Vi anbefaler, at du ikke ryger, bruger nikotinerstatning eller e-cigaretter 6 uger før og efter operationen, hvis det er muligt. Rygning og nikotinerstatning nedsætter heling, og risikoen for komplikationer er større.

En operation er således en god anledning til at holde op med at ryge eller reducere sit forbrug. Undersøg eventuelt mulighederne for hjælp til rygestop eller -reduktion på Stopliniens hjemmeside. 

Fortsæt din vanlige motion. Jo bedre, du er i form, desto lettere er det at komme sig efter operationen. 

Bevægelse er godt for både krop og sjæl. Selv en lille gåtur giver mening.

Har du fået udleveret tabletter, du skal tage eller stikpiller, du skal lægge op i skede eller endetarm før operationen, er det vigtigt, du husker dette.

For at nedsætte risikoen for blødning ved operationen skal du holde pause med den blodfortyndende medicin, du får. Det er vigtigt, at lægen ved, at du får blodfortyndende medicin og hvilken slags. 

Til forundersøgelsen giver lægen dig en helt konkret plan for, hvor længe du skal holde pause, eller om du skal have anden medicin i stedet.

Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvad du skal.

Du får en plan for behandling af smerter efter operationen. For de fleste er det en god idé at have smertestillende håndkøbsmedicin derhjemme (Paracetamol, Panodil, Pinex eller Pamol). Nogle har desuden gavn af præparater med ibuprofen (Ipren, Burana eller Ibumetin).

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Sørg for at vaske dig grundigt inden operationen for at forebygge infektioner, husk også navlen. Det er vigtigt, at antallet af bakterier på din hud er så lavt som muligt. Brug ikke cremer. 

Du må ikke have neglelak, smykker, piercinger og kontaktlinser på, når du skal opereres.

Det er vigtigt, at du overholder dette, så vi kan overvåge dig bedst muligt under operationen.

Du skal kun fjerne behåring i det område, hvor du skal opereres. Brug f.eks. en saks og klip til få mm længde.

Hvis du jævnligt fjerner kønsbehåringen, skal du undgå at gøre dette en uge inden operationen. 

Vi tager mål til strømperne under forundersøgelsen, og du får et par med hjem. Vi ønsker at understøtte dit blodomløb under og efter operationen og nedsætte risikoen for, at du danner blodpropper.

Kræftsygdommen, selve indgrebet samt det, at du bevæger dig mindre, øger nemlig din risiko herfor.   

Medbring 

• Dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
• Evt. kontaktkort med tlf.nr., hvis du modtager hjælp fra hjemmeplejen/ hjemmesygeplejen eller bor på en institution
• Din medicin (hvis du skal indlægges efter operationen).

Medbring ikke smykker, større beløb eller værdier, da vi kun har begrænset mulighed for at låse personlige ejendele inde under operationen.  

Det er rart at have en at snakke og dele eventuel ventetid med. Din ledsager har mulighed for at sidde i venterum eller opholdsarealer, mens du bliver opereret. Din ledsager kan købe mad og drikke i caféerne på hospitalet. 

Er du under 18 år eller har særlige behov, kan din ledsager få lov at være med, når du skal bedøves samt på opvågningsstuen.

Operationen er oftest en åben operation, hvor du får et længdesnit fra kønsbenet til op over navlen. Du er fuldt bedøvet under operationen og får efterfølgende smertestillende medicin via et kateter i ryggen (epiduralkateter).

Vi indleder din operation med at gennemgå omfanget samt placeringen af det syge væv. Dette for at vurdere, om vi kan fjerne det hele (såkaldt makroradikal operation). 

Kan vi det, fjerner vi livmoder, æggestokke og æggeledere samt fedtforklædet i bughulen. Hvor nationale guidelines anbefaler det, fjerner vi også lymfeknuder langs med blodkar i bækkenet og den nederste del af hovedpulsåren.

Det kan blive nødvendigt at fjerne din milt samt eventuelt synligt kræftvæv på bughinde, lever eller tarm. Konsekvensen af sidstnævnte kan være, at vi må anlægge en stomi.

