Dit daglige energibehov kan udregnes med hjælp fra den kliniske diætist.

Optagelsen af fedt kan være nedsat og det er derfor vigtigt, at der i alle måltider indgår protein og kulhydrat.

Energi i kosten kommer fra protein, fedt og kulhydrat. Hvis du har nedsat appetit og vægttab, kan behovet for energi og protein være svært at få dækket med almindelig mad og drikke.

Den mad du spiser skal have et:

• højt indhold af energi
• højt indhold af protein
• moderat indhold af fedt
• højt indhold af salt
• lavt indhold af fibre

Protein er kroppens byggemateriale og er vigtigt for at give kræfter og øge din vægt.

Protein findes i:

• Kød
• Æg
• Mælk og syrnede mælkeprodukter
• Ost
• Fisk/fiskepålæg og skaldyr
• Fjerkræ

Der findes protein i kornprodukter og bælgfrugter, men det er ikke egnede kilder ved en kort tarm.

Behovet for protein er øget til 1,5-2,0 gram per kilo legemsvægt per dag. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke
med højt indhold af protein.

Proteinindhold i forskellige fødevarer:

Mælk, alle typer

Protein pr. 100 g: 3,5 g

Portionsstørrelse: 2 dl (1 glas)

Gram protein pr. portion: 7,0 g 

Drik skummet-, mini-, let- og kærnemælk i stedet for sødmælk. Drik gerne kakaoletmælk, kold eller varm.

Spis gerne retter med mælk, fx budding, fromage og grød, fx risengrød, og kog havregrød med letmælk i stedet for vand.

Ymer

Protein pr. 100 g: 6,3 g

Portionsstørrelse: 2 dl (1 lille skål)

Gram protein pr. portion: 12,6 g 

Yoghurt, tykmælk, A-38

Protein pr. 100 g: 3,3 g

Portionsstørrelse: 2 dl (1 lille skål)

Gram protein pr. portion: 6,6 g

Spis gerne magre mælkeprodukter fx Ylette, yoghurt eller A38 lavet på mælk med lavt indhold af fedt. Anvend gerne Cultura med lavt indhold af fedt.

Skyr

Protein pr. 100 g: 11 g

Portionsstørrelse: 2 dl (1 lille skål)

Gram protein pr. portion: 22 g

Ost

Protein pr. 100 g: 28 g

Portionsstørrelse: 1 skive (15 g)

Gram protein pr. portion: 4,2 g

Spis magre oste på brød, kiks, knækbrød, i toast eller sandwich. Brug ost på kartofler, i æggeretter eller supper. Spis gerne hytteost på brød eller til mad.

Kød, fisk, fjerkræ

Protein pr. 100 g: 20 g

Portionsstørrelse: 125 g

Gram protein pr. portion: 23 g 

Spis alle former for tun, laks, makrel på brød eller i sandwich eller til middag. Spis magert kød til middag, men også til frokost eller morgenmad fx som pålæg.

Æg (helt)

Protein pr. 100 g: 12 g

Portionsstørrelse: 1 æg (60 g)

Gram protein pr. portion: 7,2 g 

Prøv kogte æg, spejlæg, røræg med skinke, omelet eller æggekage med skinke og ost.

Tilskudsdrikke

Protein pr. 100 g: 4-14 g

Portionsstørrelse: 1,25-2 dl

Gram protein pr. portion: 8-20 g

Fedt er normalt en god kilde til energi og hjælper til at øge vægten.

Nogle patienter har svært ved at fordøje og optage fedt.

Hvis dine afføringer er fedtede (ser ud til at indeholde fedt), er blege og er svære at skylle ud, kan det være nødvendigt at reducere indholdet af fedt i din kost.

Sådan kan du spare på fedtet:

• Skrab fedtstof på brød
• Brug mindre mayonnaise, fløde, fede sovse
• Begræns indtaglesen af flødeis, chokolade og kager
• Spis madvarer med et lavt indhold af fedt - det vil sige magert kød, pålæg, magre mælkeprodukter og magre oste

Ved at spise mad med et højt indhold af kulhydrat kan du øge eller bevare din
vægt.

