Du kan bruge skemaet til at forberede dig, når du skal til samtale eller opfølgning
Du har fået udleveret eller sendt et skema. Skemaet hedder ”Forberedelse til samtaler. Vurder dine behov – lige nu”.
Sådan gør du
Du udfylder skemaet ved at krydse af ved de emner, der ikke fungerer i din hverdag. Derefter krydser du af, om der er områder, hvor du har brug for støtte. Vurder hvor du har de største udfordringer.
Prøv at prioritere de 3 vigtigste områder. Det er din situation lige nu, du skal vurdere.
I samtalen kan du drøfte dine problemstillinger med sygeplejersken eller lægen. De kan vejlede, rådgive, informere og henvise til relevante indsatser. Du kan skrive de områder, du ønsker fagpersoners støtte til, på skemaets bagside og eventuelle aftaler.
Videre forløb
Hvis du har brug for kræftrehabilitering i din kommune, sender vi en henvisning, hvis du vil have det. Du bliver derefter inviteret af kommunen til en afklarende samtale.
Din kommune tilbyder kræftrehabilitering både under og efter behandlingen
Din praktiserende læge har overblik over dit samlede helbred og kan henvise videre fx til psykolog, fysioterapeut eller andre specialister
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.