Risiko for, at dit barn udvikler type 1 diabetes 

• Mor har type 1 diabetes: Risikoen er ca. 2,3%.
• Far har type 1 diabetes: Risikoen er ca. 5,7%.
• Både mor og far har type 1 diabetes: Risikoen er ca. 20%.

Risikoen for type 1 diabetes er på ca. 0,5% i baggrundsbefolkningen.

Risiko for, at dit barn udvikler type 2 diabetes 

• Mor har type 2 diabetes: Risikoen er ca. 40%.
• Både mor og far har type 2 diabetes: Risikoen er ca. 80%.

Risikoen for type 2 diabetes er på ca. 10% i baggrundsbefolkningen.

Tal med din diabeteslæge eller bliv henvist til Klinik for Gravide, før du påtænker en graviditet. Det er vigtigt, at din diabetes bliver så velreguleret som muligt for at forebygge komplikationer for dig og dit barn.

Vi anbefaler generelt, at du altid bruger sikre midler, der forebygger svangerskab, så en evt. graviditet ikke kommer uforberedt, men bliver planlagt.

Du har som regel levet flere år med din diabetes og ved, hvordan din krop reagerer på udsving i dit blodsukker.

Vi lytter derfor rigtig meget til dig, når vi laver en plan for regulering af dit blodsukker undervejs i graviditeten samt under og efter din fødsel.

Vi følger dig oftest hver 2.-3.uge frem til 30.-34. graviditetsuge (nogle af blodsukkerkontrollerne er telefoniske), herefter ca. 1 gang om ugen, indtil du føder.

Vi holder øje med din HbA1C-værdi (gennemsnitligt blodsukker), dit blodtryk samt vægt og undersøger løbende din urin for bakterier, protein, glukose og ketonstoffer.

Du er i en let øget risiko for at få forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning eller urinvejsinfektioner på grund af din diabetes. Derfor disse hyppige kontroller. Vi ønsker også, at graviditeten ikke forværrer eller skubber til udvikling af eventuelle sendiabetiske komplikationer.

Jo mere velreguleret din diabetes er under graviditeten, jo mindre risiko for komplikationer for dig og dit barn.

Du kommer ambulant i Klinik for Gravide. Vi beder dig medbringe en urinprøve eller lave den, når du kommer. Måske beder vi dig også indsende nogle blodsukre forinden. Du taler med en fødsels- og en diabeteslæge, har samtaler med diætisten undervejs og bliver løbende vejledt og undervist af sygeplejersker og jordemødre. Du kan også altid ringe eller skrive til os.

Du får også undersøgt dine øjne og din nyrefunktion flere gange i løbet af graviditeten.

Du bliver kun indlagt, hvis du løber ind i alvorlige komplikationer.

Tal med din diabeteslæge eller os herom, inden du planlægger at blive gravid.

Din krop har ofte brug for mere insulin under en graviditet. Hormonerne i moderkagen påvirker nemlig kroppens følsomhed for insulin. Vær specielt opmærksom i disse 2 perioder:

• Omkring uge 6-10 falder dit behov for insulin ofte ca. 10% - pas på insulinshock.
• Fra omkring uge 20 stiger dit behov for insulin gradvist, måske op til det dobbelte henimod slutningen af graviditeten - pas på syreforgiftning.

Vi holder øje med dit barns vægt, mængden af fostervand, og at din moderkage fungerer, som den skal. 

Fra omkring uge 32 holder vi også øje med dit barns hjertelyd og følger sammentrækningerne i din livmoder. Du får 2 elastikbælter om maven med transducere, der registrerer hjertelyden og sammentrækningerne på en skærm (CTG). Du ligger stille på en briks 20-30 minutter under undersøgelsen.

Er dine blodsukre forholdsvis høje, begynder dit barn at lave større mængder af insulin for at omsætte tilbuddet af sukker (glukose). Omsætningen lagres som fedt, og dit barn vokser sig derfor hurtigt stort.

Dette øger risikoen for, at du føder tidligt. Vi tilråder nogle gange et kejsersnit for at undgå, at barnet får svært ved at passere eller bliver klemt i fødselsvejen. Ca. halvdelen af gravide, der har diabetes, føder ved kejsersnit.

Har du født før, mærker du typisk liv omkring uge 20, er det din første fødsel sker det omkring uge 24.

Dit barn begynder at bevæge sig mindre, hvis det ikke får næring nok. Kontakt os altid, hvis du bliver bekymret herfor, så vi kan undersøge, om alt er, som det skal være.

Du kan læse om, hvordan dette sker i vejledningen "Fødsel - hvis din fødsel skal sættes i gang".