Spis til alle måltider madvarer, der indeholder kulhydrat i form af stivelse, og undgå de fiberrige madvarer undtagen havregrød.

Spis gerne:

• Lystbrød uden kerner, toast, rundstykker, kiks og knækbrød
• Kartofler, kartoffelmos, pasta, ris og nudler
• Sukker på morgenmad og grød
• Frugtkompot, syltetøj og honning på brød, i yoghurt og til grød

Fibre findes i kornprodukter, bælgfrugter, frugt og grønsager.

Fibre nedbrydes ikke fuldstændigt i kroppen, og madvarer med et højt indhold af fibre passerer hurtigt igennem tarmen.

Hvis du reducerer indholdet af fibre i din mad, kan du mindske risikoen for diarre og tynde afføringer.

UNDGÅ:

• Rugbrød - spis lyst brød uden kerner i stedet
• Øllebrød, branflakes og mysli - spis cornflakes og evt. havregryn i stedet
• Fuldkornsris og fuldkornspasta - spis kartofler (uden skind), hvide ris og pasta i stedet 
• Rå grøntsager - spis en lille portion kogte grøntsager i stedet (Undgå skind, stilke og frø) 
• Frisk frugt og frugt med skræl, skind, kerner og frø- spis kun en lille portion frugt pr. dag i form af frugt i dessert fx trifli.
• Tørret frugt og nødder

Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere din kost med særlige drikke med højt proteinindhold.

Proteindrikke kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist.

Vi anbefaler drikke baseret på mælk og med et højt indhold af protein, gerne i en lille volumen fx Nutridrink Compact Protein.

Drik mindre - ikke mere

Din tyktarm optager væske og salt.

Normalt er det ikke et problem med optagelse af væske, men det kan ske, særligt i starten efter en operation, at din tyktarm alligevel ikke er i stand til at optage tilstrækkelig væske.

Tab af væske og salte giver tørst og væskeunderskud. For at stoppe dette, skal du drikke mindre og ikke mere. Jo, mere du drikker jo mere væske og salt, vil du tabe, og du vil komme i væskeunderskud.

Dette sker kun for personer med en kort tarm eller en tarm, der ikke fungerer.

Suppler med V-blanding

Det er en god ide at supplere med en særlig væske med et højt indhold af salt kaldet V-blanding.

Væske med et lavt indhold af salt vil få væske fra blodbanen til at trænge ind i tarmen og medføre væskeunderskud.

Vi vil anbefale dig at drikke 1 liter V-blanding.

Drik letmælk hver dag

Mælk, gerne letmælk, er en rigtig god drikkevare og anbefales at drikke hver dag. Der vil dog være personer, der ikke tåler mælkens laktose.

Drik 1-2 liter dagligt

Lægen vil anbefale dig at begrænse det samlede væskeindtag til 1-2 liter pr. dag. Mængden er individuel og er en lægelig beslutning.

Resten skal helst være mælk, bouillon og tilskudsdrikke baseret på
mælk, men kan også lejlighedsvis være små mængder tynd saft, kaffe
og te.

Undgå juice, saft og sodavand med et højt indhold af sukker og et
meget lavt indhold af salt. Væske med et lavt indhold af salt (vand, te, kaffe, juice, saft og sodavand).

Brug ekstra salt i maden

Hver dag vil du tabe salt fra din eventuelle stomi, og det er vigtigt at erstatte det ved at øge din indtagelse af salt fra maden eller salte din mad ekstra.

Brug derfor gerne ekstra salt ved tilberedning af kartofler, pasta, ris og grønsager. Brug ekstra salt ved bordet.

Brug gerne sojasovs og sellerisalt.

Spis gerne salte madvarer som bacon, pølser, ost, fiskekonserves, salte chips, saltstænger, Tuc-kiks og crackers.