Vurderer vi ved starten af din operation, at vi desværre ikke kan fjerne alt sygt væv, tager vi prøver ud til undersøgelse, ofte den ene æggestok eller væv fra et andet sted i bughulen.

Når vi har fået svar på vævsprøven, henviser vi dig til kemotearpi i Kræftafdelingen. Du får 3 serier med kemoterapi efterfulgt af en ny PET-CT scanning. Resultatet af scanningen afgør, om det vil være relevant at tilbyde dig en ny operation (vi vurderer, om kræftvævet er "skrumpet" tilstrækkeligt).

Det kan dels være svært at mærke, at man skal på toiletter, og det kan være svært at tømme blæren helt. Årsagen er, at nerverne, der styrer vandladningen ligger dybt i bækkenet, og at vi har opereret dig tæt herpå.

Vi vejleder dig efter operationen om øvelser og mulighed for at genoptræne din bækkenbund. 

Du kan forebygge dette ved at sidde med benene oppe og have dem hævet, når du ligger. Lav også gerne venepumpeøvelser. Vores fysioterapeut instruerer dig i øvelserne.

Hvis du har fået fjernet dine æggestokke under operationen, får du - afhængigt af din alder - de samme gener som ved normal overgangsalder. Du kan opleve  hedeture, tørre slimhinder etc..

Vi drøfter med dig, om du ønsker hormonbehandling (østrogen), og om det vil være at anbefale ud fra din alder og sygdomsbillede.

Lægen, der har opereret dig, og personalet i opvågningen lægger plan for din medicin og smertebehandling.

Når du er helt vågen - og senest dagen efter - orienterer lægen dig om operationen, og hvad du skal være specielt opmærksom på de første dage. 

Du bliver udskrevet fra Afsnit for Kvindesygdomme, når du er klar hertil. Vi aftaler alt omkring svar på prøver, opfølgning og evt. efterbehandling på Kræftafdelingen, inden du tager hjem.

Vi lægger en plan for din medicin og smertebehandling. Det er vigtigt, at du er er smertedækket, så du hurtigt kan komme i gang med at bevæge dig efter operationen.

Du må spise og drikke lige efter operationen.

Hvis du er generet af kvalme, kan du få medicin mod det. Forsøg evt. med små måltider.

Det er vigtigt, at du kommer op og bevæger dig så hurtigt som muligt, helst lige efter operationen for at undgå komplikationer. Komplikationer som lungebetændelse og blodpropper i ben eller lunger.

Disse injektioner forebygger blodpropper. Vi lærer dig, hvordan du selv kan tage dem de første 28 dage efter operationen.

Allervigtigst er dog, at du selv kommer op på sengekant og ud at bevæge dig.

Du føler dig måske lidt mere træt end vanligt. Det er helt normalt. Spis sundt og få godt med væske. Bevæg dig. Tag små hvilepauser og lad andre om det praktiske, hvis du har mulighed for dette. 

Kontakt altid læge, hvis du får

• feber (temperatur over 38,5 grader)
• ildelugtende udflåd
• problemer med at tømme din blære
• meget kraftige smerter i underlivet
• symptomer fra dit sår: øget rødme, varme, hævelse, ildelugt, siven af sårvæske etc.

Du kan bløde i op til 5-6 uger efter operationen.  

Så længe du bløder, gælder generelt

• tag brusebad og undgå kar- eller havbad
• gå ikke i svømmehal.
• brug hygiejnebind og ikke tampon

Kontakt os eller søg læge, hvis du bløder kraftigere fra skeden end svarende til en normal menstruation.

Dette for at mindske risikoen for bristninger eller infektion. Du må gerne have andre former for seksuelt samvær i denne periode.

Bliv ikke bekymret, hvis der kommer en lille blødning fra skeden 4-6 uger efter operationen. Dette skyldes afstødning af en sårskorpe i toppen af skeden.

Som nyopereret får du smertestillende medicin og bevæger dig mindre, end du plejer. Begge dele kan føre til forstoppelse, som kan være meget generende.

