Overaktiv blære

En overaktiv blære viser dig ved, at du får en pludselig, uimodståelig trang til at lade vandet. Måske når du på toilettet, før du lækker urin, måske når du det ikke. Problemet kan også vise sig ved, at du har mange små hyppige vandladninger i løbet af dagen, og måske må du op flere gange om natten for at gå på toilettet.

Urinblæren fungerer som en beholder for urin. Når urinen dannes i nyrerne, løber den via urinlederne til blæren, som udvider sig og lagrer urinen, indtil du får trang til at lade vandet. 

Urinen holdes tilbage ved hjælp af en lukkemuskel omkring urinrøret. Denne åbner sig først, når du beslutter dig for at lade vandet. Når det sker, trækker blæren sig sammen, og urinen presses ud.

Den overaktive blære trækker sig sammen pga ubalance i nervesignalerne mellem blære, urinrør og hjerne. En række tilstande så som blærebetændelse, neurologisk sygdom og blæresten kan give lignende symptomer, hvorfor det altid er en god idé at blive undersøgt hos din læge.

Forekomsten af overaktiv blære stiger med alderen hos både mænd og kvinder. Nedsat produktion af hormonet østrogen efter overgangsalderen kan hos kvinder medvirke til generne.

Det er normalt at lade vandet 5-7 gange om dagen og 1-2 gange om natten. Vi får normalt trang til at lade vandet, når der er 200-400 ml urin i blæren, og det er normalt at gå på toilettet hver 3. - 4. time.

Det er også normalt at drikke 1,5 - 2 liter væske dagligt, inklusive kaffe og te.

Vi undersøger din urin for at udelukke, at dine gener evt. skyldes en blærebetændelse.

Du får lavet en gynækologisk undersøgelse, hvor vi tjekker, om der er tegn på nedsynkning af din livmoder/skede, eller om du har tørre slimhinder i skeden. Vi undersøger også, om din blære, urinrør og lukkemuskel fungerer, som de skal, og om du bliver utæt ved host etc. 

Vi scanner din blære ved ultralyd, og ser hvor meget urin, der er i blæren. Derefter lader du vandet på et særligt toilet i klinikken, hvor vi kan måle mængden af urin og strålens hastighed. Det giver os et billede af, hvordan du tømmer din blære.

Det er derfor vigtigt, at du ikke har tisset den sidste time, inden du møder op i klinikken.

Mange daglige vaner kan have betydning for, hvor hyppigt du skal på toilettet.

Drikker du for eksempel mere end 1 1/2-2 liter væske i døgnet, danner din krop mere urin. Det kan stresse din blære og øge antallet af vandladninger.

Går du ofte på toilettet for en sikkerheds skyld? Hvordan fungerer din tarm?

Du udfylder et skema, hvor du måler og skriver, hvor meget du drikker, hvor ofte du går på toilettet, og hvor meget du tisser ved hver vandladning.

Vi beder dig også registrere, hvornår du er utæt, og hvor stor utætheden er. Det måler du ved at veje dine bind før og efter brug.

Skemaet er et nødvendigt redskab, for at vi kan vurdere, hvordan vi bedst behandler dine vandladningsgener.

Hvis vi er i tvivl om din blære er overaktiv, vil vi gerne lave en yderligere undersøgelse af din blære, en såkaldt urodynamisk undersøgelse.

Hvis du ofte har blærebetændelse eller blod i urinen, vil vi gerne undersøge din blære og dit urinrør med en kikkert for at finde årsagen til dine gener. Denne undersøgelse kaldes en cystokopi.

Vi vejleder om, hvordan det foregår, hvis det bliver aktuelt for dig.

50-70% af de kvinder, som vi henviser til træning af bækkenbunden får optimeret deres knibefunktion og oplever en markant forbedring af deres problem med at holde på vandet.

Du kan træne din blære til at rumme mere urin ved bevidst at udsætte tidspunktet for et toiletbesøg:

• Knib bækkenbunden sammen og hold knibet. Blæren kan kun trække sig sammen i ca. 1 min. ad gangen, før den slapper af igen.
• Foretag dig noget, der flytter din opmærksomhed fra vandladningen. Typisk vokser trangen, jo nærmere du når toilettet, fordi tankerne "løber forud" og udløser reflekserne for tidligt.
• Udskyd vandladningen få minutter ad gangen, indtil intervallet mellem hver vandlading er ca. 3 timer, med mindre din blære er fyldt (200-400 ml).

Mens du træner din blære, er der risiko for at blive mere utæt, idet du bevidst skal modarbejde den kraftige trang til vandladning.

Er du efter overgangsalderen, anbefaler vi behandling med hormon lokalt i skeden. I nogle tilfælde vil vi tilbyde dig behandling med tabletter, der dæmper ufrivillige sammentrækninger af blæren.
En mulighed kan også være evt. at sprøjte Botox ind i din blærevæg, hvorved sammentrækningerne i blæren "lammes".

Det kan være en fordel at kombinere ændring af dine drikkevaner, træning af din blære og bækkenbund samt få ordineret medicin, der nedsætter aktiviteten i blæren.

Få et overblik over, hvad der sker, fra du bliver henvist, til du har afsluttet din behandling på www.kvindesygdomme.auh.dk.

Læs om sygdom, behandling, patientforeninger m.m. 

Lær os at kende (afdeling, sikkerhed, forskning, uddannelse).

Send os en god idé eller stil os et spørgsmål.