Råd ved rejser med medicin - Led- og Bindevævssygdomme
Gå direkte til
Råd ved rejser med medicin - Led- og Bindevævssygdomme
Her har vi samlet information og råd til dig, hvis du skal have medicin med på din rejse.
Vi anbefaler, at du planlægger rejsen i forhold til din medicin i god tid, så du har de nødvendige dokumenter klar før afrejse.
Gode råd
Vi anbefaler, at du medbringer en liste over din medicin på rejser.
Det er ikke nødvendigt at medbringe pillepas med mindre du får euforiserende medicin, fx stærk smertestillende medicin (fx morfin) eller beroligende medicin.
Hvis du får medicin, som gives som sprøjte, og du skal rejse med fly, anbefaler vi, at du medbringer et rejsebrev på engelsk.
I brevet beskriver vi, at du har en kronisk gigtsygdom, som kræver, at din medicin medbringes i håndbagagen og eventuelt på køl.
Du kan få rejsebrevet ved sygeplejerskerne i klinikken eller vi kan sende det til din e-boks.
Medbring altid din medicin i originalpakningen.
Hvis du rejser med fly, anbefaler vi, at du medbringer din medicin i håndbagagen, så du ikke risikerer at miste den under rejsen. Desuden kan der være koldt i lastrummet og noget medicin tåler ikke kulden.
Hvis du medbringer biologisk medicin på køl, så vær opmærksom på, at du kun må medbringe køleelementer med max 100 ml væske i håndbagagen. Kontakt eventuelt flyselskabet før rejsen med henblik på mulighed for opbevaring og sikkerhedskontrol.
Husk altid din medicin, når du tager på ferie. Hvis du får medicin, som udleveres gratis fra hospitalet, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få dette andre steder. Hvis du vælger at få medicinen udleveret et andet sted, må du selv betale udgifterne.
Kontakt
Kontakt Led- og Bindevævssygdomme - Klinik
Telefon
78 46 42 50, tast 2 for kontakt til sygeplejerske
Telefontid
Mandag – fredag: 8.00-11.00
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/810257
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.