Zoledronsyre - ved behandling med binyrebarkhormon (Kræftafdelingen)
Gå direkte til
Zoledronsyre - ved behandling med binyrebarkhormon (Kræftafdelingen)
Forbered dig til behandlingen
Hvis du har problemer med tænder eller tandkød, skal du informere os
Det er vigtigt at du drikker væske, da det er med til at beskytte nyrerne.
Om behandlingen
Zoledronsyre gives i en blodåre.
Du skal dagligt tage 2 tabletter, som indeholder både kalk og D-vitamin (400 mg Calcium + 19 mikrogram D-vitamin pr. tablet). Tabletterne tages morgen og aften og sammen med et måltid.
Tager du vitamintilskud, skal du være opmærksom på, at nogle vitaminpiller indeholder kalk og D-vitamin. Se derfor på glasset hvad tabletterne indeholder.
Hvis du har for meget kalk i blodet, skal du ikke tage kalktilskud. Mængden af kalk i blodet måles ved en blodprøve. Tal med lægen eller sygeplejersken om dit kalkindhold i blodet, og om du skal tage kalktabletter.
Du får behandling med binyrebarkhormon, derfor tilbydes du zoledronsyre for at forebygge knogleskørhed.
Sådan virker medicinen
Zoledronsyre sammen med kalk med D-vitamin er med til at forbygge, at du får knogleskørhed, som kan være en bivirkning til behandling med binyrebarkhormon.
Risici og bivirkninger
Bivirkninger er almindeligvis få og kortvarige
Du kan opleve influenza-lignende symptomer fx. feber, kulderystelser, hovedpine og led-, muskel- og/eller knoglesmerter.
Det kan hjælpe at tage tablet paracetamol 1g max 4 gange i døgnet.
Forvirring, tørst, kvalme og opkastning kan være tegn på for lavt kalkindhold i blodet.
Vær opmærksom på
Tegn på for lavt kalkindhold i blodet:
Forvirring
Tørst
Kvalme
Opkastning
De fleste former for medicin kan tages samtidig med, at du behandles med zoledronsyre. Men det er vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du får anden medicin for knogleskørhed.
Videre forløb
Du skal tage kalk med D-vitamin i et 1/2 år efter endt behandling med binyrebarkhormon
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.