I løbet af dit sygdomsforløb, vil du kunne udpege fødevarer, der forbedrer eller forværrer din tilstand.

Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun dig selv, der kan mærke, hvornår og i hvilke sammenhænge du får symptomer.

Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den
medicinske behandling men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling.

Gluten er et protein og findes i hvede, rug og byg.

I den danske kost er fuldkornsprodukter de vigtigste kilder til kostfibre, protein, B-vitaminer og mineraler. I en glutenfri kost bruges ofte majs, ris og hirse, der har et lavt indhold af fuldkorn og fibre. En del af de færdigbagte glutenfri brød har et højt fedtindhold. En glutenfri kost skal derfor ikke nødvendigvis forstås som en sund kost.

Det kræver omtanke og nogle gange vejledning at være sund på glutenfri kost. Glutenfri kost anbefales som udgangspunkt kun til personer,
som har fået påvist glutenintolerans (cøliaki).

Effekten af glutenfri kost er ikke undersøgt i forsøg hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom. I en stor spørgeskemaundersøgelse hos patienter med Crohns sygdom fandt man, at 10 procent havde symptomer i forbindelse med indtag af gluten og oplevede færre smerter og mindre træthed ved glutenfri kost.

Generelt kan glutenfri kost ikke anbefales ved IBD, men nogle vil opleve færre symptomer ved glutenfri eller gluten-reduceret kost. Har du symptomer, som du tænker, kan være relateret til gluten, bør du under alle omstændigheder have målt antistof mod gluten, som kan være tegn på glutenintolerans (cøliaki).

Både kosttilskud og naturlægemidler kan påvirke den behandling du får. Derfor er det en god ide at drøfte det med lægen, hvis du tager særlige tilskud.

Hvis du tager kosttilskud eller naturlægemidler samtidig med, at du tager medicin, kan det i nogle tilfælde ændre den måde som medicinen optages, omsættes eller udskilles på. Det kan betyde, at medicinen ikke virker så godt som forventet, eller det kan forstærke medicinens virkning, så der opstår fare for overdosering eller bivirkninger.

Mælkesyrebakterier

Bakteriesammensætningen i din tarm er ændret ved inflammatorisk tarmsygdom. Generelt er mangfoldigheden, eller diversiteten, i tarmbakteriernes sammensætning nedsat:

• Tarmen indeholder færre forskellige slags bakterier, og den kan helt mangle specifikke gavnlige bakterier.

Der er stor forskel fra person til person på, hvordan sammensætningen af tarmbakterier er, og derfor også på hvordan bakterietilskud virker.

Probiotika (fx mælkesyrebakterier)

Probiotika er levende mikroorganismer, der er tænkt
at kunne styrke og normalisere bakteriesammensætningen i tarmen.

Samlet set tyder behandlingsforsøg dog ikke på, at der er en positiv effekt af probiotika hos hverken Crohns eller colitis ulcerosa patienter. Hos patienter med Crohns sygdom er der ligefrem beskrevet skadelig effekt af probiotika.

Hvis du har fået tyktarmen fjernet grundet aktiv colitis ulcerosa og har fået
lavet en J-pouch, kan der i nogle tilfælde være gavnlig effekt af probiotika. Produktet VSL#3 er vist at kunne forebygge gentagen betændelse i pouchen, pouchitis. VSL#3 kan endnu ikke købes i Danmark, men der kan fås tilsvarende produkter på Apoteket og i Matas.

Plante og urteekstrakter

De fleste plante- og urteekstrakter kan købes som kosttilskud eller naturlægemidler.

Der føres kontrol med naturlægemidler, der skal indeholde indlægsseddel ligesom almindelig medicin.

Kosttilskud kan være vitamin- og mineraltilskud, men også fx hybenpulver, ingefær og andet.

Ved kosttilskud er der ikke samme kontrol med indhold og kvalitet af produkterne, og der er ikke oplysningspligt ved eventuelle bivirkninger. Derfor er det også svært at give generelle anbefalinger. Man har dog en del erfaring fra forskningsforsøg.

Gurkemeje

Gurkemeje, en ingefærlignende gul rodplante, kan dæmpe betændelse.

