Hydroxycloroquin (HCQ, Plaquenil) (Led- og Bindevævssygdomme)
Gå direkte til
Hydroxycloroquin (HCQ, Plaquenil) (Led- og Bindevævssygdomme)
Hydroxycloroquin (HCQ) bruges til behandling af leddegigt og nogle bindevævssygdomme, bl.a. SLE.
HCQ er et såkaldt langsomtvirkende gigtmiddel, der gives som tabletter.
Derudover anvendes HCQ også til behandling af malaria, hvorfor medicinen også omtales som et malariamiddel.
Om behandlingen
HCQ gives som tabletter á 200 mg og den almindelige dosis er 1-2 tabletter dagligt. Følg altid ordinationen fra lægen.
Hvis det er nødvendigt at ændre dosis, enten fordi du ikke føler en bedring eller på grund af bivirkninger, skal det altid ske i samarbejde med lægen.
Hvis du glemmer en dosis, skal du ikke tage dobbelt dosis næste gang, men følge den sædvanlige ordination.
Ved mere alvorlige infektioner, kan det være nødvendigt at holde pause med HCQ.
Hvis du har en almindelig forkølelse eller en overfladisk infektion i huden skal du ikke holde pause med medicinen.
Kontakt klinikken, hvis du får feber eller tegn på infektion og du er i tvivl om, hvorvidt du skal holde pause.
Kom altid til de planlagte blodprøvekontroller
Sådan virker medicinen
Ved led-og bindevævssygdomme er kroppens immunsystem overaktivt. Det betyder at immunsystemet angriber kroppens egne celler og derved danner betændelse i fx hud, led og bindevæv.
Hvis du har symptomer i huden ved din sygdom, kan medicinen mindske symptomerne
Mindsker smerter, hævelse og stivhed i dine led
Medicinen helbreder ikke din led- eller bindevævssygdom.
Behandlingen kan holde sygdommen i ro ved at bremse betændelsesreaktionen i led og/eller bindevæv, og kan dermed begrænse udviklingen af nye forandringer.
Du kan forvente en virkning af HCQ efter 4-6 måneders behandling.
Hvis medicinen virker godt, kan behandlingen vare i flere år.
Hvis ikke du mærker en virkning af medicinen efter 6 måneder, vil lægen genoverveje behandlingen.
Risici og bivirkninger
De fleste tåler behandlingen med HCQ godt.
De hyppigste bivirkninger er:
Kvalme
Diarré og mavekramper
Hovedpine
Disse bivirkninger vil du mest opleve i starten af behandlingen.
Deruodver:
Kløende udslæt, der kan minde om mæslinger
Hovedpine, susen for ørerne og hørenedsættelse
Problemer med at fokusere synet, i forbindelse med opstart af behandlingen
Bivirkningerne forsvinder i de fleste tilfælde, hvis man holder pause med HCQ eller nedsætter dosis.
Mere sjældne bivirkninger er:
Påvirkning af lever og knoglemarv. Dette giver som regel ingen symptomer, men vil kunne ses i dine blodprøver.
I sjældne tilfælde kan længerevarende behandling med HCQ medføre en aflejring af medicinen i øjets nethinde, men påvirkning af synet er yderst sjælden i den anvendte dosis. I starten af behandlingen vil enkelte patienter dog have problemer med at fokusere.
Læs en komplet liste over bivirkninger på indlægssedlen i pakken med medicinen
Vær opmærksom på
HCQ tåles normalt godt sammen med andre lægemidler.
Der kan være problemer ved brug af kinin, som gives mod kramper i benene.
Følgende smertestillende medicin kan bruges sammen med HCQ:
Medicin, der indeholder Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol).
Stærkere smertestillende medicin som fx Ibuprofen, som er ordineret af lægen, kan også tages.
Orientér din læge om, hvilken medicin du ellers bruger
På grund af den lille risiko for påvirkning af synet, anbefaler vi, at du går til kontrol hos øjenlæge i forbindelse med behandlingsstart og derefter én gang årligt.
Du skal selv kontakte en øjenlæge.
HCQ øger følsomheden for sollys.
Direkte sollys bør derfor undgås, og i solrigt vejr benyttes solbeskyttelse med høj solfaktor samt solbriller.
Der er ikke påvist fosterskader i forbindelse med behandlingen, og i de fleste tilfælde kan behandlingen, efter aftale med lægen, fortsætte under graviditeten.
Når du kommer hjem
Du skal kontakte os, hvis du får:
Mistanke om overfølsomhed, fx hududslæt, hudkløe, hævelse i ansigtet eller munden. Du skal stoppe behandlingen med det samme.
Udslæt på kroppen
Påvirkning af synet
Du skal kontakte din praktiserende læge, hvis du får:
Feber over 38° eller andre tegn på infektion, fx. åndenød, hoste, ondt i halsen eller svie når du tisser.
Videre forløb
Du skal have taget blodprøver regelmæssigt, når du får HCQ. Intervallet imellem blodprøver kan dog afhænge af andre behandlinger.
Det skal du, fordi de bivirkninger, du ikke selv kan mærke, kan måles i dit blod.
Det vi måler i blodprøverne er bl.a.:
antallet af hvide blodlegemer
antallet af blodplader
dine nyre- og levertal
Sådan får du taget blodprøver
Du kan få taget blodprøver på et af vores blodprøvesteder i Region Midtjylland.
Blodprøver, som er bestilt af hospitalet, kan ikke tages hos din praktiserende læge, med undtagelse af udvalgte lægepraksis i regionen. Dette gælder kun, hvis du bor i Region Midtjylland.
På www.blod.rm.dk kan du se, hvor du kan få taget blodprøver i Region Midtjylland og læse mere om dine muligheder.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.