Hop til hovedindhold

Behandlingen kan medføre forandringer i huden og slimhinderne. 

Det kan være:

  • Udslæt
  • Tør hud og slimhinder
  • Hudkløe

Udslæt, tør hud og slimhinder og hudkløe

Udslæt kommer især ved målrettet biologisk behandling. Det vil typisk starte inden for de første uger af behandlingen og ses oftest i ansigt, hovedbund, nakke, overkrop og arme.

De fleste vil kun få milde og moderate symptomer som rødme, ømhed, føleændring, tør hud og slimhinder, afskalning og hudkløe.

Kløe kan opstå, fordi huden bliver meget tør og skaller af.

Nogle vil få udslæt, som ligner ”bumser”. Men det skal ikke behandles som ”bumser”. Det kan være væskefyldte blærer eller pustler, som med tiden kan udtørre med skorper. Der er ikke betændelse i udslættet, men der kan dog komme infektion pga. kradsning. Så du må ikke forsøge at fjerne ”bumserne” eller klø i dem.

Udslættet er ikke smitsomt.

Udslættet kan opstå og forsvinde spontant. Udslættet i behandlingsforløbet forsvinder spontant ca. 4 uger efter afslutning af behandlingen.

I områder, hvor der har været udslæt, kan der forekomme ændring af hudfarve og ardannelse.

Forebyggelse kan medvirke til, at forandringerne ikke bliver så udtalte.


Det kan du gøre


Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.

Se evt. vores kontaktoplysninger på hjemmesiden