Forandringerne, der kan komme er fx:

• Føleforstyrrelser, evnen til at bevæge sig og problemer med balancen
• Syns- og høreproblemer, nedsat hukommelse og koncentration og talebesvær
• Ændret måde at være på, fordi sygdommen kan påvirke tanker og følelser

Forandringerne kan gennem lang tid være ”usynlige” for andre, men de kan være svære at leve med i hverdagen og i familien.

Den menneskelige hjerne er meget kompleks i sin opbygning og funktion. Hjernen kontrollerer og regulerer kroppens funktioner, står bag alle bevægelser, følelser, tanker, adfærd og hukommelse og opfatter og gemmer sanseindtryk fra omgivelserne.

Hjernen kan opdeles i 6 dele:

Pandelap Isselap Nakkelap Tindingelap Lillehjerne Hjernestammen som forbinder hjernen med rygmarven

Pandelappen tager sig af planlægning, stratetisk tænkning, organisering og indlevelsesevne. I pandelappen sidder centret for bevægelse af muskulaturen og her reageres på påvirkninger fra omverdenen. Den vurderer og bedømmer situationer og holder overblik, løser opgaver og lægger planer.

• Sygdom i pandelappen kan medføre ændringer i adfærd og
  personlighed

Isse-, nakke- og tindingelap arbejder sammen for at bearbejde
sanseindtryk. Nye indtryk sammenlignes med tidligere indtryk og erfaringer. I samarbejde med pandelappen bliver vores adfærd og forståelse af omverdenen hensigtsmæssig.

• Sygdom i nakkelap kan påvirke synsindtryk
• Sygdom i isselappen kan påvirke oplevelse af smerte, temperatur
  og berøring
• Sygdom i tindingelappen kan påvirke lydindtryk, sprog og hukommelse

Lillehjernen får musklerne til at samarbejde, så man kan styre sine
bevægelser, fx arme, ben, øjne og tunge

• Sygdom i lillehjernen kan påvirke evnen til at koordinere bevægelse
  og give dårlig balance

Hjernestammen – Her passerer alle sanseindtryk til hjernen, fx
berøring, syn og hørelse. I hjernestammen findes også centret for ikke
frivillige funktioner – fx vejrtrækning, hjerterytme, fordøjelse, blodtryk
og bevidsthedsniveau.

• Sygdom i hjernestammen kan give lammelser, føleforstyrrelser,
  vejrtrækningsproblemer, forstyrrelser i hjerterytmen og
  påvirkning af bevidsthed

Sygdom i alle dele af hjernen - kan give overfølsomhed for sanseindtryk og nedsat opmærksomhed på sig selv og andre. Derudover udtrættes hjernen hurtigere.

Husk at det er sygdommen, som er årsagen til forandringerne.

Det er meget individuelt, hvordan sygdommen i hjernen påvirker det enkelte menneske.

Synsproblemer

Det kan du gøre:

• Føre og guide

• Brug det synsfelt der er

• Brug tale og læs højt

• Forsøg med lydbøger

Høreproblemer

Det kan du gøre:

• Vær opmærksom på øget lydfølsomhed/ændret lydopfattelse

• Brug billeder, mimik og tekst

• Tal ikke højt og hæv ikke stemmen

• Skriv stikord ned mens I taler

Lavt energiniveau - sover meget, uinteresseret, mangler initiativ.

Det kan du gøre:

• Tilbyd stimulation af sanserne fx gennem syn, hørelse, berøring

• Stimulation i afpasset tempo og pauser/ro ind imellem

• Stimuler hjernen med fx krydsord, Sudoku, mobil- og computerspil

• Inddrag den syge i samtaler

• Tal om fælles begivenheder i jeres liv fx se fotos sammen

• Syng/dans sammen

For højt energiniveau - konstant søgende, mangler overblik, urolig.

Det kan du gøre:

• Begræns indtrykkene, afskærm og skab ro

• Minimer forstyrrelser og støj fx fra radio/TV for at forbedre opmærksomheden 

• Brug evt. høretelefoner og ”stille musik” 

• Brug afslapningsteknikker fx meditation

Mangler evne til at genkende og tyde oplevelser - kan fx have svært ved at finde rundt.