Man har udført flere behandlingsforsøg hos patienter med colitis ulcerosa og fandt, at indtag af tilskud med op til 3 gram gurkemeje per dag mindskede graden af betændelse hos patienter med mild sygdomsaktivitet, hvor mesasal
(Asacol/Mezavant/Pentasa) ikke var tilstrækkeligt. Alle patienterne fortsatte deres vanlige medicinske behandling under forsøget.

Gurkemeje har ikke kendte bivirkninger og kan anvendes som tilskud til anden behandling.

Kamilleekstrakt

Kamilleekstrakt fremhæves for mange gode egenskaber og er undersøgt i et
enkelt forsøg, hvor det kunne holde sygdommen i ro hos personer med colitis
ulcerosa i et år, på linje med tablet mesasal-behandling.

De nævnte forsøg med gurkemeje og kamilleekstrakt er lovende, men kræver større og længere studier, før man kan give sikre anbefalinger. Det er en stor begrænsning, at der ikke er sikkerhed for indholdet i de enkelte produkter, idet offentlige myndigheder ikke fører kontrol med kosttilskud.

Hvis du vælger at købe kosttilskud og naturlægemidler er der en større sikkerhed ved at vælge naturlægemidler, hvor du kan læse om bivirkninger og påvirkning af den medicin du tager.

Kostfibre findes især i fuldkornsprodukter og kan tages som kosttilskud.

Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler.

Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre.

De passerer uændret gennem tyndtarmen til tyktarmen, hvor de nedbrydes (fermenteres) af bakterier og der dannes fedtsyrer og gasarter. Undervejs opsuger de væske og kan derfor stabilisere tarmfunktionen. Der kan være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. På den måde kan kostfibre hos nogle virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring.

Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre.

Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse.

Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion.

Jern:

Risiko for mangel ved

• Aktiv sygdom
• Vegertarisme/veganisme
• Før menopause

Fødevarer med højt indhold

• Kød, særligt mørkt kød
• Fuldkornsprodukter

D-vitamin:

Risiko for mangel ved

• Mørk hud
• Nedsat solpåvirkning
• Aktiv sygdom

Fødevarer med højt indhold

• Fed fisk
• Soleksponering

B12-vitamin:

Risiko for mangel ved

• Vegetarisme/veganisme
• Fjernelse af terminale ileum
• Aktiv Crohns sygdom

Fødevarer med højt indhold

• Kød
• Mælkeprodukter

Zink:

Risiko for mangel ved

• Vegetarisme/veanisme
• Kronisk diarré

Fødevarer med højt indhold

• Kød
• Mælk og ost

Folinsyre:

Risiko for mangel ved

• Ensidig kost

Fødevarer med højt indhold

• Bælgfrugter
• Grønne grøntsager
• Lever

Kalk:

Risiko for mangel ved

• Mælkefri kost

Fødevarer med højt indhold

• Mælk og ost
• Broccoli
• Grønkål

Magnesium:

Risiko for mangel ved

• Kronisk diarré

Fødevarer med højt indhold

• Fuldkorsprodukter
• Grøntsager, f.eks. broccoli og kål
• Nødder og mandler

Alkohol

Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved IBD. Alligevel er det almindeligt for IBD-patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre.

Rygning

Rygning er den livsstilsfaktor, som har størst betydning for at udvikle Crohns sygdom.

Hos personer med Crohns sygdom, og særligt efter en operation, er rygning forbundet med større risiko for opblussen og vanskelighed med at holde sygdommen i ro.

Colitis ulcerosa kan opstå efter rygestop, og mange oplever at rygestop efter
at diagnosen er stillet kan medføre opblussen.

De generelle sundhedsskadelige effekter af rygning overskygger dog langt en eventuel effekt på sygdomsaktiviteten

Stress

IBD kommer ikke af stress, men langvarigt stress eller psykisk belastning kan forværre forløbet af inflammatorisk tarmsygdom.

På samme måde kan opblussen komme i perioder med belastning, enten på studiet, på arbejde af personlige forhold. Afspænding og samtale kan hjælpe på symptomerne.

Motion og fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet og motion har en generel positiv helbredseffekt.

