Småkarsvaskulit er en kronisk autuimmun sygdom, hvor der opstår en betændelsestilstand i kroppens små blodkar på grund af en reaktion i dit immunsystem.
Sygdommen rammer både kvinder og mænd, oftest i 50 års alderen.
Sygdommen er sjælden, og der er omkring 40-50 nye tilfælde årligt i Danmark.
Symptomer
Nogle har mange symptomer og andre få. Symptomerne afhænger af sygdommens sværhedsgrad samt hvilke organsystemer, der er indvolveret.
Der kan opstå symptomer fra flere organsystemer på samme tid. Det kan fx være fra:
lungerne
huden
nyrene
nervesystemet
bevægeapperatet
Symptomerne kan vise sig som:
vejtrækningsbesvær eller hoste
småprikket rødt udslæt på kroppen
blodige skorper fra næsen
tæthed i næse og bihuler
føleforstyrrelser i fødderne
gener fra leddene
Årsag
Årsagen til sygdommen er endnu ukendt
Om forløbet
Du bliver henvist til os fra din egen læge eller en sygehusafdeling
Varigheden af udredningsforløbet kan variere meget alt afhængig af, hvilke symptomer du har. For nogle går der måneder fra de oplever symptomer til den endelige diagnose kan stilles og for andre går der få dage eller uger.
Udredningen for småkarsvaskulit vil oftest starte i vores sengeafdeling, hvor du under indlæggelse vil blive undersøgt med forskellige skanninger og blod- og urinprøver. De forskellige undersøgelser afhænger af hvilke symptomer du har.
Afhængigt af, hvilken medicin du skal have, vil du få taget blod- og urinprøver med jævne mellemrum.
Om behandlingen
Der er forskellige medicinske behandlinger for småkarsvaskulit. Ingen af behandlingerne helbreder sygdommen, men kan holde sygdommen i ro. Lægen vil vurdere hvilken behandling, der kan hjælpe dig bedst basereret på dine symptomer.
Hvilken behandling der vælges afhænger af symptomer fra sygdommen samt sværhedsgraden af sygdommen. Ofte vil behandlingen deles op i en hurtigvirkende behandling og herefter en vedligeholdelsesbehandling.
Du vil få individuel information om den medicinske behandling af både en læge og en sygeplejerske, når det er besluttet hvilken behandling, du skal opstarte.
Træning er med til at styrke kroppen - både fysisk og mentalt.
Det er vigtigt at træne regelmæssigt og tilpasse træningen efter hvor aktiv din sygdom er. I nogle perioder vil du kunne mere end i andre perioder, og det kan være svært at acceptere.
Husk at træning og bevægelse kan være mange ting - gåture, rengøring og havearbejde tæller også.
Gode råd
Hvis du ryger, anbefaler vi kraftigt, at du stopper, da rygning kan forværre sygdommen og nedsætte effekten af medicinen.
Rygestop er også vigtigt, fordi der er en øget risiko for hjerte-karsygdomme, når man har en gigtsygdom.
Nogle kommuner tilbyder hjælp til rygestop. Se mere på kommunens hjemmeisde eller kontakt til praktiserende læge.
Mere information
Du kan finde mere information om småkarsvaskulit på:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.