Nyrekateter (nefrostomikateter) - Forbindsskift og skylning
Gå direkte til
Nyrekateter (nefrostomikateter) - Forbindsskift og skylning
Du har fået anlagt et kateter gennem huden ind til nyren for at sikre, der er frit afløb for urin.
Vær opmærksom på
Det er vigtigt at følge vejledningen i forhold til plejen, da bakterier omkring katetrets indstikssted kan føres ind i blodbanen. Dette kan medføre infektioner, og man kan være nødt til at fjerne kateteret.
Knæk på kateter/slange
Snoning af kateter
At kateteret er gledet ud eller ikke sidder rigtigt
Tilstoppet kateter (blod, pus, kalk)
Lukket trevejshane
Forbindingen er for stram
At du har drukket mindre end du plejer
Hjemmesygeplejersken kan hjælpe med at få kateteret til at fungere.
Ved stoppet kateter kan det skylles:
Vis denne vejledning til hjemmesygeplejersken
Trevejshane sprittes af med spritswabs
Via trevejshane trækkes forsigtigt tilbage på kateteret med en 5 ml sprøjte til der kommer urin, små blodklumper eller luft retur
Herefter skylles der 1-5 ml sterilt saltvand på trevejshanen
Hvis skyllevæsken ikke kommer retur, aspireres forsigtigt med sprøjten
Er der ingen trevejshane, skilles nyrekateteret ved det farvede mellemstykke og 5 ml sprøjte sættes på. Det er tættere på indstiksstedet, og kateteret er nemmere at få i funktion igen. Skal der skylles ofte, skal der sættes trevejshane på
Der må ikke skylles med "knækflaske/harmonika-flaske"
Brug en spritswab til rengøring inden kateteret samles igen
Hvis kateteret fortsat ikke fungerer kontaktes Kræftafdelingen.
Kateteret er gledet helt eller delvist ud
Du føler dig utilpas med feber, mavesmerter eller svie ved vandladningen
Du har mange smerter i øverste del af lænden - ud mod siden
Der er store mængder blod i urinen i urinposen (let rødlig urin er normalt lige efter, at du har fået anlagt kateter)
Der slet ikke kommer noget urin ud i posen
Det er en god ide at drikke 2-3 glas tranebærsaft dagligt og gerne 1½-2 liter væske i alt for at undgå urinvejsinfektioner.
Hvis der skal tages en urinprøve, skal der sættes en ny pose på kateteret, og prøven skal tages herfra.
Sådan gør du
Forbindingen skal også skiftes, hvis den er:
Uren
Fugtig
Har løsnet sig
Især i starten efter anlæggelsen kan det sive fra indstiksstedet. Derfor kan det være nødvendigt at skifte forbindingen oftere.
Dine hænder skal vaskes og sprittes
Fjern ringe, armbånd og ur
Vask dine hænder grundigt med sæbe i mindst 15 sekunder. Gnid sæben grundigt ind. Husk området mellem fingerne, på tommelfingre, på håndflader, på håndens yderside, fingerspidser, og omkring håndled
Skyld hænderne og tør med rent håndklæde
Gnid håndsprit grundigt ind i hænderne. Husk området mellem fingerne, på tommelfingre, på håndflader, på håndens yderside, fingerspidser, og omkring håndled og mellem fingre
Anvend så stor en mængde håndsprit, at hænder og håndled holdes fugtige i 30 sekunder
Gnid hænderne tørre
Din håndsprit skal indeholde mellem 70-80% sprit.
2 par rene handsker
3 spritswaps med klorhexidin 0,5%
2 pakker med sterile gazestykker 10 x 10 cm
2 stk. gennemsigtig forbinding med pads 9 x 15 cm
1 stk. Flexi-Trak til at holdes kateterslange på plads
1 urinpose
1 benpose
Du vil få materialer udleveret på Kræftafdelingen til 1. forbindingsskift.
Åbn materialet
Fjernelse af forbinding:
Tag rene hansker på
Fjern den gamle forbinding
Hold igen på kateteret for at undgå træk i kateteret
Handsker og forbinding kasseres
Kateteret:
Kig på kateterets placering. Hvis kateteret er gledet ud, må man ikke skubbe det ind igen. Kontakt Kræftafdelingen
Kig på indstiksstedet og huden deromkring. Vær opmærksom på hævelse, rødme og ømhed ved indstikssted
Rens området:
Vask og sprit hænder igen
Tag rene handsker på
Rens indstikssted og huden deromkring med spritswabs 2 gange
Rens indefra indstikssted og i cirkler udefter
Lufttørring mellem hver rensning
Rens også selve kateteret fra indstikssted og udefter med en spritswab. Kateteret renses svarende til det område, der ligger under forbindingen. Undgå at trække i kateteret
Ny forbinding lægges på - se fotos
1. Start med et enkelt stykke gaze og fold det 2 gange. Dvs. foldes 1/3 ind fra hver side, så der er 3 lag
2. Lav endnu en foldning, så ca. 1/4-del er foldet ind og bukket ind under
3. Løft kateteret op fra huden, og læg den foldede gaze ind under kateteret, så det løfter kateteret op fra huden - samtidig med at du får kateteret til at lave en blød bue hen over gazen. Dette gør, at kateteret kan bevæge sig frit ved vejrtrækning og fysisk udfoldelse
4. Fold endnu en gaze 2 gange. Foldes 1/3 ind fra hver side, så der er 3 lag
5. Gaze nummer 2 lægges ind under den første og nu justeres længden af de 2 gazer, så de ligger under kateteret og samlingen for at aflaste huden
6. Sæt forbindingen så den kommer ca. 1 cm længere ud end indstikstedet - så der ikke er noget, der klister på de første ca. 5 cm af kateteret
7. Få forbindingen til at slutte godt fast på kateteret længst væk fra indstikstedet
8. Næste forbinding sættes så padsene ligger i forlængelse af hinanden
9. Løft kateteret lidt op fra huden og tryk plasteret fast omkring det, så det ikke trykker ned mod huden
Udover en forbinding over indstiksstedet er det vigtigt, at kateteret er sat ordentligt fast. Dette kan gøres med et stykke Flexi-trak plaster, som sikre at kateterslangen holdes på plads. Benposen sikrer også, at dagposen sidder godt fast.
En ide kan være at sætte benposen på den modsatte side af indstiksstedet – dvs. kateteret sættes fast liggende skråt hen over maven. Kateteret må ikke sidde for stramt fra indstiksstedet på huden og hen over maven.
Når kateteret sidder på den måde, kommer hoften fri, så kateteret ikke gnaver og undertøj og bukser kan sidde, hvor de plejer.
Til at sætte kateteret fast på maven kan man bruge plaster med klæbende tape.
Dette for at du undgår, at forbindingen bliver våd.
Kateteret er sat til et mellemstykke evt. med trevejshane. Dette mellemstykke passer til en dagpose. Kateteret til dagposen kan afkortes i passende længde. Der skal bruges en ren saks. Dagposen sættes i benpose eller knappes på lårfikseringsbånd. Det giver fuld bevægelighed og sikkerhed. Både benpose og fikseringsbånd kan vaskes i håndvarmt vand eller i vaskemaskine på 30-40 grader.
Til natten kobles en pose med lang slange direkte på dagposen. Dette for at bryde det lukkede system mindst muligt (af hensyn til infektionsrisikoen).
Natposen tømmes dagligt og hætte sættes på.
Uanset hvilke poser, der benyttes, skal de skiftes en gang om ugen.
Videre forløb
I nogle tilflde skal det skiftes oftere. Skiftning af kateteret foregår ambulant.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.