Derudover kan motion forebygge nedsat muskelmasse og knogleskørhed, der kan ses ved inflammatorisk tarmsygdom. Flere studier hos personer med kroniske sygdomme tyder på, at motion kan nedsætte fatigue: den generel træthed eller

Der er ingen særlig diæt, som alle med IBD skal overholde. Og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise.

Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge.

Diæten kunne hedde: ”Spis varieret”:

• Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig
• Spis mere grønt og frugt (600 g daglig)
• Spis mere fisk (alle former, 300 g pr uge)
• Spis mindre kød (max 500 g/uge, undgå forarbejdet)
• Tænk på sukker som et krydderi
• Spar på emulgatorer (dressing, færdige varer)
• Spar på fedt – alle slags
• Spis mindre lyst brød (fattigt på fibre, proteiner, næringsstoffer)

En varieret kost er vigtig for at forebygge fejlernæring. Underernæring skyldes som regel proteinmangel.

I perioder med aktiv betændelse (opblussen af sygdommen) har din krop et
øget behov for energi og protein.

Protein er kroppens byggemateriale og er med til at opbygge muskler, slimhinder og organer.

Samtidig har kroppen ikke et lager af protein at tære på, og derfor er det vigtigt, at du hver dag får dækket dit behov for protein - helst ved alle måltider. Det kan du få, hvis du spiser en varieret kost.

Generelt er proteinindholdet højt i

• Kød
• Fisk
• Jerkræ
• Æg
• Mælkeprodukter
• Linser, bønner og andre bældfrugter

Proteiner er sammensat af forskellige aminosyrer, og kvaliteten af de enkelte
proteiner er derfor meget forskellig. Kvaliteten af protein er særlig god i:

• Mælk
• Æg
• Sojabønner
• Kød
• Fisk
• Fjerkræ

Dit behov for protein er ca. 1 gram pr. kilo legemsvægt pr. dag, når du
har ro i sygdommen. I perioder med aktiv betændelse er proteinbehovet højere - op til 1,5 gram per kilo pr. dag. Det skyldes at kroppens omsætning af protein er højere, og tarmen taber mere protein – det udskilles med afføringen.

Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist.

Proteinindhold i forskellige fødevarer:

Mælk, alle typer

Protein pr. 100 g: 3,5 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 5,0 g 

Drikkekoldskål

Protein pr. 100 g: 5,5 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 8 g 

Ymer/ylette

Protein pr. 100 g: 6,3 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 9 g

Yoghurt, tykmælk, A38

Protein pr. 100 g: 3,3 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 5 g

Ost 27%/45+

Protein pr. 100 g: 25 g

Portionsstørrelse: 1 skive (20 g)

Gram protein pr. portion: 5 g

Skyr, syrnet mælkeprodukt

Protein pr. 100 g: 11 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 16 g

Æg

Protein pr. 100 g: 7,2 g

Portionsstørrelse: 1 æg 

Gram protein pr. portion: 6 g 

Kød, fisk, fjerkræ

Protein pr. 100 g: 20 g

Portionsstørrelse: 125 g

Gram protein pr. portion: 23 g 

Kødpålæg

Protein pr. 100 g: 20 g

Portionsstørrelse: 1 skive (15 g)

Gram protein pr. portion: 3 g 

Sojadrik

Protein pr. 100 g: 3 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 5 g 

Tofu (sojabønneost)

Protein pr. 100 g: 8 g

Portionsstørrelse: 1 sti. (25 g)

Gram protein pr. portion: 2 g 

Hampedrik

Protein pr. 100 g: 1,0 g

Portionsstørrelse: 1½ dl

Gram protein pr. portion: 1,5 g 

Proteinrige tilskudsdrikke

Protein pr. 100 g: 4-10 g

Portionsstørrelse: 1,25-2 dl

Gram protein pr. portion: 8-20 g

I den vestlige verden findes i dag et større udbud af forarbejdet og færdiglavet mad, der i vekslende grad indeholder tilsætningsstoffer som fx:

• Sødemidler
• Fortykningsmidler
• Konserveringsmidler
• Emulgatorer
• Madfarve.

Der er for nylig kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene.

