Det er vigtigt at følge vejledningen i forhold til plejen, da bakterier omkring katetrets indstikssted kan føres ind i blodbanen. Dette kan medføre infektioner, og man kan være nødt til at fjerne kateteret.

• Knæk på kateter/slange
• Snoning af kateter
• At kateteret er gledet ud eller ikke sidder rigtigt
• Tilstoppet kateter (blod, pus, kalk)
• Lukket trevejshane
• Forbindingen er for stram
• At du har drukket mindre end du plejer

Hjemmesygeplejersken kan hjælpe med at få kateteret til at fungere.

Ved stoppet kateter kan det skylles:

Vis denne vejledning til hjemmesygeplejersken

• Trevejshane sprittes af med spritswabs
• Via trevejshane trækkes forsigtigt tilbage på kateteret med en 5 ml sprøjte til der kommer urin, små blodklumper eller luft retur
• Herefter skylles der 1-5 ml sterilt saltvand på trevejshanen
• Hvis skyllevæsken ikke kommer retur, aspireres forsigtigt med sprøjten
• Er der ingen trevejshane, skilles nyrekateteret ved det farvede mellemstykke og 5 ml sprøjte sættes på. Det er tættere på indstiksstedet, og kateteret er nemmere at få i funktion igen. Skal der skylles ofte, skal der sættes trevejshane på
• Der må ikke skylles med "knækflaske/harmonika-flaske"
• Brug en spritswab til rengøring inden kateteret samles igen

Hvis kateteret fortsat ikke fungerer kontaktes Kræftafdelingen.

• Kateteret er gledet helt eller delvist ud
• Du føler dig utilpas med feber, mavesmerter eller svie ved vandladningen
• Du har mange smerter i øverste del af lænden - ud mod siden
• Der er store mængder blod i urinen i urinposen (let rødlig urin er normalt lige efter, at du har fået anlagt kateter)
• Der slet ikke kommer noget urin ud i posen

Det er en god ide at drikke 2-3 glas tranebærsaft dagligt og gerne 1½-2 liter væske i alt for at undgå urinvejsinfektioner.

Hvis der skal tages en urinprøve, skal der sættes en ny pose på kateteret, og prøven skal tages herfra. 

Forbindingen skal også skiftes, hvis den er:

• Uren
• Fugtig
• Har løsnet sig

Især i starten efter anlæggelsen kan det sive fra indstiksstedet. Derfor kan det være nødvendigt at skifte forbindingen oftere.

• Fjern ringe, armbånd og ur
• Vask dine hænder grundigt med sæbe i mindst 15 sekunder. Gnid sæben grundigt ind. Husk området mellem fingerne, på tommelfingre, på håndflader, på håndens yderside, fingerspidser, og omkring håndled
• Skyld hænderne og tør med rent håndklæde

• Gnid håndsprit grundigt ind i hænderne. Husk området mellem fingerne, på tommelfingre, på håndflader, på håndens yderside, fingerspidser, og omkring håndled og mellem fingre
• Anvend så stor en mængde håndsprit, at hænder og håndled holdes fugtige i 30 sekunder
• Gnid hænderne tørre

Din håndsprit skal indeholde mellem 70-80% sprit.

• 2 par rene handsker
• 3 spritswaps med klorhexidin 0,5%
• 2 pakker med sterile gazestykker 10 x 10 cm
• 2 stk. gennemsigtig forbinding med pads 9 x 15 cm
• 1 stk. Flexi-Trak til at holdes kateterslange på plads
• 1 urinpose
• 1 benpose

Du vil få materialer udleveret på Kræftafdelingen til 1. forbindingsskift.

Åbn materialet

Fjernelse af forbinding:

• Tag rene hansker på
• Fjern den gamle forbinding
• Hold igen på kateteret for at undgå træk i kateteret
• Handsker og forbinding kasseres

Kateteret:

• Kig på kateterets placering. Hvis kateteret er gledet ud, må man ikke skubbe det ind igen. Kontakt Kræftafdelingen
• Kig på indstiksstedet og huden deromkring. Vær opmærksom på hævelse, rødme og ømhed ved indstikssted

Rens området:

• Vask og sprit hænder igen
• Tag rene handsker på
• Rens indstikssted og huden deromkring med spritswabs 2 gange
• Rens indefra indstikssted og i cirkler udefter
• Lufttørring mellem hver rensning
• Rens også selve kateteret fra indstikssted og udefter med en spritswab. Kateteret renses svarende til det område, der ligger under forbindingen. Undgå at trække i kateteret 

Ny forbinding lægges på - se fotos

	1. Start med et enkelt stykke gaze og fold det 2 gange. Dvs. foldes 1/3 ind fra hver side, så der er 3 lag
	2. Lav endnu en foldning, så ca. 1/4-del er foldet ind og bukket ind under
	3. Løft kateteret op fra huden, og læg den foldede gaze ind under kateteret, så det løfter kateteret op fra huden - samtidig med at du får kateteret til at lave en blød bue hen over gazen. Dette gør, at kateteret kan bevæge sig frit ved vejrtrækning og fysisk udfoldelse
	4. Fold endnu en gaze 2 gange. Foldes 1/3 ind fra hver side, så der er 3 lag
	5. Gaze nummer 2 lægges ind under den første og nu justeres længden af de 2 gazer, så de ligger under kateteret og samlingen for at aflaste huden
	6. Sæt forbindingen så den kommer ca. 1 cm længere ud end indstikstedet - så der ikke er noget, der klister på de første ca. 5 cm af kateteret
	7. Få forbindingen til at slutte godt fast på kateteret længst væk fra indstikstedet
	8. Næste forbinding sættes så padsene ligger i forlængelse af hinanden
	9. Løft kateteret lidt op fra huden og tryk plasteret fast omkring det, så det ikke trykker ned mod huden

Udover en forbinding over indstiksstedet er det vigtigt, at kateteret er sat
ordentligt fast. Dette kan gøres med et stykke Flexi-trak plaster, som sikre at kateterslangen holdes på plads. Benposen sikrer også, at dagposen sidder godt fast. 

En ide kan være at sætte benposen på den modsatte side af indstiksstedet – dvs. kateteret sættes fast liggende skråt hen over maven. Kateteret må ikke sidde for stramt fra indstiksstedet på huden og hen over maven.

Når kateteret sidder på den måde, kommer hoften fri, så kateteret ikke gnaver og undertøj og bukser kan sidde, hvor de plejer.

Til at sætte kateteret fast på maven kan man bruge plaster med klæbende tape.

Dette for at du undgår, at forbindingen bliver våd.

Kateteret er sat til et mellemstykke evt. med trevejshane. Dette mellemstykke passer til en dagpose.
Kateteret til dagposen kan afkortes i passende længde. Der skal bruges en ren saks. Dagposen sættes i benpose eller knappes på lårfikseringsbånd. Det giver fuld bevægelighed og sikkerhed. Både benpose og fikseringsbånd kan vaskes i håndvarmt vand eller i vaskemaskine på 30-40 grader.

Til natten kobles en pose med lang slange direkte på dagposen. Dette for at bryde det lukkede system mindst muligt (af hensyn til infektionsrisikoen).

Natposen tømmes dagligt og hætte sættes på.

Uanset hvilke poser, der benyttes, skal de skiftes en gang om ugen.

I nogle tilflde skal det skiftes oftere. Skiftning af kateteret foregår ambulant.