Din vægt er vigtig, fordi den fortæller os, hvor godt du er ernæret.

Vægten kan skifte fra dag til dag på grund af forskydninger i din væskebalance.

Derfor er det vigtigt, at du vejes regelmæssigt. På sygehuset vil du blive vejet dagligt. Er du hjemme er det nok med 1-2 gange om ugen.

Oxalat er et stof, som findes i nogle madvarer. Det er normalt bundet til kalk i afføringen og optages derfor slet ikke.

Hvis man er pereret i tyndtarmen, er der fedt i afføringen, og det binder sig til kalken i stedet for oxalat. Oxalat optages i kroppen fra tyktarmen og skal passere gennem nyrerne og urinen. Det giver øget risiko for nyresten.

Oxalat findes i spinat, rødbeder, nødder, sesamfrø, stærk sort te, chokolade,
kakao, rabarber, fiberrige morgenmadsprodukter og tørrede bælgfrugter

Reducer risikoen ved at:

• Reducere indtagelsen af madvarer med oxalat
• Spise mindre fedtholdig mad
• Spise masser af kalk, dvs. mælk, yoghurt og ost

• Drik din væske, inklusiv din V-blanding, langsomt gennem hele dagen
• Brug små glas og kopper
• Sut små bolsjer eller mintpastiller
• Sut på isterninger eller sodavandsis som en del af din væskeindtagelse
• Hold dig beskæftiget, så du ikke tænker for meget på at skulle drikke

Din urin er vigtig, fordi den fortæller os, om du får væske nok.

Farven på din urin er en god guide for, om din krop mangler væske. Hold derfor øje med farven på din urin.

Hvis din urin er lys som 1, 2 og 3, mangler din krop ikke væske.

Hvis din urin er mørk som 4-7, mangler din krop væske.

Det er vigtigt, at du genkender tegn på væskeunderskud.

Hvis du er i væskeunderskud vil du opleve:

• Tørst
• Nedsat mængde urin
• Træthed
• Kramper
• Svimmelhed
• Tør hud

Væske med et højt indhold af salt vil få væske fra tarmen til at bevæge sig i kroppen.

Det vil reducere dit output og forebygge, at du kommer i væskeunderskud.

V-blanding er et produkt, du kan få udleveret i afdelingen. Det er også muligt at lave saltopløsning til væskeerstatning selv. 

Du får flere informationer af den kliniske diætist.

V-blanding er en hydreringsdrik, som du selv kan blande. Det er en opløsning af salt og sukker i en sammensætning, der passer til kroppens behov.

Til 1 liter V-blanding

1 liter vand
20 gram sukker
3,5 g fint salt (natriumklorid)
2,5 g natron (natriumbikarbonat)
Evt. ¼ -½ dl koncentreret sukkerfri læskedrik fx Fun Light.

Obs. brug aldrig ”frugtsaft uden tilsat sukker”, da frugtsaft i sig selv indeholder sukker.

Således gør du:

• Afvej sukker, salt og natron på en brevvægt
• Tilsæt en del af vandet, rør rundt, tilsæt resten af vandet
• Lad blandingen stå til salt og sukker er helt opløst
• Tilsæt evt. koncentreret sukkerfri læskedrik.

Bland gerne 1 liter om morgenen og hav det stående i køleskabet. Tag en drikkedunk med V-blanding med dig, når du går ud.

V-blanding smager bedst, når den er kold

Du kan tilsætte isterninger. Det er bedst at bruge isterninger af V-blanding.
V-blanding kan fryses og serveres som slush ice eller du kan drikke den med et sugerør.

• Drik ca. 1 liter V-blanding dagligt
• V-blanding serveres koldt - må ikke stå fremme
• V-blanding kan fryses og serveres som "slush"
• Drik V-blanding med sygerør
• Tilsæt evt. små mængder sukkerfri saft - fx Fun light
• Tilsæt IKKE almindelig saft og juice