Har I i familien visse arvelige sygdomme, eller giver skanninger mistanke om, at noget skal undersøges nærmere, bliver I tilbudt en moderkageprøve (fra uge 10) eller fostervandsprøve (fra uge 16). Prøvetagning foregår ambulant i Ultralydsklinikken for Gravide.
Om undersøgelsen
En fyldt blære gør det lettere at gennemføre undersøgelsen. Vi udtager prøven med en tynd kanyle, mens vi skanner dig. Du vil opleve et let stik (som ved en blodprøve).
Efter undersøgelsen
Så vi er sikre på, du har det godt. Tag den med ro resten af dagen, men du behøver ikke at være sengeliggende. Genoptag vanlige aktiviteter dagen efter prøven.
Fostervandet er gendannet i løbet af 24 timer.
Når du kommer hjem
Du kan få menstruationslignende smerter det første døgn. Får du ondt, må du gerne tage 1 gram paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil). Der kan i enkelte tilfælde opstå siven af fostervand eller pletblødning (efter moderkageprøve).
Kontakt Akutmodtagelsen for Gravide hos os (tlf. 3059 5194) eller dit lokale sygehus ved voldsomme smerter eller kraftig sivning af vand.
Videre forløb
Svartiden afhænger af, hvilke undersøgelser, vi skal lave, så spørg gerne til svartiden på din prøve. Ofte ligger svartiden dog inden for ca. 7 hverdage.
I kan få barnets køn at vide, hvis I ønsker det. Vi tilbyder jer en samtale, hvis svaret ikke er normalt.
Mere information
Såfremt I ikke ønsker en moderkage- eller fostervandsprøve, kan der i nogle tilfælde være mulighed for en blodprøve i stedet (NIPT). Den giver dog ikke samme information som moderkage- eller fostervandsprøven. Vi informerer jer om jeres muligheder, når I kommer ind til prøve.
Få et overblik over, hvad der sker, fra du bliver henvist, til du har afsluttet dine besøg hos os eller har født på Kvindesygdomme og Fødsler.
Find mere viden om graviditet, fødsel og barsel, behandlinger samt kurser og tilbud i kommuner. Lær os at kende som afdeling (sikkerhed, forskning, projekter etc.).
Kontakt
Ultralydsklinikken for Gravide
Kvindesygdomme og Fødsler, AUH
Tlf. 7845 3481 (ma-fr kl. 9-14.30)
Kontakt ved evt. gener efter undersøgelsen:
Akutmodtagelsen for Gravide
Kvindesygdomme og Fødsler, AUH
Tlf. 3059 5194 (svarer hele døgnet)
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/879877
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.