Leddegigt er en kronisk autuimmun sygdom, der opstår på baggrund af en reaktion i kroppens immunsystem. Reaktionen i immunsystemet fører til en betændelsestilstand i kroppens led.
Leddegigt kan ramme både mænd og kvinder og typisk i 40-60 års alderen. Sygdommen rammer oftere kvinder end mænd.
Der er mere end 1300 nye tilfælde om året.
Symptomer
Typisk vil sygdommen hovedsageligt ramme leddene i ekstremiteterne, dvs. arme og ben.
De fleste vil opleve at leddene føles stive om morgenen. Stivheden vil for de fleste aftage i løbet af dagen.
Mange oplever øget træthed og influenzaligende symptomer, når sygdommen er aktiv.
Tegn på opblussen i sygdommen
Smerter, stivhed, hævelser, varme og rødme i leddene, som ikke forsvinder i løbet af en uge
Nedsat bevægelighed i leddene
Træthed
Betændelsestallet (CRP) i blodet kan være forhøjet
Årsag
Men det tyder på, at arv- og miljømæssige faktorer kan have en betydning for udviklingen af sygdommen.
Om forløbet
Ny med leddegigt: Du vil blive set i klinikken et par gange om året
Nogle patienter overgår til telefonkontroller ved en sygeplejerske, når sygdommen er i ro. Det er en læge, der beslutter om det er en mulighed for dig.
Du skal have taget blodprøver med jævne mellemrum
Du har tegn på, at din sygdom kan være aktiv
Du har spørgsmål til din medicinske behandling
Du må gerne se dine symptomer an nogle dage og eventuelt forsøge dig med smertestillende håndkøbsmedicin, før du kontakter os.
Hvis du planlægger graviditet
Hvis du planlægger graviditet er det vigtigt, at vi taler med dig i god tid inden du bliver gravid. Hvis du får medicin skal behandlingen typisk justeres, så kroppen er klar til at blive gravid. Dette gælder også hvis du er mand.
Om behandlingen
Flere muligheder for behandling
Behandling med Methotrexat er førstevalget til behandling af leddegigt.
Medicnen helbreder ikke sygdommen, men har til formål at holde sygdommen og symptomerne i ro. Medicinen kan både tages som tabletter eller injektion.
Du vil blive informeret om behandlingen af både en læge og en sygeplejerske i forbindelse med opstart af behandlingen.
I nogle tilfælde kan Methotrexat ikke anvendes på grund af alder, ønsket om graviditet eller nedsat organfunktion.
Det er altid en læge, der vurderer hvilken behandling, der skal opstartes.
Ofte kan det være nødvendigt at give injektion med binyrebarkhormon i enten ballemusklen eller de angrebne led i forbindelse med opstart af Methotrexat.
Binyrebarkhormin har en hurtig effekt på betændelsestilstanden i leddene, og virker typisk indenfor få timer til dage. Binyrebarkhormon kan benyttes som akut behandling indtil Methotrexat får effekt.
I perioder med aktivitet i din leddegigt kan du have brug for at tage smertestillende håndkøbsmedicin i form af paracateamol og ibuprofen.
Ibuprofen har en antiinflammatorisk effekt, og dæmper dermed betændelsestilstanden i leddene.
Der findes en lang række præparater, der kan anvendes til behandlingen af leddegigt. Det vil altid være en læge, der beslutter hvilket præparat, der skal behandles med.
Træning og bevægelse er med til at styrke kroppen - både fysisk og mentalt.
Træning er med til at holde leddene smidige og bevægelige, styrke musklerne samt opretholde en god kondition.
Det er vigtigt at bevæge sig regelmæssigt, og tilpasse det efter hvordan du har det. Du må træne og dyrke sport i det omfang du føler du kan holde til det. Det er blot vigtigt, at du lytter til din krop og stopper, hvis du får smerter eller ubehag, som varer ved.
Lægen kan også henvise dig til en fysioterapeut for vejledning om træning. Nogle kan få vederlagsfri behandling og holdtræning hos en fysioterapeut.
Nogle kommuner tilbyder også træningshold. Du kan finde oplysninger på din kommunes hjemmeside.
Gode råd
Hvis du ryger, anbefaler vi kraftigt, at du stopper, da rygning kan forværre sygdommen og nedsætte effekten af medicinen.
Rygestop er også vigtigt, fordi der er en øget risiko for hjerte-karsygdomme, når man har en gigtsygdom.
Nogle kommuner tilbyder hjælp til rygestop. Se mere på kommunens hjemmeisde eller kontakt til praktiserende læge.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.