Hår og hårtab
Behandlingen kan påvirke cellerne i hårrødderne. Det kan medføre, at hårene vokser langsommere, eller at du helt eller delvist taber håret på hovedet og i nogle tilfælde også andre steder på kroppen.
Hårtabet kommer oftest efter den første behandling, men der kan gå helt op til 6-8 uger.
Du kan opleve en udtynding af bryn og vipper. Dette sker som regel senere i behandlingsforløbet, da disse vokser langsommere. Nogle mister dem slet ikke.
Enkelte vil opleve øget ansigtsbehåring og vækst af bryn og vipper. Vær særligt opmærksom på skævtvoksende og lange øjenvipper, da de kan ridse hornhinden. Forandringerne forsvinder, når behandlingen ophører.
Selvom man er forberedt på hårtabet, kan det virke overvældende, at håret pludselig falder af og i nogle tilfælde over meget kort tid.
Du kan måske mærke kløe, lette smerter eller øget følsomhed i hovedbunden.
Håret begynder at vokse ud igen ca. 4-6 uger efter afsluttet behandling og kan også vokse lidt i perioden mellem behandlingerne. Det nye hår kan have ændret farve og struktur og kan se anderledes ud. På længere sigt vil det typisk få sin egen struktur og farve tilbage.
Du kan få tilskud til en paryk eller en hovedbeklædning www.paryk.rm.AUH
Det kan du gøre
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Telefonnummeret står på dit kontaktkort.
Se evt. vores kontaktoplysninger på hjemmesiden