Indsprøjtning af binyrebarkhormon i muskel (Led- og Bindevævssygdomme)
Gå direkte til
Indsprøjtning af binyrebarkhormon i muskel (Led- og Bindevævssygdomme)
Indsprøjtning af binyrebarkhormon i musklen gives for at dæmpe den betændelsesreaktion (inflammation), som opstår i leddene ved forskellige ledsygdomme.
Indsprøjtning i musklen anvendes typisk, hvis der er inflammation i mange led på samme tid.
Om behandlingen
Indsprøjtningen gives i ballemusklen af en læge eller sygeplejerske - det tager få minutter
Medicinen virker efter 1-2 dage, men fuld effekt kan tidligst forventes efter en uge
Medicinen virker typisk i 6.-8. uger
Risici og bivirkninger
Når du har fået en indsprøjtning med binyrebarkhormon, kan du opleve:
Rødme i ansigtet / på halsen
Hjertebanken
Menstruationsforstyrrelser
Generne er ufarlige og er typisk til stede i dagene efter indsprøjtningen
I nogle tilfælde, kan det ske, at fedtvævet ved indstiksstedet svinder. Det kaldes atrofi og er ufarligt.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.