Opsamling af urin i 24 timer (Klinik) - Led- og Bindevævssygdomme
Gå direkte til
Opsamling af urin i 24 timer (Klinik) - Led- og Bindevævssygdomme
Du skal opsamle urin over 24 timer (døgnurin).
Det betyder, at du skal opsamle al den urin, du producerer i et døgn.
På den måde kan vi undersøge, hvordan nyrerne fungerer, hvor stor en mængde urin, du producerer og hvilke affaldsstoffer urinen indeholder.
I denne vejledning, kan du se, hvordan du opsamler døgnurin.
Forbered dig til opsamlingen
Du får dunke til opsamling af urin i klinikken
Planlæg at lave døgnurin-opsamlingen en dag, hvor det passer for dig, da det er vigtigt, at al urin bliver opsamlet
På opsamlingsdagen
Start med at lade vandet umiddelbart før, du starter opsamlingen.
Denne urin skal ikke med i opsamlingen.
Notér tidspunktet for denne vandladning på dunken. Dette tidspunkt er starttidspunktet.
Herefter samles alle vandladninger de næste 24 timer
Denne urin skal med i opsamlingen.
Om opsamlingen
Hvis du har menstruation, kan du ikke samle døgnurin
Hvis du får cyklofosfamid bør der ikke samles døgnurin i 5 døgn efter du har fået medicinen
Efter opsamlingen
Aflever dunkene i klinikken senest kl.14.00 samme dag, som du afslutter urinopsamlingen
Hvis du glemmer at opsamle en vandladning i løbet af de 24 timer, er det vigtigt, at du informerer sygeplejersken
Du skal have taget en blodprøve (nyretal) samme dag, som du afslutter og afleverer urinopsamlingen, da blodprøven bruges i beregningen, når urinen undersøges.
Vi bestiller blodprøven, men du skal selv booke tid på www.booking.rm.dk
Kontakt
Kontakt, Led- og Bindevævssygdomme - Klinik
Telefon
78 46 42 50
Tast 1 for kontakt til sekretær
Tast 2 for kontakt til sygeplejerske
Telefontid
Mandag – fredag: 8.00-15.00 (sekretær)
Mandag – fredag: 8.00-11.00 (sygeplejerske)
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/839339
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.