Eksempel:
En person, som ikke har haft sygdom (fx kræft), men som under kontakten med en genetisk afdeling finder ud af, at han/hun har en arvelig risiko for kræft og derfor vælger en forebyggende operation.
Hvis personen vil tegne en forsikring eller en pension, og selskabet beder om oplysninger, er han/hun hverken forpligtet til at oplyse om den arvelige risiko, om kontakten med genetisk afdeling eller om den forebyggende operation.
Derimod kan en person, som har udviklet en sygdom (arvelig eller ikke arvelig), være forpligtet til at oplyse om denne sygdom, hvis han/hun vil tegne en forsikring eller en pension, og selskabet beder om oplysninger.