Sygdommen medfører muskelsmerter, typisk i nakken, henover skuldrene og omkring hofterne og i lårmusklerne. Der kan også opstå smerter i leddene.  

Mange har en influenzafornemmelse i kroppen og ens normale funktion er påvirket, fx kan man have svært ved at gå langt, rejse sig fra en stol eller få armene over hovedet. 

Kæmpecelle karbetændelse, også kaldet storkarsvaskulit, kan ses sammen med muskelgigt. Symptomerne er hovedpine, tyggesmerter, pludseligt synstab, træthed, vægttab og feber.

Ved pludseligt synstab eller dobbeltsyn er det vigtigt straks at kontakte læge.

Du skal have taget blodprøver under behandlingen, så vi kan følge med i, hvordan binyrebarkhormon virker. Det kan vi bl.a. se på betændelsestallet (CRP).

De fleste får taget blodprøverne hver 2-4.uge. Lægen eller sygeplejersken aftaler med dig, hvornår du skal have taget blodprøver.

Du skal have taget blodprøver så længe du er i behandling med binyrebarkhormon og indtil der ikke længere er tegn på aktivitet i sygdommen. 

Efter ca.1-2 måneder med prednisolon behandling, vil du blive indkaldt til konsultation i klinikken eller modtage et telefonopkald, hvor en læge eller sygeplejerske vurderer behandlingen.

Herefter vil du enten fortsat blive fulgt i afdelingen eller blive afsluttet til din egen læge. 

Hvis du bliver afsluttet fra afdelingen, vil din praktiserende læge få tilsendt din journal, herunder plan for behandlingen. 

Da behandlingen med binyrebarkhormon kan øge risikoen for knogleskørhed (osteoporose) og dermed brud på knoglerne, vil vi eller din praktiserende læge henvise dig til en knoglescanning.

Ved en knoglescanning - også kaldet DEXA-scanning - måles indholdet af kalk i knoglerne, og vi kan dermed se, om du er i risiko for at udvikle eller har knogleskørhed.   

Behandlingen med binyrebarkhormon (prednisolon) øger risikoen for sukkersyge. Som led i de blodprøver du få taget, vil vi derfor også undersøge for sukkersyge. 

Muskelgigt behandles med binyrebarkhormon (prednisolon), som nedsætter betændelsen.

Man starter typisk med 15 mg dagligt, som langsomt trappes ned indtil man ikke har tegn på aktivitet i sygdommen.

Nogle patienter har brug for en højere dosis til at starte med, fx. 25 mg, men aldrig over 30 mg.

De fleste får behandling med binyrebarkhormon i 1-2 år, og derefter går sygdommen ofte i sig selv. 

Nogle kan dog få tilbagefald af symptomer og forhøjede betændelsestal i blodprøver under nedtrapningen. Hvis dette sker, skal prednisolon dosis øges i en periode før man fortsætter nedtrapningen.

Når du får behandling med binyrebarkhormon, skal du også have et tilskud af kalk og d-vitamin for at forebygge knogleskørhed, da det kan opstå som en bivirkning til binyrebarkhormon.

Nogle patienter har brug for behandling mod mavesår, da det også kan være en bivirkning til binyrebarkhormon.

Læs mere omkring Prednisolon.