Denne guide fortæller kort, hvad der er godt at vide, når du er gravid og døjer med kvalme.
Du kan ud fra en rød-gul-grøn skala vurdere fra dag til dag, hvad der er "normalt" og acceptabelt, og hvornår du bør søge råd og vejledning hos os. Vi har suppleret med gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forebygge og afhjælpe eventuelle gener.
Vi skriver også lidt om, hvordan andre kan støtte dig, så lad gerne en evt. partner/pårørende/ven læse guiden.
Det kan være svært at vurdere, hvordan du har det fra dag til dag, om kvalmen bedres, om dagen egentligt går OK etc. Lav evt. et lille skema til køleskabsdøren eller brug en kalender, hvor du hver dag scorer, hvordan du har det.
Skemaet giver et overblik, når du kommer i klinikken, og vi skal drøfte, hvad der bedst kan hjælpe dig. F.eks.:
Dato
8/9
9/9
10/9
Score
6
7
4
Score: Skala fra 0-10 0 = du har haft en rigtig dårlig dag og 10 = du har haft en rigtig god dag på trods af kvalme eller andre gener, der nævnes i denne guide.
Hvad kan du gøre, hvis du oplever problemer i forhold til ...
Det er normalt at have kvalme i første del af graviditeten. Det gælder for 70-80% af alle gravide. Du kan have fornemmelse af at skulle kaste op.
Normalt
Du har kvalme i løbet af dagen.
Vær opmærksom
Du har kvalme på flere tidspunkter i løbet af døgnet.
Kontakt os
Du har kvalme det meste af døgnet. Kan ikke spise eller drikke. Kvalmen påvirker din søvn om natten.
Hvad kan hjælpe?
Spis og drik på trods af kvalmen, gerne det du har lyst til.
Undgå mad, som forværrer kvalmen.
Følgende kan være kvalmestillende
Kulsyreholdige drikkevarer.
Vitamin B6 (max. dosis 50 mg x 2 dgl.). Evt. i kombination med Marzine (max. dosis 50 mg x 3 dgl.).
Akupunktur.
50% af alle gravide oplever at kaste op. Det er normalt at kaste op - også selv om det er hver dag.
Normalt
Du kaster op en til flere gange i døgnet.
Vær opmærksom
Du kaster op flere gange i døgnet.
Kontakt os
Du kaster op mange gange i døgnet.
Hvad kan hjælpe?
Spis og drik alligevel - gerne det, du har lyst til.
Undgå mad, som du oplever, provokerer til at kaste op.
Det er normalt at have mindre lyst til mad. Det er dog vigtigt at fortsætte med at spise og drikke, da din krop har brug for energi.
Normalt
Du spiser 75-100% af det, du plejer at spise.
Vær opmærksom
Du spiser 50-75% af det, du plejer at spise.
Kontakt os
Du spiser mindre end 50% af det, du plejer at spise.
Hvad kan hjælpe?
Spis mange små måltider, f.eks. nødder, saltede kiks/chips eller mejeriprodukter.
Kold mad er ofte lettere at spise end varm mad.
Undgå stærkt krydret mad, der lugter kraftigt.
Undgå fed mad.
Det er normalt at have mindre lyst til eller svært ved at drikke. Dit behov for væske er øget under graviditeten pga øget mængde blod, fostervand m.m.. Det er derfor vigtigt, du hver dag drikker 1 1/2-2 l.
Normalt
Du drikker som vanligt eller ca. 1 1/2-2 l.
Vær opmærksom
Du drikker som vanligt eller ca. 1-1 1/2 l.
Kontakt os
Du drikker begrænset, mindre end 1 l om dagen.
Hvad kan hjælpe?
Drik det, du har lyst til - gerne safte- eller sodavand.
Drik lidt ad gangen, f.eks. fra en 1/2 l flaske med sugerør - særligt mellem måltiderne.
Indtag evt. væske i form af sodavandsis, isterninger, suppe eller frugt.
Det er normalt at tabe sig lidt under graviditeten. Større vægttab medfører nedbrydning af dine fedtdepoter og er ikke hensigtsmæssig under en graviditet.
Normalt
Din vægt er stabil, eller du har haft et vægttab på <2% af din vægt, før du blev gravid.
Vær opmærksom
Du har haft et vægttab på 3-5% af din vægt, før du blev gravid.
Kontakt os
Du har haft et vægttab på >5% af din vægt, før du blev gravid.
