Vi vil tilbyde dig en kombination af 23 udvendige og 1 indvendig strålebehandlinger.
Den udvendige strålebehandling gives først. Den indvendige strålebehandling gives, når den udvendige strålebehandling er afsluttet.
Begge typer behandling er et tilbud til dig, og denne vejledning omhandler først og fremmest den udvendige strålebehandling. Der er dog også en kort beskrivelse af den indvendige strålebehandling, så du er informeret om begge typer behandling. Du vil efterfølgende få en mere detaljeret vejledning om den indvendige strålebehandling.
Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne.
Du bliver ikke radioaktiv af strålebehandlingen og afgiver ikke stråler til andre.