Drik rigeligt og bevæg dig. Det kan desuden være nødvendigt at spise svesker eller købe håndkøbsmidler som Magnesia, HUSK, Movicol (Gangiden) eller Laktulose.

Kan du ikke holde maven i gang med ovenstående behandling, anbefaler vi, at du tager tbl Bisacodyl (Perilax, Dulcolax, Toilax) a 5 mg 1-2 tbl. dgl.

Du får at vide, hvornår du skal have fjernet evt. tråde eller clips og hvor (Klinik for Kvindesygdomme eller hos egen læge). 

Brug englehud (Micropore-plaster på langs af arret i op til 3 måneder). Det giver et pænere ar (du kan sagtens bade med plastret). Du kan have brændende fornemmelser/føleforstyrrelser i arret i op til 3-6 måneder efter operationen. Det er helt normalt.

Beskyt dit ar med solcreme faktor 50 op til 1 år efter operationen, da ny hud er meget følsom for sol.

Vi vejleder dig om tid og forholdsregler ud fra operationen, dit arbejde etc.. Tal evt. med din egen læge, hvis du er i tvivl. 

Enten ringer vi til dig, eller du får en tid i Klinik for Kvindesygdomme.

Under samtalen følger vi op på, hvordan du har det efter operationen. Du får svar på, hvad undersøgelserne af det fjernede væv har vist.

Måske har du været heldig, at operationen ikke kræver yderligere. Skal du have supplerende behandling (stråler eller kemoterapi) foregår det i regi af Kræftafdelingen, AUH.

Skal du følges hos os drøfter og aftaler vi det videre forløb: hvad skal du være særligt opmærksom på? Skal du til kontrol og hvor længe?. Det sker ud fra den plan for opfølgning, vi altid udleverer.

Hvis du har fået fjernet milten under operationen, anbefaler vi, du bliver vaccineret mod pneumokokker ved egen læge. Dog tidligst 14 dage efter operationen. Milten er en del af vores immunsystem, og din modstandskraft over for visse infektioner vil være nedsat, når den er fjernet.

Du skal fremover bære et særligt vaccinationskort og gøre læger, der skal behandle dig for infektioner, opmærksomme på, at du ikke har din milt mere. På denne måde kan de bedre vurdere, hvornår du skal i behandling for en eventuel infektion.

Er din kræft af en særlig karcinomtype, får du taget en blodprøve, med henblik på om du er arveligt disponeret for kræft i bryst, underliv eller tarm. Prøven vil vise, om du har en mutation i et særligt BRCA1/2-gen. 

Viser prøven, at du er disponeret, eller har du nære slægtninge, der er ramt af kræft i bryst, underliv eller tarm, tilbyder vi dig genetisk udredning i Klinisk Genetisk Afdeling. Her vurderer de - sammen med dig - om der er basis for forebyggende tiltag eller for at udrede evt. familiemedlemmer.

Om Kvindesygdomme og Fødsler, AUH

Kig forbi Kvindesygdomme og Fødsler. Her kan du forberede dig på dit besøg i vores afsnit.

Tilbud i Kræftens Bekæmpelse

Find mere viden om kræft i underlivet, behandling m.v. på cancer.dk

Læs om patientforeningen for kvinder med kræft i underlivet (KIU) på cancer.dk 

Ring til Kræftlinjen på cancer.dk og tal med en vejleder (tlf. 8030 1030)

Find adresser og telefonnumre på kræftrådgivningerne i Region Midtjylland på cancer.dk. 

Du kan besøge rådgivningerne, deltage i aktiviteter eller få en snak med en vejleder.

Tilbud i Region Midt og din kommune

Læs om øvrige/supplerende behandlingsmuligheder på Kræftafdelingen på AUHs hjemmeside

Find gode råd på hjemmesiden om livet med og efter kræft på regionens side livogkraeft.rm.dk 

Se på sundhed.rm..dk, hvilke tilbud din kommune har til dig, der er ramt af kræft.

Videncentre

Find gode råd om at komme sig og leve med kræft. Se evt. kursustilbud på Videncenter for Rehabilitering og Palliation på rehpa.dk.