Krop & Kræft er et tilbud til kræftpatienter, hvor træning ses som behandling ved kemoterapi.
Du kan deltage i træningsforløbet, hvis du har tilknytning til Kræftafdelingen eller Blodsygdomme på AUH og er i behandling med kemoterapi.
Træningen er ledet af fysioterapeuter og sygeplejersker med viden om kræft og behandling.
Træning virker
Forskning har vist, at fysisk træning kan:
mindske træthed under kemoterapi
øge kondition og muskelstyrke
fremme trivsel og velbefindende
gavne sundhed generelt fx hjerte, kredsløb, blodtryk
Sådan gør du
Det er den læge, der behandler din sygdom, der skal henvise dig. Du får besked i din e-boks, om du kan få en plads. Desværre er der ikke altid plads til alle ansøgere.
Du skal være over 18 år, have lyst til at bruge din krop aktivt. Man kan deltage uanset, om man er vant til at træne, om man er i arbejde, sygemeldt eller pensionist. Dog kan man ikke deltage ved sygdom i hjernen.
Træning
Vi tager udgangspunkt i det, du kan og tilpasser træningen. Du får viden, vejledning og anbefalinger af fagpersoner, om din individuelle træning. Før hver træning tjekkes du af en sygeplejerske.
Desuden er der massage 1-2 gange om ugen og der er faglige oplæg.
Træningen er 4 gange om ugen i 6 uger på et lukket hold
Vi måler din muskelstyrke og kondition, når du starter og slutter på holdet
Mandag 8.30-11.30:
Styrke- og Konditionstræning Afspænding
Tirsdag: FRI
Onsdag 9.00-12.00:
Styrke- og Konditionstræning Afspænding
Torsdag 8.30-10.30:
Kropsbevidstheds-træning Afspænding
Fredag 8.30-11.30:
Styrke- og Konditionstræning Afspænding
Mere information
Ved start
Ved afslutning
3 måneder efter forløbet
Det gør vi, for at evaluere, forbedre kvaliteten og forske i forløbet.
For din sikkerheds skyld, er det nødvendigt, at fagpersonerne læser i journalen, om dit behandlingsforløb og tjekker blodprøvesvar. Alle sundhedspersoner har tavshedspligt.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.