/IBS_ptinfo_lang.pdf