HS opstår omkring hårrødder, hvor der er varmt og fugtigt, og hud gnider mod hud. Det kan være i armhuler, under brysterne, i folder på maven, i lyskeområdet, omkring kønsorganerne, ved endetarmsåbningen eller mellem balderne.

Din krop reagerer ved at huden bliver hævet, rød og øm i det angrebne område (kaldes inflammation). Reaktionen skyldes ikke bakterier, men bakterier kan komme til og forværre angrebet.

Smerterne kan være svære. Du kan opleve ildelugtende udflåd fra bylder, der har åbnet sig. Du kan eventuelt også få let feber ved større udbrud.

Bylderne heler typisk med ar, og der dannes desværre ofte små gange i huden, der ender blindt (fistler). Der kan komme udflåd fra disse gange.

Bylder på vej eller ar efter tidligere udbrud vil du kunne mærke som knuder dybt i huden. Knuderne kaldes noduli.

HS er ofte kronisk. Vi ved at rygning, overvægt og brug af tætsiddende, syntetisk tøj kan medvirke til eller forværre HS. Det samme gælder fysisk belastning, hvor der sker gnidning og stræk af huden.

HS optræder som en arvelig sygdom i enkelte familier. Sygdommen smitter ikke.

Har du en mild grad af HS, kan du – efter aftale med din læge – anvende

• Resorcinol (creme 30 g/15%) x 1 dagligt (cremen kan bestilles på Skanderborg Apotek)

eller

• Azalainsyre (creme eller gel) x 1 dagligt (azalainsyre sælges under navnene Skinoren® eller Finacea®.

Det kan være svært at skelne mellem almindelige bylder og HS. Er det HS, har din læge forskellige muligheder for lokal behandling af det angrebne område:

• Clindamycin kutanopløsning eller creme (Dalacin (R))
• Injektion af binyrebarkhormon (Kenalog (R) 10mg/ml) ca. 2-5 mg i nye bylder
• Resorcinol (creme 30 g/15%) x 2-3 dagligt i 1 uge. 

Lægen kan supplere eller erstatte den lokale behandling med tabletter ved større udbrud:

• Tetracyclin (500 mg x 2) i 3-6 mdr.
• Kombination af Rimactan (R) (300 mg x 2) og Dalacin (R) (300 mg x 2) i 3-6 mdr.

Har du et større udbrud kan det være nødvendigt at tage smertestillende medicin (håndkøb) i en periode.

Du kan ofte holde din sygdom i ro i længere tid ved at behandle med cremer/ medicin. 

Der findes flere virksomme stoffer end de nævnte, som du og din læge evt. kan tage i brug (dapson, metformin, acicretin). Biologisk behandling i form af drop (f.eks. TNF-hæmmere) kan også have en god effekt.

Har du enkeltstående langvarige bylder eller fistler, kan vi fjerne dem kirurgisk. Behandling med med laser (CO2) er også en mulighed. Ved denne metode kan vi meget præcist ødelægge det syge væv. Dit sår bliver ikke syet, men heler naturligt op.

Vi undlader at åbne bylder kirurgisk, da det ikke har den ønskede effekt og danner ar. 

Får du meget udbredte angreb/ardannelser, kan større plastikkirurgi komme på tale.  

Læs mere om sygdommen, se billeder af udslæt etc. på sundhed.dk.

Kontakt evt. patientforeningen Hidrosadenitis på hidrosadenitis.dk.