Emulgatorer er molekyler, der på overfladen har steder, hvor både fedt og
vand kan binde sig til. De bruges derfor ofte i madvarer, der indeholder både
fedt og vand, til at forbedre den samlede tekstur og forhindre, at madvaren skiller.

Et dyreforsøg har vist, at emulgatorer kan medvirke til at tarmslimhindelaget
fortyndes, barrieren mod bakterier svækkes, tarmfloraen ændres og pågående inflammation forværres i mus med svækket immunsystem.

Med vores nuværende viden anbefaler vi, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum.

Fedt får du især fra smør, olie, fede mælkeprodukter, kød og fisk med højt fedtindhold og fra nødder og mandler.

Man opdeler fedt i mættede og umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes i alle animalske fedtstoffer (smør, mælkeprodukter, kød). Det umættede fedt fx omega 3- fedtsyrer får vi fra fisk, særligt de fede fisk, som laks, sild og makrel.

Generelt ved vi, at det ikke er sundt at spise meget fed mad, hvorfor vi anbefaler dig at spise en kost med et lavt eller moderat indhold af fedt, gerne mere fisk og mindre kød, smør og fede mælkeprodukter.

Hvis du har fået fjernet dele af din tyndtarm eller har opblussen i din sygdom, særligt i tyndtarmen, kan en kost med et højt indhold af fedt give anledning til tyndere afføring.

Fiskeolie

Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og kan evt. tages som kapsler eller i flydende form.

Fiskeolie virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg.

I behandlingsforsøg med IBD-patienter tyder det dog desværre ikke på, at omega-3-fedtsyrer kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt.

Andre fedtsyrer

Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød.

Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos colitis ulcerosa patienter. Den generelle nordiske anbefaling er, at man indtager højst 500 gram kød fra firbenede dyr per uge.

Der er ikke lavet kontrollerede forsøg ved IBD-patienter.

Man ser ofte vitamin- og mineralmangel ved inflammatorisk tarmsygdom.

Det kan både ses, når sygdommen er i ro og ved aktiv betændelse.

Vitaminmangel ses hyppigere, hvis du tidligere er blevet opereret.

Jern

Den hyppigste mangeltilstand ved IBD er jernmangel.

Jernmangel kan give træthed og er let at behandle.

Jernmangel kan påvises i en blodprøve (ferritin), og jerntilskud kan gives som tabletter eller intravenøst (direkte ind i en blodåre). 

Hvis du kan tåle jern i tabletform, er det en udmærket behandling. Desværre er der mange med IBD, som får bivirkninger i form af mavesmerter eller forstoppelse, eller som ikke kan optage jern fra tarmen.

I de tilfælde vil intravenøs jern-infusion hjælpe og gives på hospitalet.

Kalk ved IBD

Behovet for kalk for voksne er 800 mg per dag. De primære kilder til kalk i den danske kost er mælkeprodukter. For at dække kalkbehovet ved IBD kan du derfor indtage mælkeprodukter og faste oste.

Hvis du ikke indtager mælkeprodukter, kan du udvikle kalkmangel. Der findes kalk i visse grøntsager, fx broccoli og grønkål. Kvaliteten er fin, men det er svært at spise i en tilstrækkelig mængde til at dække behovet for kalk.

Indtager du ikke mælkeprodukter eller ost, er det eneste alternativ tilskud af kalktabletter og D-vitamin. D-vitamin er vigtigt, fordi det øger optagelsen af kalk fra tarmen.

Hvis du er i behandling med binyrebarkhormon (prednisolon), tilrådes du altid at tage tilskud af kalk og D-vitamin. Drøft dette med din læge.

D-vitamin

D-vitamin dannes i huden, når du udsættes for sollys. Vi ved, at sollyset i Danmark tit ikke er tilstrækkeligt til at dække behovet.

D-vitamin findes også i fede fisk (makrel, laks og sild).

D-vitamin har en betændelsesdæmpende virkning. Et lavt indhold i blodet af D-vitamin er forbundet med øget risiko for at få Crohns sygdom og for at få aktiv betændelse (opblussen), når man har sygdommen.

