Strålebehandling ved kræft i prostata - udvendig og indvendig
Vi vil tilbyde dig en kombination af 23 udvendige og 1 indvendig strålebehandlinger.
Den udvendige strålebehandling gives først. Den indvendige strålebehandling gives, når den udvendige strålebehandling er afsluttet.
Begge typer behandling er et tilbud til dig, og denne vejledning omhandler først og fremmest den udvendige strålebehandling. Der er dog også en kort beskrivelse af den indvendige strålebehandling, så du er informeret om begge typer behandling. Du vil efterfølgende få en mere detaljeret vejledning om den indvendige strålebehandling.
Strålebehandling er røntgenstråler med høj energi. Du kan ikke se eller mærke strålerne.
Du bliver ikke radioaktiv af strålebehandlingen og afgiver ikke stråler til andre.
Indvendig strålebehandling
Den indvendige strålebehandling gives, når den udvendige strålebehandling er afsluttet.
Du er indlagt på vores sengeafsnit til dagen efter strålebehandlingen.
Du vil få en samtale med en læge og en sygeplejerske vedrørende den indvendige strålebehandling og nødvendige forberedelser:
- Blod- og urinprøver
- Samtale med narkoselæge ang. rygmarvsbedøvelse
- Fjernelse af kønsbehåring
- Udtømning af tarm
- Faste og tørste
Når du er bedøvet, får du lagt plastikkatetre i prostata gennem huden mellem pungen og endetarmen (mellemkødet). De lægges ved hjælp af ultralyd. Disse katetre bruges til at give dig strålebehandling.
Du får et kateter i blæren.
Efter katetrene er lagt i prostata, skal du have lavet en skanning. Denne bruges til at lave en præcis plan for den indvendige strålebehandling.
Katetrene kobles til tynde slanger, der kan føre strålekilden ind i din prostata.
Du skal ligge alene, men personalet kan se og høre dig via kamera og højtaler.
Den indvendig strålebehandling tager ca. 20 minutter, men med forbedredelse og efterbehandling tager det ca. 6 timer.
Efter behandlingen fjernes slanger og katetre samme dag eller dagen efter. Du skal lade vandet, inden du går hjem.
Mere information
Information om strålebehandling se video og få mere vide om bivirkninger og hvad du kan gøre:
www.bivirkninger-stralebeh.auh.dk
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Se evt. vores kontaktoplysninger på hjemmesiden
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.