Endometriose er en lidelse, der ændrer hverdagen på grund af gener og smerter i de år, du har menstruation. Medicin eller operation kan ofte være med til at mindske generne for mange.
Det allervigtigste er dog, hvad du selv kan gøre. Det fortæller vi lidt om i denne vejledning.
Vær opmærksom på
Nogle kvinder med endometriose får mindre ondt ved at ændre deres madvaner.
Prøv f.eks. at spise mad med kostfibre og tage et tilskud af fiskeolie (Omega 3) hver dag. Undgå at spise rødt kød og spis ikke for megen hvede- og sukkerholdig mad.
En del kvinder med endometriose døjer med hård/tør afføring og kommer måske kun af med afføring 1-3 gange om ugen. Mange føler sig oppustede, har kvalme eller ondt i maven.
Både sygdommen og behandling med stærk smertestillende medicin eller jernpræparater kan være skyld i generne.
Forebyg forstoppelse
spis mad med fibre (20-35 g/dag)
drik mindst 1 1/2 l hver dag (øg til mindst 2 l, hvis du spiser meget fiberrig mad)
vær aktiv (min. 30 min./dag)
undgå stress og giv dig god tid på toilettet
supplér evt. med svesker, rosiner, kiwi eller vindruer, hvis maven er træg. Undgå banan og for meget mælk.
Medicin mod forstoppelse
Er du nødsaget til at supplere med medicin for at holde/få maven i gang, kan du i håndkøb købe enten Magnesia (tablet) eller Movicol (pulver). Drik rigeligt med væske, hvis du tager et af disse produkter.
Vælg altid et middel, der virker på selve tarmindholdet frem for midler, der virker på selve tarmen.
Når du dyrker motion og får pulsen op, frigør din krop endorfiner. Endorfiner er kroppens egen smertestillende medicin.
Når du har ondt, kan det føles uoverskueligt at skulle bevæge sig. Men er du først kommet i gang, vil du hurtigt mærke, du får det bedre.
Vælg en form for motion, du har det godt med (yoga, pilates, svømning , løb etc.).
Sådan gør du
Mange kvinder oplever smerter i forbindelse med samleje. Smerterne kan skyldes, at dybe stød "rammer" endometriosevæv eller den stilling, man indtager under samlejet. Dertil kommer spændinger i musklerne.
Se forslag til stillinger, der mindsker ubehag og smerter
Lav afspændning af musklerne i underlivet. Find øvelser på nettet eller Søg hjælp hos en specialuddannet fysioterapeut
Brug evt. glidecreme for mindst mulig friktion. Køb i håndkøb eller prøv andre hjælpemidler som Painbuffer, Moodpleaser etc..
Overvej evt. forløb hos en sexolog, hvis samlivet har været svært over lang tid.
Har du stærke smerter ved menstruation eller på grund af sygdommen, anbefaler vi, at du dagligt tager
tbl. Paracetamol 1 g x 4 samt bl. Ibuprofen 400 mg x 3.
Du kan købe medicinen i håndkøb.
Tag medicinen med fast interval, når du har ondt. Start inden smerten tiltager i styrke. Du får den bedste effekt på denne måde.
Hvis vi/din læge anbefaler denne behandling, skal du tage en P-pille hver dag, helst på ca. samme tidspunkt på dagen. Du vil efter en periode kunne opleve en pletblødning, men du kan roligt fortsætte med behandlingen.
Pletbløder du i mere end en uge, eller begynder du at bløde mere kraftigt (menstruationsstyrke), skal du holde 3-4 dages pause med P-pillerne. Du får da en normal menstruationsblødning. Efter pausen kan du igen fortsætte med at tage en P-pille hver dag.
Det varierer, hvor længe menstruationen kan holdes væk. Behandlingen nedsætter ikke dine chancer for senere at kunne blive gravid.
Mere information
Få et overblik over, hvad der sker, fra du bliver henvist, til du har afsluttet din behandling på www.kvindesygdomme.auh.dk.
Læs om sygdom, behandling, patientforeninger m.m.
Lær os at kende (afdeling, sikkerhed, forskning, uddannelse).
Send os en god idé eller stil os et spørgsmål.
Kontakt
Endometrioseklinikken (sekretær)
Kvindesygdomme og Fødsler, AUH
Tlf. 7845 3354 (alle hverdage 8-15)
Aftal evt. opringning af en læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål til vejledningens indhold.
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.auh.dk/754021
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.