Vægttab i % = Vægttab x 100, divideret med din vægt før graviditeten.
Hvad kan hjælpe?
Spis og drik mange små portioner.
Vælg mad- og drikkevarer med højt indhold af energi og protein, f.eks. kiks med ost, avocado med rejer, koldskål med kammerjunkere, frugtgrød med fløde, sødmælksyoghurt, legerede supper og kakaomælk.
Det er normalt at tisse ca. 1- 1 1/2 hver dag. Du skal gerne gå på toilettet min. 4 gange om dagen. Dine besøg på toilettet skal gerne være forbundet med trang til at lade vandet.
Normalt
Du lader vandet min. 4 gange om dagen - gerne en god mængde.
Vær opmærksom
Du lader vandet 4 gange om dagen - små mængder hver gang, skønsmæssigt ca. 1 l i døgnet.
Kontakt os
Du lader vandet mindre end 4 gange om dagen - en lille mængde hver gang, skønsmæssigt ca. 1/2 l eller mindre i døgnet.
Hvad kan hjælpe?
Drik 1 1/2 l æske om dagen.
Se andre gode råd under "Drikke".
Mange oplever problemer med træg mave under graviditeten. Det kan være tegn på forstoppelse, hvis der går mere end 3 dage, hvor du ikke har haft afføring.
Normalt
Du har afføring med samme hyppighed som før din graviditet.
Vær opmærksom
Du har afføring med samme hyppighed som før din graviditet, men skal presse mere. Din afføring kan være hård og knoldet.
Kontakt os
Du har ikke afføring med samme hyppighed som før din graviditet. Der går >3 dage mellem toiletbesøg. Din afføring er hård og knoldet. Du kan have ondt i maven eller smerter ved afføring.
Bevægelse, lys og luft har positiv indflydelse på din kvalme - og dit humør. Bevægelse bidrager til oplevelsen af forandring.
Normalt
Du bevæger dig, som du plejer, måske en anelse mindre.
Vær opmærksom
Det kræver større overskud at bevæge sig. Du bevæger dig i mindre omfang.
Kontakt os
Du bevæger dig ikke, ligger mest i sengen og er kun oppe få tuner. Måske ligger du i sengen hele døgnet.
Hvad kan hjælpe:
Bevæg dig hver dag i det omfang, det er muligt - gå en tur, praktiske gøremål i hjemmet etc..
Det er normalt, at dit humør bliver påvirket, når du har det skidt over længere tid. Det er naturligt at have ambivalente følelser omkring graviditeten. Oftest er følelsen for det meste en reaktion på kvalme og andre gener - mere end det at være gravid.
Normalt
Du har uændret eller let nedsat humør pga utilpashed.
Vær opmærksom
Dit humør svinger afhængigt af den enkelte dag. Du oplever efterhånden færre gode timer.
Kontakt os
Du er konstant trist og kommer let til at græde. Du er måske bekymret over eget helbred og/eller har svært ved at acceptere at være gravid. Din evt. partner er måske også påvirket.
Hvad kan hjælpe?
Inddrag gerne familie og venner, så de kan støtte dig/jer.
Bed gerne om hjælp til praktiske gøremål i hverdagen, hvor det kan aflaste dig/jer.
Skab dagens opgave for dig selv - f.eks. et bad, ligge et nyt sted inde eller ude, gå tur, ophold i det fri.
Vær tålmodig - det er kun en periode - du får det bedre efter en tid.
Overbelastning kan forværre kvalme.
Normalt
Du arbejder, som du plejer. Er evt. sygemeldt for at aflaste.
Vær opmærksom
Du er sygemeldt. Det kræver mere overskud end vanligt at være sammen med andre.
Kontakt os
Du er sygemeldt. Du undgår samvær med andre, da du ikke har overskud hertil.
Hvad kan hjælpe?
Prioritér din tid og energi med fokus på dig selv og dine nærmeste.
Overvej din arbejdssituation. Har du evt. mulighed for deltid eller kortere/ færre arbejdsdage?
Tal med din læge om evt. behov for sygemelding?
Kontakt
Klinik for Gravide
Kvindesygdomme og Fødsler, AUH
Tlf. 3071 4524 (ma-fr kl. 8.30 - 15.30)
Ringer du før kl. 11: Vi finder så vidt muligt en tid til dig samme dag.
Ringer du efter kl. 11: Vi finder om muligt en tid samme dag og ellers førstkommende hverdag.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.