Det kan du gøre:

• Giv god tid til nye opgaver

• Sørg for rutiner/gentagelser

• Guide

• Musik, rytme, sang og rim kan være en hjælp

Mangler evne til at udføre indlærte færdigheder - fx dække bord, bruge bestik, følge en opskrift.

Det kan du gøre:

• Systematiser opgaveløsning, del opgaver op trin for trin

• Læg ting frem i den rigtige rækkefølge fx tøj

• Brug tegninger og fotografier til hjælp

Mangler evne til at tale eller forstå tale.

Det kan du gøre:

• Giv én besked af gangen

• Forsøg med billeder, tegn og tekst

• Vær tæt på den syge og tal direkte

• Hold øjenkontakt

• Giv tid til svar

• Fortæl om begivenhederne i hverdagslivet, selv om du ikke får svar

• Fortæl fagpersoner og andre om den syges ønsker og behov, fx hvad der gør glad eller ked af det

Mistet evnen til at skrive - helt eller delvist.

Det kan du gøre:

• Stimuler læsning. En tablet kan være en hjælp

• Mobiltelefon til indtaling og afspilning af beskeder

Nedsat beslutnings- og dømmekraft - svært ved at planlægge og  bedømme handlinger.

Det kan du gøre:

• Vær tydelig og konkret

• Giv dig tid til at lytte

• Støt den syge i at træffe beslutninger

• Sæt aktiviteter i gang og brems igen

Nedsat opmærksomhed og koncentrationsevne

Det kan du gøre:

• Skriv planer for dagen i korte og let forståelige beskeder, evt. med nummerering eller punkter

• Undgå hurtige skift i emner

• Bryd opgaver ned i delelementer, lav en ting færdig ad gangen, en besked ad gangen

• Sørg for ro

• Hjælp med at planlægge

• Start ikke for store opgaver

• Øv faste rutiner

• Deltag som pårørende i lægesamtaler og tag noter

• Forbered spørgsmål sammen med den syge før lægesamtaler

Indlæringsvanskeligheder - svært ved at lære nye ting.

Det kan du gøre:

• Brug kendte strategier i ukendte situationer

• Tid, ro og gentagelser

Mangler evne til at holde fokus - distraheres nemt, mangler styring, strukturering og initiativ.

Det kan du gøre:

• Strukturer situation og omgivelser så vidt det er muligt – hjælp med at holde fokus

• Hjælp ved at tage initiativ

• Ro, pauser og hvil samt god tid til opgaver

• Hold samtaler korte – en ting ad gangen

• Skab miljø uden støj

Nedsat hukommelse og tidsopfattelse.

Det kan du gøre:

• Brug kalender, SMS, huskelister, post-it sedler

• Brug systemer og rutiner

• Faste pladser til vigtige ting som fx nøgler og briller

• Tal i korte sætninger. Sørg for at samtaler foregår på et stille sted

• Sørg for gentagelser og påmindelser fx alarmer på mobil i forbindelse med tidspunkter, hvor der skal tages medicin

• Daglig motion, frisk luft og tilstrækkelig søvn

Svært ved at læse.

Det kan du gøre:

• Benyt lydbøger/oplæsning

Personlighedsforandringer - ændringer i adfærd,  opførsel og tænkemåde fx nedtrykthed, grådlabil,  hæmningsløshed, vredesudbrud, mangler bekymring og selvindsigt.

Det kan du gøre:

• Kendte hjælpere

• Inddrag netværket og bed om hjælp til at klare hverdagslivet

• Hjælp med at bremse uheldig opførsel, og mind den syge om virkeligheden

• Afled og skift evt. emne

• Kendte omgivelser

• Hvile, pauser og fritid – også til familien

• Kræver overbærenhed og tålmodighed

Alle kommuner har ansat fagfolk, der kan hjælpe med at koordinere den hjælp og genoptræning, der kan stilles til rådighed. Disse fagfolk betegnes ofte hjerneskadekoordinatorer. Du kan se, hvem du kan kontakte i din kommune på Socialstyrelsens hjemmeside.

Socialstyrelsen:http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/hjernekassen

Her er andre hjemmesider, som du kan have glæde af:

Hjernetumorforeningen: www.hjernetumorforeningen.dk

Hjerneskadeforeningen:www.hjerneskadet.dk