Stressinkontinens er ufrivillig vandladning, som viser sig ved utæthed ved host, nys, grin og fysisk aktivitet. Læs i denne vejledning om årsag, undersøgelse og behandling af tilstanden.
Årsag
Urinblæren fungerer som en beholder for urin. Når urinen dannes i nyrerne, løber den via urinlederne til blæren, som udvider sig og lagrer urinen, indtil du får trang til at lade vandet.
Urinen holdes tilbage ved hjælp af en lukkemuskel omkring urinrøret. Denne åbner sig først, når du beslutter dig for at lade vandet. Når det sker, trækker blæren sig sammen, og urinen presses ud.
Tilstanden skyldes et øget tryk på blære og urinrør og nedsat lukkefunktion af urinrøret. Den internationale betegnelse "anstrengelsesinkontinens" er derfor mere sigende om tilstanden.
Stressinkontinens ses oftest ved kvinder, der har født. Årsagen kan være en defekt i urinrørets bindevævsophæng, eller at at bækkenbunden ikke er optimalt optrænet efter fødslen. Overvægt og forstoppelse kan forværre symptomerne.
Det er normalt at lade vandet 5-7 gange om dagen og 1-2 gange om natten. Vi får normalt trang til at lade vandet, når der er 200-400 ml urin i blæren, og det er normalt at gå på toilettet hver 3. - 4. time.
Det er også normalt at drikke 1,5 - 2 liter væske dagligt, inklusive kaffe og te.
Om forløbet
Vi undersøger din urin for at udelukke, at dine gener evt. skyldes en blærebetændelse.
Du får lavet en gynækologisk undersøgelse, hvor vi tjekker, om der er tegn på nedsynkning af din livmoder/skede, eller om du har tørre slimhinder i skeden. Vi undersøger også, om din blære, urinrør og lukkemuskel fungerer, som de skal, og om du bliver utæt ved host etc.
Vi scanner din blære ved ultralyd, og ser hvor meget urin, der er i blæren. Derefter lader du vandet på et særligt toilet i klinikken, hvor vi kan måle mængden af urin og strålens hastighed. Det giver os et billede af, hvordan du tømmer din blære.
Det er derfor vigtigt, at du ikke har tisset den sidste time, inden du møder op i klinikken.
Drikker du for meget eller for lidt væske? Går du ofte på toilettet for en sikkerheds skyld? Fungerer din tarm, som den skal?
Du udfylder et skema, hvor du måler og skriver, hvor meget du drikker, hvor ofte du går på toilettet, og hvor meget du tisser ved hver vandladning.
Vi beder dig også registrere, hvornår du er utæt, og hvor stor utætheden er. Det måler du ved at veje dine bind før og efter brug.
Skemaet er et nødvendigt redskab, for at vi kan vurdere, hvordan vi bedst behandler dine vandladningsgener.
Om behandlingen
50-70% af de kvinder, som vi henviser til træning af bækkenbunden får optimeret deres knibefunktion og oplever en markant forbedring af deres problem med at holde på vandet.
Nogle kvinder kan vi behandle med en støttering i skeden. Ringen understøtter blærehals og urinrør, hvorved utætheder kan undgås eller mindskes. Du kan lære at placere ringen i skeden, så du kan bruge den efter behov. Vi kan også lægge ringen op. Den kan ligge i skeden i 3 måneder. Hvis behandling med ring fungerer godt for dig, kan du fortsætte med denne behandling i mange år.
For at drøfte operation som mulighed, kræver det, at du har en lækage på mere end 10 g/døgn, og at du ikke har en overaktiv blære.
Vi kan indsætte et syntetisk bånd/slynge under dit urinrør for at understøtte urinrøret eller lægge depoter af fyldstof i urinrøret for at gøre urinrøret mere tæt.
Du får nærmere information, hvis det er en mulighed for dig.
Mere information
Få et overblik over, hvad der sker, fra du bliver henvist, til du har afsluttet din behandling på kvindesygdomme.auh.dk.
Læs om sygdom, behandling, patientforeninger m.m.
Lær os at kende (afdeling, sikkerhed, forskning, aktuelle projekter m.v.) og send os evt. en god idé eller stil os et spørgsmål på denne mail: AUH.kvindesygdomme@rm.dk
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte os
Klinik for Bækkenbundslidelser
Kvindesygdomme og Fødsler, AUH
Tlf. 7845 3471 (alle hverdage 8-15)
Ved akutte problemer uden for klinikkens åbningstid
Afsnit for Kvindesygdomme
Kvindesygdomme og Fødsler, AUH
Tlf. 7845 3701
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/987658
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.