Vokser dit barn for meget i slutningen af graviditeten, eller udvikler du tegn på svangerskabsforgiftning eller forhøjet blodtryk, sætter vi din fødsel i gang - også før din termin. Vi giver dig evt. medicin, der fremmer modningen af dit barns lunger. Vi vil helst ikke sætte din fødsel i gang før uge 37.

Vi prøver at holde dit blodsukker på omkring 5 mmol/l under hele fødslen. Vearbejde er hårdt, du forbrænder mere sukker, og dit behov for insulin falder. Du får derfor et drop med sukkervand, så vi kan undgå, større fald i dit blodsukker.

Vi overvåger, at dit barn tåler fødselsarbejdet, som det skal, via løbende CTG. Er der tegn på komplikationer, foretager vi et kejsersnit.

På denne måde kan vi lindre dine smerter under fødslen. Det er specielt vigtigt, hvis du har et højt blodtryk eller øjenforandringer. Smerter og vearbejde øger nemlig trykbelastningen, så det er rigtig fint, hvis vi kan minimere denne.

Dit Insulinbehov falder til ca. det halve umiddelbart efter fødslen og stabiliserer sig herefter til 85-90% af dit behov før graviditeten i løbet af de første dage. Når du begynder at amme, kan du får et drastisk fald i dit blodsukker 20-30 minutter efter, du har ammet. Derfor regulerer vi din diabetes den første tid, så du ligger lidt højere i blodsukkerniveau, end du plejer.

Dette er med til at stimulere din produktion af mælk.

Dit barn skal lære selv at regulere sit blodukker, det er som sagt blevet vant til at danne store mængder af insulin under graviditeten. For at dets blodsukker ikke bliver for lavt efter fødslen, sørger vi for, at dit barn får noget næring hurtigt efter fødslen via bæger (sjældnere via sonde i maven eller drop i en blodåre). Vi holder hele tiden tæt øje med dit barns blodsukre.

Din amning skal godt i gang, dit og barnets blodsukre skal stabilisere sig, og dit barn skal trives.

Dit barn har desuden en lidt større risiko for at udvikle gulsot. Det holder vi øje med sammen med børnelægerne. Vi kan give dit barn behandling med lys, hvis det får behov for lidt hjælp til at nedbryde affaldsstoffer fra blodbanen.

Du/I bliver indlagt på Barselsafsnittet.

De første 24 timer efter fødslen - og indtil din mælk falder til - kan dit barn være nødt til at få modermælkserstatning hver 2.-3. time (via bæger eller sonde). Vi hjælper dig med dette.

Er dit barn forkvalmet, kan vi give det sukkervand via drop.

Dette kan være tegn på, at dit barns blodsukker er for lavt, og det skal have sukkerholdig næring. Blodsukkeret hos nyfødte skal helst ligge på 2,5 mmol/l eller derover.

Vi tjekker løbende dit barns blodsukre. Det er ikke altid, at barnet får symptomer på, at dets blodsukker ligger lavt. Vi stopper de hyppige kontroller, så snart blodsukrene er stabile.

Læg dit barn til, når det er vågent og har lyst til at sutte. Barnets lyst til at sutte kan være nedsat, fordi det også får mælk via bæger eller sonde den første tid.

Malk gerne ud til barnet via en malkemaskine for at holde din produktion af mælk i gang i denne periode.

Dit blodsukker kan blive for lavt, når du ammer, da produktion af mælk kræver glukose. Et lavt blodsukker gør det svært for mælken at løbe til.

Gode råd:

• Start ikke amning, hvis dit blodsukker er lavt.
• Hav ekstra mad og drikke i nærheden, når du ammer.
• Spis ekstra kulhydrater fordelt over dagen, vær specielt opmærksom på et sent aftenmåltid og dit behov om natten.
• Spis regelmæssigt 5-6 gange om dagen, måske med små mellemmåltider.
• Sænk din insulindosis.

Vær opmærksom på, at det er helt normalt at føle sig tørstig, mens man ammer. Tørst er ikke nødvendigvis tegn på, at dit blodsukker er for højt.

Kontakt din diabeteslæge eller bliv henvist til Klinik for Gravide, før du planlægger en graviditet. Det gælder specielt, hvis din nyrefunktion er meget nedsat, eller du lider af svær øjensygdom. I meget sjældne tilfælde må vi desværre fraråde graviditet.

Få et overblik over, hvad der sker, fra du bliver henvist, til du har afsluttet dine besøg hos os eller har født på Kvindesygdomme og Fødsler.

Find mere viden om graviditet, fødsel og barsel, behandlinger samt kurser og tilbud i kommuner. Lær os at kende som afdeling (sikkerhed, forskning, projekter etc.).