I et dansk forsøg behandlede vi 100 patienter med Crohns sygdom med kalk
og D-vitamin i et år og sammenlignede med en gruppe, der kun fik kalk. Vi fandt et mildere sygdomsforløb hos gruppen, der havde fået D-vitamin.

Generelt anbefales et indtag på mindst 10 mikrogram D-vitamin per dag.

Hvis der måles etnedsat indhold af D-vitamin i blodet, tilrådes højdosis behandling med vitaminet, dvs. op til 70 mikrogram dagligt. 

Opskriften er til 2 portioner.

• Kødet af 1 avocado
• ½ fennikel eller ½ agurk i store stykker
• 1-3 store håndfulde bladgrønt eller kål (fx babyspinat, grønkål, blomkål, hvidkål, salat)
• 1-2 søde frugter i stykker (f.eks. æble, pære, ananas, druer eller melon)
• ½ skrællet citron
• Saft af ½ citron
• 1-2 dl vand
• Lidt kanel og vaniljepulver
• Bær, nødder, bi pollen eller frø

Blend alle ingredienserne til en tyktflydende grød med glat konsistens.

Smag til med kanel og vanilje, og pynt med bær, bi pollen og frø.

Opskriften er til 1 person:

• 100 g jordbær, friske eller frosne (Du kan også bruge andre former for frugt fx blåbær)
• 1 dl syrnet mælkeprodukt fx skyr eller fromage frais
• 1 dl minimælk (kan evt. vælges laktosefri)
• 1 halv banan
• Evt. 2 tsk flormelis

Læg jordbærrene på køkkenbordet i 10 min, blend dem med banan, syrnet mælkeprodukt, mælk og flormelis.

Hæld smoothien op i et højt glas og server straks.

Smoothien er god som dessert eller mellemmåltid.

Du kan bruge proteinpulver som erstatning for Skyr, hvis du ikke kan tåle laktose. Anvend da 2 dl mælk evt. laktosefri mælk + ca. 10 g proteinpulver fx valleprotein.

Energi per smoothie: 190 kcal/800 kJ og 15 g protein.

Opskriften er til 1 portion.

• 100 g frisk grønkål
• 100 g spinat
• 100 g kartoffel
• 1-2 tsk. revet citronskal
• 1-2 dl vand fra kartoflerne
• 1 spsk persille
• Friskkværnet peber og groft salt

Blancher grønkålen ganske let.

Rens kartoflerne, skær dem i grove stykker og kog dem i lidt vand. Gem kogevandet.

Blend spinat, grønkål og de kogte kartofler med lidt af kogevandet fra
kartoflerne.

Tilsæt citronskal og fint hakket persille.

Blend det hele til en ensartet sauce , og smag til med peber og salt.

En grøn puré kan bruges til næsten alt, som fx fyld i boller, tilbehør eller sovs til en hovedret.

Du kan også spise det som en fyldig suppe med brød og kan varieres i det uendelige med krydderier og andre grøntsager.

Der skal være plads til, at du kan tage hensyn til hvad der præcis hjælper dig i forhold til kost.

Nogle diæter er meget præcise, eller restriktive. De er ofte ikke udviklet til behandling ved IBD.

Her gennemgår vi nogle af de diæter, du kan støde på.

Specifik kulhydrat diæt

Specifik kulhydrat diæt, hvor indtaget af stivelse og sukker nedsættes, er ikke undersøgt hos voksne med IBD.

Mængden og sammensætningen af kulhydrater kan varieres som omtalt ovenfor.

Palæo (stenalderkost)

Palæo er ikke undersøgt ved inflammatorisk tarmsygdom. Med vores nuværende viden er det sandsynligt, at en diæt baseret på højt indtag af mørkt kød og fedt og ingen korn ikke har gavnlig effekt ved IBD.

Low FODMAP diæt

Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt, baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater).

Diæten er meget detaljeret beskrevet i kogebøger og på nettet. Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive.

Den mulige, gavnlige effekt af diæten kan skyldes en positiv effekt på luft og oppustethed samt mavesmerter.

Spørgeskemaundersøgelser tyder på, at op til 20 – 40 % af voksne med IBD uden aktiv betændelse har sådanne symptomer.